Som en del af mit nye arbejde og som en konsekvens af udvikling i dopingmiljøerne verden rundt, er det på tide at snakke lidt om selektive androgen receptor modulatorer (SARMer), med særligt fokus på Ostarine fra GTX (tidligere i samarbejde med Merck). Det findes også under navnene S-22, GTx-024 og MK-2866.
Hvad er det nye?
Det nye er, at der nu findes Ostarine blandt dopingbrugere rundt omkring i verden. “Hvad er Ostarine?”, spørger du måske, men så er det jo heldigt at jeg er her. Ostarine er et lægemiddel som udvikles hos amerikanske GTX Pharmaceuticals, og det er dén SARM, der for tiden er længst i sine clinical trials, altså det system til lægemiddelgodkendelse som FDA har udviklet, som bruges på hele jorden. Clinical trials gennemføres i tre faser, som alle skal være succesfulde, førend lægemidlet kan godkendes, og de gennemføres for bestemte indikationer (lidelser). Hvis et lægemiddel allerede er godkendt til én indikation, kan man springe noget af arbejdet over, såfremt det skal godkendes til en ny indikation. Clinical trials skal både verificere, at et lægemiddel er sikkert, og at det virker som påstået. Lægemiddelgodkendelse fra start til slut koster i omegnen af 5-15.000.000.000 kroner og under 5% af alle lægemidler, der starter klinisk afprøvning når godkendelse.
Ostarine struktur
Ostarine er oprindeligt udviklet til at behandle knogletab, men har vist sig også at være anabolsk i muskler. Det er en SARM, hvilket betyder, at det tænder for androgen receptoren, altså det samme som testosteron og andre anabole steroider, men det er IKKE er steroid.
Ostarine har gennemført fase II studier for KOL (rygerlunger), cancer cachexi (muskeltab i blandede kræftsygdomme – blandede bolcher om man vil), NSCLC (en slags lungekræft), som har været succesfulde, og jeg vil tro at der er fase III studier i gang (de holder jo kortene tæt til kroppen, hvad angår den slags ting).
Der hvor det bliver interessant er, at jeg har kendskab til mindst to danskere, der bruger Ostarine som dopingmiddel og flere af de mere avancerede debatfora der handler om vægttræning og dopingstoffer. Et åbenlyst argument imod dette er, “hvorfor skulle GTX lade deres stof sive ud til dopingbrugere?”, og det er et helt reelt spørgsmål. Men flere af brugerne på de føromtalte avancerede fora har haft adgang til massespektrometre og analyseret deres stoffer, som havde massespektre svarende til den publicerede struktur af Ostarine. Så diskussionen om, hvordan folk har fået fat i det, er omsonst. De har fat i det, og det er det, vi skal forholde os til, specielt med OL så tæt på. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke er meget fake Ostarine derude, specielt set i lyset af alt det hype der er ved at opstå omkring det nu…
SARMer som doping
Ikke uventet er disse stoffer nu i brug som dopingstoffer, og Ostarine er bare det første eksempel. Selv om der formelt set er mulighed for at teste for det (Thevis et al, 2011) har WADA’s laboratorier, så vidt jeg er informeret, ikke implementeret en fast test for det endnu. Og der kommer flere stoffer fra denne gruppe af lægemidler. Små 20 af disse stoffer er nu i klinisk afprøvning.
Virkningsmæssigt skulle Ostarine minde om testosteron, omend uden konvertering til østrogen og Dihydrotestosteron, hvilket sparer nogle af bivirkningerne forbundet med disse konverteringer.
SARM’er er udover deres kliniske anvendelse vor tids anabolske steroider. Det er nye molekyler, som kan tænde for androgen receptoren uden selv at være steroider, og de kan indtil videre inddeles i følgende kategorier
- aryl-propionamide (GTX,Inc.) (her hører Ostarine til)
- bicyclic hydantoin (BMS)
- quinolinones (Ligand Pharmaceuticals)
- tetrahydroquinoline analogs (Kaken Pharmaceuticals, Inc.)
- benizimidazole, imidazolopyrazole, indole, pyrazoline derivaties (Johnson and Johnson, Exton, Pennsylvania, USA)
- azasteroidal derivatives (Merck)
- aniline, diaryl aniline, and bezoxazepinones derivatives (GSK)
Links
Pissefedt review skrevet af en del af forskergruppen fra GTX (for de nørdede). Tilgængeligt uden forskernet adgang
Referencer
Thevis, M., Thomas, A., Möller, I., Geyer, H., Dalton, J. T., & Schänzer, W. (2011). Mass spectrometric characterization of urinary metabolites of the selective androgen receptor modulator S-22 to identify potential targets for routine doping controls. Rapid communications in mass spectrometry : RCM, 25(15), 2187–2195. doi:10.1002/rcm.5100
Ja, det overrasker desværre ikke at folk vil spille hazard med deres helbred. Ikke engang igennem kliniske tests og folk er allerede igang. Som en lækker mand engang sang: "Der vil altid være en straf!"