Jeg er igennem tiden stødt på flere artikler, som ville være værd at dele her på bloggen, så nu har jeg taget konsekvensen og oprettet en dertil egnet kategori, hvori denne post bliver den første:
Jeg stødte på dette abstract i en anden sammenhæng (desværre fra et russisk tidsskrift) og vil lige sende det videre til kropblog læserne:
[Physiological effects of using the low intensity strength training without relaxation in single-joint and multi-joint movements].
Abstract
The effects of classical strength training (CT) and low intensity strength training without relaxation (TwR) upon size, strength and fatigability of leg muscles in men were compared. A 8-10-week strength training led to an increase of size and maximal voluntary contraction of trained muscles. After the CT, the increment of strength was higher; on the other hand, strength increments related to total work performed increased after the TwR noticeably higher than after the CT. Two training programs influenced the size of total muscle and of muscle fibers (MF) differently: the volume of m. quadriceps femoris increased more after the CT than after the TwR. The CT induced a significant increase of cross sectional area (CSA) of fast MF, and the TwR induced an increase of CSA of slow MF. Resistance to fatigue after the TwR was higher than after the. The effects of TwR were more pronounced in single-joint movements training than in multi-joint movement.
- PMID: 17465271
Hvorfor er det interessant?
Det er et komparativt interventionsstudie, hvor man har sammenlignet en “klasisk styrketræningsprotokol med en, hvor der trænes med lettere vægte og med “continuous tension” eller såkaldt “non-lockout” (som minder mere om hvad de fleste opfatter som “BB-træning”). Desværre kan jeg ikke russisk, så jeg har kun adgang til artiklens abstract, for det kunne ellers være interessant at vide, hvordan pauserne og løftetempoet var, for de fandt at hvor den klassiske styrketræning gav størst hypertrofi og selektiv hypertrofi i de

From Russia with love
hurtige muskelfibre fandt de rent faktisk, at non-lockout træningen gav selektiv hypertrofi af de langsomme muskelfibre, hvilket jeg ikke lige tror, at der er tidligere studier, der har vist lige så tydeligt. Det skulle gerne understrege en af mine yndlingskæpheste i forbindelse med træningsplanlægning, nemlig at den tunge træning og den udmattende hver især gør nogle forskellige ting som den anden type ikke gør, og at man derfor responderer bedst, hvis begge typer stimuli bliver anvendt, såfremt målet er muskelmasse.
PS: Hvis der er nogen, der kan russisk, vil jeg meget gerne få fat på hele originalartiklen og fremsende den til oversættelse mod en øl i venlige omgivelser engang ;o)
Hvad med en tur i google translate? Igennem de sidste par år er den blevet ganske anstændig. Jeg mindes noget lignende nævnes i Supertraining eller den nye bog for trænere af Verkhoshansky i form af oxidative squats.
den egentligge udfordring er at manøvrere igennem tidsskriftets hjemmeside. Og ja, det er ikke som om det er nyt, men det er meget rart når der kommer noget evidens for den måde man mente ting forholdt sig på. Og her er der tale om et interventionsstudie hvilket er noget stærkere end f.eks. associationer mellem atlettyper og fibertypefordelinger.
Anders