Endnu et hul i dopingreglerne…. What to do??…

Her i optakten til OL kommer der til at være en del indhold om doping her på bloggen. Det er, fordi der plejer at ske mange ting indenfor dopingforskning i perioderne op til de Olympiske Lege. Anledningen til nærværende indlæg er, at der er gigantiske huller i dopingreglerne, desværre. Eftersom der er blevet opdaget endnu et, er det måske værd at tage under behandling her på kropblog.

anabole steroider og T:E ratio

Man har i lang tid, faktisk al den tid, man har testet for anabole steroider, gjort det med massespektrometri (MS). Oftest med MS teknikker, der var koblet til forudgående væske- eller gaskromatografi, som først separerer molekyler efter størrelse eller andre kemiske egenskaber. Derefter vil MS’en slå molekylerne i stykker og ionisere dem, hvilket giver anledning til karakteristiske fragmenter, som kan bruges til at identificere, hvad der er i en prøve og hvor meget, der er af det. Med syntetiske anbole steroider er det så let, fordi de ligner jo ikke noget, der skal være i kroppen i forvejen. Eller jo, de ligner godt nok testosteron, for ellers ville det ikke virke mere eller mindre som testosteron, men MS er så følsom en teknik, at den sagtens kan skelne trenbolon fra testosteron fra methenolon fra oxymethelon osv. Men testosteron tilført udefra ligner jo kroppens eget, og derfor kan exogent (udefra tilført) og endogent (“hjemmelavet”) testosteron ikke umiddelbart adskilles med denne metode.

Testosteron. Gør drenge til mænd og kvinder til .. noget andet

Derfor har man fundet ud af, at forholdet mellem testosteron og epitestosteron, den såkaldte T:E ratio, kan bruges til at sige, om der er tilført testosteron udefra. Forklaringen er den, at produktionen og niveauerne af epitestosteron tilsyneladende ikke afhænger af mængden af testosteron. Dette forhold er normalt cirka 1:1 i raske unge mænd, men der er stor individuel variation. Eftersom den normale ratio er omkring 1:1, er det åbenlyst, at dette efterlader en del spillerum for folk, der vil dope sig, idet man tester negativ, så længe man kan holde sig under en ratio på 4:1. På klart sprog betyder det, at man kan tage op til 250 mg testosteron per uge uden at teste positiv og undertiden mere. Dette skal sættes i forhold til, at man som regel bruger 250 mg hver anden til tredje uge ved erstatningsterapi. De fleste (som i over 50%) kan tage 250 mg/uge uden at teste positiv, og det oplagte spørgsmål er så: “Har det en præstationsfremmende effekt?” og der er svaret helt klart et rungende “JA”.

Epitestosterone. Kan du finde forskellen i forhold til testosteron?

Derudover åbner det også for den indlysende mulighed at tage epitestosteron for at sænke den omtalte ratio. Dette var lige præcis hvad der skete i den meget omtalte BALCO skandale, hvor specielt baseballspillere og atletikudøvere blandt andet blev suppleret med testosterontilskud, hvor der også var epitestosteron i.

I praksis så sker der det, at når en T:E ratio er udenfor normalområdet, så udfører man en anden test med teknikken carbon isotope ratio (CIR) MS for at bekræfte resultatet. Den kan nemlig generelt skelne mellem eksogent og endogent testosteron ved at undersøge forholdene mellem kulstof-12 og -13 i kroppens testosteron i forhold til kroppens kolesterol. Formelt set kunne man godt lave testosteron med de samme forhold, som der findes inde i kroppen, men det ville være forholdsvis svært. Så svært at det ikke er noget vi har set endnu.

Etnotype forskelle

Som om at det ikke var nok, så har en svensk forskergruppe afsløret en genetisk polymorfisme (en udgave af et gen, som kun findes i en vis fraktion af folk) i genet UGT2B17, der påvirker hvordan man udskiller testosteron, samt påvist, at denne polymorfisme findes med forskellige frekvenser i forskellige etnotyper. Produktet af dette gen er med til sætte en organisk gruppe (glukuronsyre) fast på testosteronlignende molekyler, hvilket stort set er en nødvendighed for at udskille testosteron. Polymorfismen viser sig på den måde, at man kan have et virksomt (kaldes “del” for deletion) eller uvirksomt (kaldes “ins” for insertion) gen fra henholdsvis sin far og sin mor. Hvis man har et uvirksomt gen fra begge sine forældre (del/del), udskiller man stort set ikke testosteron i urinen!! Det interessante er så, at forekomsten af udgaverne (“del” eller “ins”) af genet er forskelligt i folk fra forskellige dele af verden. Det første studie, der kom frem vedrørende dette, viste at “del” udgaven fandtes langt hyppigere blandt folk af østasiatiske oprindelse (op til 70%) end blandt kaukasiere (op til 10%). Folk med del/del polymorfismen ville kunne tage op til 500 mg testosteron i ugen uden at teste positiv. Det er, skulle du være i tvivl, en del.

Ifølge bloggen thinksteroids.com så findes “del” udgaven af UGT2B17 genet med følgende frekvenser i forskellige etnotyper (der er dog ingen kildeangivelse, men tallene for østasiater og kaukasiere ved jeg passer ;o)

  • 78.0% – Mulatto (Brazilian)
  • 66.7% – Eastern Asian (Korean)
  • 57.3% – Cape Colored (Cape Town, South Africa)
  • 37.6% – Mexican Mestizo
  • 30.4% – Asian Pacific (Southeast Asian/Southern Chinese, Asian Indian, Japanese)
  • 29.1% – Black (African Americans, African Blacks, South/Central American Blacks)
  • 9.3% – White Caucasian (Swedish)
  • 3.5% – White Caucasian (primarily European)

Hvad er det nye så?

