Hvad er nu det for noget?
Jo, det skal jeg såmænd sige jer. Jeg er måske lidt sent ude, men det her ligger mig på hjerte, så jeg vil sprede det ud, selvom det ikke er knyttede til bloggens ellers sundhedsfaglige fokus.
Engang for længe, længe siden….
I onsdag, d. 13. maj, var der et indslag i Godmorgen Danmark om at man ikke skulle stole på alt hvad man læste på wikipedia, på grund af at alle jo kan gå ind og ændre i wiki’ers artikler. De brugte så artiklen på den danske wikipedia om Cecilie Frøkjær som argument for deres sag, for hendes fødselsdag var forkert. Derefter går de videre og læser tilsyneladende nogle mere eller mindre humoristiske indlæg om hinanden op, som en eller anden tilsyneladende har skrevet på Wikipedia “for alle kan jo bare gå ind og rette i det”.
Hvad de glemte at tage højde for, var at der er en total historik for alle ændringer for hver eneste artikel på wikipedia. En gennemgang af historikken på den aktuelle artikel viste at Cecilie’s fødselsdato havde været korrekt siden 2006 og indtil dagen før udsendelsen, altså d. 12. maj, hvor den var blevet ændret fra en IP-adresse, hørende til Egmont, som er dem der laver Godmorgen Danmark for TV2. Dog blev den aktuelle dato rettet tilbage til den korrekte blot 4 minutter efter at der var blevet indsat fejl i artiklen – kun 4 minutter! Endvidere viste det sig at de fleste af de humoristiske indslag om hinanden, de læste op, rent faktisk ikke lå på wikipedia, men var lokale sider, de selv havde hentet ned og ændret i, sandsynligvis fordi de urigtige informationer ikke kunne få lov at stå længe nok på den rigtige wikipedia, til at de kunne bruge det i deres indslag.
Sagen bliver til “shitstormpedia”
Noget tyder altså på at Egmont selv har skabt fejlen på Wikipedia og dermed skabt en historie ud af en løgn, som de selv stod bag. Det fremgår delvist af sammenhængen at det er for sjov, men absolut ikke utvetydigt. Denne historie har skabt nogle ret stærke reaktioner og redaktøren for programmet, Jes Schröder, har efterfølgende kommet med den lidt svage forklaring at der “bare var tale om satire”. Det kan man læse meget mere om her på Journalisten. Så hvis jeg forstår Jes Schröder korrekt, så er det altså ok at skade et firmas brand (Wikipedias kerneydelse er at tilbyde information, som er opdateret og relativt fri for fejl – det må nærmest være det som en leksikon går ud på), hvis man liiige skal lave lidt satire. Desværre er der kun et par håndfulde Wikipedia ansatte i hele verden, og de har ikke særligt mange penge, så de kan ikke svare igen med de retslige repressalier som der burde. Men jeg vil gætte på at hvis man lavede et lignende anslag mod f.eks. Novo Nordisk (det kunne være en lille festlig spøg, hvor man hev en læge i studiet som sagde at deres insulin gav kræft), så ville historien ende helt anderledes.
So what – det er vel ikke en nyhed at den danske pressestand (og måske i mere end normalt hos tv2) gang på gang udviser svigtende moral, eller hvad? Hvorfor er det så jeg bliver så provokeret af dette?
For det første fordi det er forkert. Selvom man måske kunne forvente at strukturen af wikipedia ville give for mange idioter mulighed for at ødelægge og forurene artiklerne, så viser det sig at det ikke sker i praksis. Wikipedia er blevet analyseret af videnskabsfolk og der er blevet fundet en fejlfrekvens svarende til, eller lavere end Encyclopaedia Britannica, som betragtes som en slags guldstandard indenfor leksika. Desuden er der langt flere og mere tilbundsgående artikler på Wikipedia end på noget papirsleksikon. Selv indenfor mit fagområde bruger jeg ofte artiklerne til at få overblik over ting, selvom det til tider er meget smal og specifik viden. Der er altså masser af fagfolk, der sidder og bruger deres fritid på at bidrage til Wikipedia projektet. Når fejlfrekvensen er så lav, som den er, er det til dels fordi redigeringssystemet er skidefucking snedigt bygget op, men mest fordi der er så mange der synes at det her er en god ide, at for hver idiot der vil poste forkerte ting på Wikipedia er der flere hundrede, som er villige til at rydde op – helt gratis.
