Punktslankning, det tror vi ikke på? Eller gør vi?

“Punktslankning kan ikke lade sig gøre”

Som fagmand indenfor sundheds-, trænings- og ernæringsvidenskabs kategorien, er man jo vant til at sige at punktslankning ikke kan lade sig gøre, præcis ligesom “vi” siger at en kalorie er en kalorie, ligemeget hvordan og hvornår den kommer ind (ok, det siger jeg ikke uden ret store forbehold længere, men mange i mit felt gør). Men det er der altså noget der tyder på at det kan, men bare ikke med træning.

I forbindelse med det forrige Kropogkraft seminar vi afholdt, sad jeg og lavede noget research på yohimbin, som er en kendt, lovlig stimulans brugt i forbindelse med fedttab (på linie med koffein og den slags). I den forbindelse fandt jeg et par gamle studier fra ’87 og ’95 hvor man har testet cremer på det ene ben og brugt det andet som kontrol. Cremerne indeholdte yohimbine og forskolin og reducerede omkredsen af de behandlede ben mere end placebo behandlingerne. Siden har jeg ledt en del videre indenfor området og har fundet en del interessante ting (synes jeg ihvertfald selv).

Hvad der måske er mere interessant er, at jeg ikke har kunnet finde studier, hvor man undersøgt dette med disse stoffer, med fraværende effekt. Det ser altså ud til at effekten er forholdsvis konsistent, den begrænsede dokumentation taget i betragtning.

Studierne kort

Det første studie eller studier findes i litteraturen som to forskellige citationer, men udfra abstracts’ene at dømme er det reelt det samme studie de beskriver (Greenway & Bray 1987, Greenway et al. 1995), selvom der er 8 år imellem (dén del af det forstår jeg så ikke rigtigt). I dette (disse?) studie(r) undersøger man effekten af yohimbin, forskolin og aminophyllin hver for sig og i blanding i form af cremer smurt på det ene ben samtidig med reduceret fødeindtag og hvor det andet ben blev brugt som kontrol. Alle stofferne resulterede i signifikant større ændringer i omkreds af benene end.

et lidt nyere studie (Caruso et al. 2007) har man udsat kvinder for en aminophyllin creme omkring maven to gange om dagen samtidig med reduceret fødeindtag i 12 uger. Forsøget indeholdt også nogle blændede kontrolpersoner der spiste det samme, men fik en inaktiv kontrolcreme smurt på. Både kontroller og “rigtige” forsøgspersoner tabte sig (og cirka lige meget), men gruppen der brugte aminophyllin creme, tabte sig mere om maven (5 cm større tab af livvidde end kontroller). Man tog også blodprøver for at se om man kunne måle aminophyllin i blodet, hvilket man interessant nok ikke kunne. Det er altså sandsynliggjort at effekten virkeligt er lokal og kun lokal…

Der findes derudover dokumentation for at man kan lave punktfedtreduktion med indsprøjtning af deoxycholat eller fosfatidylcholin, men da det er indsprøjtninger og ikke handler om lipolyse fra fedtcellerne, men om deres (fedtcellernes) ødelæggelse, er det lidt ude over det, som almindelige mennesker forbinder med punktslankning (Salti et al. 2008, Duncan & Palmer 2008).

Hvad er de her stoffer for noget?

Aminophyllin er en blanding af theophylline og ethylendiamin, hvor sidstnævnte udelukkende fungerer som opløsningsmiddel. Theophylline er også det aktive stimulans i the og bruges medicinsk som astmamedicin. At det er et stimulans betyder at det kan hæve blodtrykket, give søvnbesvær og “uro” og lignende bivirkninger. Det er fuldt ud lovligt og ikke på dopinglisten.

Forskolin er et organisk molekyle man kender fra en afrikansk plante. Det er ikke et stimulans, men har rent faktisk en svag blodtrykssænkende effekt. Det kan købes som urteekstrakt med 10-20% forskolin i fra udlandet. Det er ikke et lægemiddel, heller ikke på dopinglisten, men så vidt jeg ved er det ikke godkendt til salg i danmark. Det betyder bare at der er ikke er nogen der har indgivet en anmeldelse af det med henblik på salg. Ihvertfald eet forsøg har desuden vist at oralt indtag af forskolin selvstændigt giver vægttab i moderat overvægtige mænd (Godard et al. 2005). Det er mig bekendt det eneste forsøg hvor man har undersøgt effekten af forskolin på vægten.

Yohimbin er et stimulans, der kan købes syntetisk (rent) såvel som ekstra fra yohimbe planten. Det er et stimulans på samme måde som aminophyllin, men betragtes oftest som værende lidt stærkere end dette. De fleste stimulanser virker karsammentrækkende (da de øger blodtrykket), men sjovt nok har yohimbin en lidt modsatrettet effekt, idet det faktisk modvirker rejsningsbesvær og det er faktisk i Danmark registreret som ikke-apoteksforbeholdt håndkøbslægemiddel og markedsføres til dette formål (som Levitra fra Pfizer). Der findes to studier der dokumenterer at oral administration af yohimbin fører til vægttab i hhv. overvægtige mænd og fodboldspillere (Kucio et al. 1991, Ostojic 2006).