Det er ikke nogen hemmelighed, at visse lægemidler og fødeemner kan påvirke, hvordan man omsætter andre lægemidler eller fødeemner. Dette sker ofte ved at påvirke den type enzymer, som UGT2B17 er en del af. Det nye er, at man nu har fundet både lægemidler og fødeemner, der hæmmer UGT2B17. Visse typer af antiinflammatorisk medicin fandt man allerede ud af i 2009 hæmmede dette system (Sten et al, 2009), men nu har man fundet ud af at almindelig grøn og hvid the, indeholder stoffer som gør det samme, og endda lige så stærkt som de førnævnte antiinflammatoriske medicintyper. Det skyldige stof er klassen af epicatechiner, populært kaldet ECGC, som altså hæmmer UGT2B17. Der er ikke kommet overslag på, hvad det helt konkret betyder for dem, der gerne vil snyde, men i artiklen af Jenkinson slår de fast at den observerede hæmning finder sted ved ECGC niveauer, der svarer til dem man opnår ved at drikke grøn the eller spise ECGC tilskud (mange vægttabstilskud indeholder ECGC’er), så det er fysiologisk relevant – omfanget er bare ikke belyst endnu. Men hvis det betyder, at almindelige mennesker lige pludselig kan gå og tage 500 mg testosteron per uge, så har det indlysende konsekvenser for, hvordan man skal tilgå dopingtestning.

Disclaimer

Meningen med nærværende indlæg er på ingen måde at opfordre til eller instruere folk i at snyde dopingreglerne. Det skal udelukkende forstås som et debatindlæg, til problemerne med doping, i dette tilfælde specielt i elitesport. Specifikt skal det forstås som en kritik af de nuværende paradigmer indenfor dopingtestning, hvor man insisterer på at måle tilstedeværelsen af dopingstoffer og ikke kan bruge biomarkører for dopingbrug istedet. Med dette paradigme vil man tabe kampen til doping, specielt mod peptid hormoner, men også mod testosteron og sandsynligvis andre steroider.

Referencer

Jenkinson, C., Petroczi, A., Barker, J., & Naughton, D. P. (2012). Dietary green and white teas suppress UDP-glucuronosyltransferase UGT2B17 mediated testosterone glucuronidation. Steroids. doi:10.1016/j.steroids.2012.02.023

Schulze, J. J., Lundmark, J., Garle, M., Skilving, I., Ekström, L., & Rane, A. (2008). Doping test results dependent on genotype of uridine diphospho-glucuronosyl transferase 2B17, the major enzyme for testosterone glucuronidation. The Journal of clinical endocrinology and metabolism, 93(7), 2500–2506. doi:10.1210/jc.2008-0218

Sten, T., Finel, M., Ask, B., Rane, A., & Ekström, L. (2009). Non-steroidal anti-inflammatory drugs interact with testosterone glucuronidation. Steroids, 74(12), 971–977. doi:10.1016/j.steroids.2009.07.004

7 Comments

  1. Jørgen Storm den 29. marts 2012 kl. 20:31

    Hurra, bare jeg drikker nok grøn the, så kan jeg altså godt lade mine 234 test plastre blive siddende på mine barberede boller året rundt!

    • incognitodk den 30. marts 2012 kl. 11:50

      always the joker, jørgen… jeg havde egentlig ventet mig en noget mere perfid kommentar fra din side på denne her ;o)

      anders

  2. Jesper den 16. december 2014 kl. 21:10

    SPM til gammelt indlæg: Hvor stor dosis tillader den 6:1 ratio som der testes med i nogle amerikanske forbund? Er det en simpel lineær sammenhæng så det ender omkring 375mg (tilsvarende ca. 250mg for en 4:1) , eller er det mere kompliceret end som så? Kan undre mig over at man “tillader” de her lidt obskure grænseværdier.

    Og tak iøvrigt for en fantastisk blog – god solid viden.

    • incognitodk den 17. december 2014 kl. 11:07

      nej, det er efter alt at dømme ikke lineært, men aftagende, hvad man kan tillade sig. Men grænseforholdet er jo arbitrært ligemeget hvad. Der findes betydelig varians i den naturlige T:E ratio, så ligemeget hvad man vælger vil man give nogle gode muligheder for at snigkrudte den og andre dårlige, eller ingen muligheder. Jeg kender flere i DK der har en så høj ratio naturligt at de har fået papir på det (så de ikke tester positivt).

      Anders

      • Jesper den 17. december 2014 kl. 17:40

        Den arbitrære grænse minder lidt om blodprocent diskussionen, som den blev præsenteret i medierne tilbage i de glade Bjarne Riis dage.

        Peger alt dette i retning af at den eneste mulige løsning kunne være en variant af “blodpasset”? Hvis målet er at spore varians i forhold til atletens naturlige T:E ratio istedet for sammenligning med en absurd absolut grænseværdi?

        • incognitodk den 18. december 2014 kl. 10:26

          Ja, hvis det er noget man vil arbejde med. Man kan dog stadig sige at hvis blodpasset skal kunne virke, skal man monitorere atleterne så intenst at man skal til at diskutere om det er i krænkelse af menneskerettighederne. Igen, så handler diskussionen reelt set ikke om man kan komme af med doping (for det kan man ikke), men om at holde det på et vist niveau.

          Anders

  3. […] har tidligere her skrevet om hvordan de fleste mænd kan bruge små mængder testosteron, altså det mandlige […]

Leave a Reply Cancel Reply