For det andet fordi Wikipedia er en af de fedeste ting, der nogensinde har ramt verden. wikipedia har formået at gøre hvad videnskaben på mange måder har fejlet i. De tilbyder betingelsesløs gratis, objektiv, opdateret information. Dette beror på at at så mange smider en masse gratis arbejde i at dele information. Wikipedia er en slags moderne babeltårn, med det forbehold at det ikke ser ud til at vælte.
Ironisk nok endte indlægget på TV2 med at understrege styrken ved Wikipedia. Fejlene i artiklerne, som blev produceret af Egmont, blev faktisk næsten bogstaveligt talt rettet tilbage hurtigere end de kunne nå at bruge dem i indslaget, så de var nødt til at lave ændringerne i lokale kopier og bruge dem i udsendelsen. Og det community som står bag wikipedia, er meget engagerede om at sikre troværdigheden bag projektet. Umiddelbart
Sagen er blevet en rævekage for TV2/Egmont/Nordisk film,en rævekage som nok blev accelereret ret voldsomt af den måde, som Godmorgen Danmarks redaktion i første omgang reagerede på kritikken fra Wikipedians. Henover weekenden blev det et ret hot topic i Blogsfæren og sagen er, trods en beklagelse og berigtigelse mandag morgen i Godmorgen Danmark, nu meldt til pressenævnet.
Journalisters vs. videnskabsfolks ansvar
En ting jeg dog til stadighed provokeres svært af er journalisters syn på deres egen rolle som meningsdannere. Som forsker, har jeg et stærkt ansvar for at operere under et sæt videnskabsetiske retningslinier og gør jeg ikke det, kan og vil jeg blive indklaget for udvalgende vedrørende videnskabelig uredelighed, hvor jeg kan blive pålagt forskellige straffe og sågar strippet af akademiske titler. Som journalist har man et langt videre spillerum og meget få af de sager, der når i pressenævnet, fører rent faktisk til sanktioner mod journalister.
Dette provokerer mig voldsomt, fordi journalisters ytringer påvirker meningsdannelsen langt mere end min (eller andres) forskning nogensinde vil. I mine øjne burde det betyde at at kravene til journalisters gøren og færden burde være ligeså streng som eller strengere end indenfor akademia, men det er ikke tilfældet. På grund af denne erkendelse engagerer jeg mig ofte i mediernes rolle i denne type sager. Dér har jeg erfaret at stort set hver eneste gang jeg har gjort journalister eller redaktører opmærksomme på at de bevæger sig på eller udenfor grænserne af presse- eller videnskabsetik, så har jeg fået et småsurt svar, hvor den aktuelle redaktør/journalist, har afvist min klage totalt og helt generelt stået meget stærkt på at de har ret til at handle på den måde de har gjort. Se for eksempel Jes Scröder’s respons på journalisten.dk. Det er vel sket for mig 5-10 gange ialt. Jeg har altså endnu til gode at opleve at en redaktør eller journalist svarer med et “ja, det kan sgu godt være du har ret i at dén var over stregen. Vi kigger på sagen og ser om vi kan behandle det bedre i næste afsnit”. Hvor kommer denne arrogance fra? Denne konsekvente fastholdelse af ens ret? Denne afskrivelse af andre folks mening? Som forsker er det enormt vigtigt at bevare evnen til at træde tilbage og se på om ens ideer er formet af de tilgængelige oplysninger, eller om ideerne får deres eget liv og begynder at influere måden man læser sine oplysninger på (skulle du være i tvivl, er den sidstenævnte metode forkert). Med andre ord skal man have en ret stor grad af villighed til at ændre sin hypotese, hvis de tilgængelige informationer den er baseret på, ændres, eller der kommer nye informationer til. Jeg kunne godt savne en lignende villighed hos pressestanden til at gøre indrømmelser på deres arbejde.
Det skal dog siges at i weekenden skrev jeg en mail til Jes schröder (redaktøren for det aktuelle program) selv, hvor jeg fortalte ham hvad jeg mente om denne sag og han rent faktisk kom med en rimelig blank erkendelse af at de havde klokket i det. Selvom det er første gang at jeg har modtaget en indrømmelse i denne type problemstillinger, så kan jeg, hans tidligere svar og mængden af sure mennesker taget i betragtning, let komme til at se det som om at kilden til hans ændrede mening mere skyldes mængden af sure mennesker. Altså at der er tale on spin og media damage control. Men jeg vil lade tvivlen komme ham til gode og tro at det er oprigtigt. Vi skal jo tro på hinanden, ellers bliver verden aldrig et rart sted at være.
Næste indlæg er under hastig udformning
How long have you been blogging…your good at it.
thank you very much