Hvordan virker det her så?

Nu bliver det en smule teknisk, så spring bare afsnittet over, hvis du ikke synes biokemi er så sjovt…

Den primære faktor der afgør at disse stoffer stimulerer fedtcellernes evne til at pumpe fedt ud er sandsynligvis at de øger cAMP. Alle disse stoffer øger altså mængden af cAMP i cellerne, men de gør det via forskellige mekanismer. Men jeg kommer foran mig selv her. Jeg skal nok starte med at fortælle noget om cAMP. Det kan dannes på to måder under fysiologiske omstændigheder:

1. Når der bruges energi i cellerne sker der ved at at ATP (adenosin trifosfat) fraspalter fosfat og bliver til ADP (adenosin difosfat), for at gendanne ATP, vil der blive flyttet fosfater fra ADP molekyler til hinanden, så to ADP bliver til et ATP molekyle og et AMP (adenosin mono fosfat) molekyle. AMP omdannes til cAMP (cyclisk AMP). Mængden af ATP, ADP, AMP og cAMP indgår altså i en reguleret, men koblet ligevægt, hvor der normalt er meget lidt cAMP, men når cellernes energilagre (ATP) udfordres, forskydes ligevægten, så der dannes mere cAMP.
2. Det er en konsekvens af beta adrenerg stimulering. Beta adrenerg stimulering kommer fra den del af nervesystemet der kaldes det sympatiske autonome nervesystem og det er altså den del af nervesystemet der varetager de såkaldte “fight or flight” reflekser. På et mere mikroskopisk niveau, øger signaler i denne del af nervesystemet puls og blodtryk, fjerner blod fra huden og fordøjelsesorganerne og stimulerer altså frisætningen af fedt fra fedtceller.

Men som sagt er det interessant at disse stoffer tilsyneladende alle påvirker cAMP, men igennem forskellige mekanismer:

• aminophyllin fungere som en phosphodiesterase hæmmer, hvilket betyder at de cAMP der normalt dannes som en del af cellers kommunikation, ikke bliver lavet om til AMP igen. Det “låser” altså AMP i cAMP konformationen og sikrer dermed højere cAMP koncentrationer.
• Forskolin øger cAMP ved at aktivere enzymet adenylyl cyclase, som omdanner ATP direkte til cAMP. Dermed øges niveauerne af cAMP
• Yohimbin hæmmer alfa-2 adrenerg signalering, som ellers normalt har til formål at sænke cAMP niveauerne. Derudover spekuleres der også i om det måske har en phosphodiesterase virkning qua dets effekt på rejsningsbesvær (cialis og viagra er også phospodiesterase hæmmere).

Til sammen har disse tre stoffer altså hver sin måde at påvirke cAMP niveaet på hvilket indikerer at nok har en additiv effekt i praksis, hvilket Greenway studiet også viser (Greenway & Bray 1987).

Sammenfatning

Det tyder altså på at de lokaltvirkende effekter af stoffer der kan øge cAMP niveauerne i cellerne er tilstrækkelige til at man i praksis kan bruge dem til punktslankning, ihvertfald i tilstedeværelse af et etableret energiunderskud. Helt ærligt er det mig en gåde at dette ikke er blevet “samlet op” i højere grad af enten det videnskabelige community eller det populære. Der findes godt nok nogle få kommercielt tilgængelige punktslankningscremer derude, men de er langt fra almindelige. Når man tænker på hvor svimlende summer der bliver brugt på cremer mod rynker og strækmærker, der givetvis for stort set alles vedkommende er totalt uvirksomme, forekommer det meget mærkeligt at der ikke er nogen der har forsøgt at udnytte det kommercielle potentiale der ligger her…

Reference liste

 

Caruso MK, Pekarovic S, Raum WJ ,  Greenway F (2007). Topical fat reduction from the waist. Diabetes Obes Metab. 9, 300-303.

Duncan DI ,  Palmer M (2008). Fat reduction using phosphatidylcholine/sodium deoxycholate injections: standard of practice. Aesthetic Plast Surg. 32, 858-872.

Godard MP, Johnson BA ,  Richmond SR (2005). Body composition and hormonal adaptations associated with forskolin consumption in overweight and obese men. Obes Res. 13, 1335-1343.

Greenway FL ,  Bray GA (1987). Regional fat loss from the thigh in obese women after adrenergic modulation. Clin Ther. 9, 663-669.

Greenway FL, Bray GA ,  Heber D (1995). Topical fat reduction. Obes Res. 3 Suppl 4, 561S-568S.

Kucio C, Jonderko K ,  Piskorska D (1991). Does yohimbine act as a slimming drug? Isr J Med Sci. 27, 550-556.

Ostojic SM (2006). Yohimbine: the effects on body composition and exercise performance in soccer players. Res Sports Med. 14, 289-299.

Salti G, Ghersetich I, Tantussi F, Bovani B ,  Lotti T (2008). Phosphatidylcholine and sodium deoxycholate in the treatment of localized fat: a double-blind, randomized study. Dermatol Surg. 34, 60-66; discussion 66.