Du har sikkert allerede læst om det. En dansk forskergruppe tilknyttet Syddansk Universitet har fundet ud af, at der findes anaerobe bakterier, specielt en gruppe af hudbakterier, i discusvæv på patienter, der bliver opereret for discusprolapser, og at tilstedeværelsen af disse bakterier ser ud til at være en risikofaktor for at udvikle såkaldte modiske forandringer i de hosliggende knogler, hvilket man ved spiller en stor rolle i kroniske smerter. Læs med.
Grunden til, at det hører til her på bloggen, er at det er fucking flot forskning, og at rygsmerter er en del af livsstil og livsstilsmodifikationer.
Gruppen viste først i en publikation fra starten af 2013, at de kunne påvise tilstedeværelsen af en række bakterier i væv fra ødelagte disci fra discusprolapser. Det er selvfølgelig interessant i udgangspunktet, fordi vi er vant til at tænke indersiden af kroppen som værende steril. Hvad, der var mere interessant, var at de kunne påvise, at bestemte grupper af påviste bakterier, særligt anaerobe bakterier man kender fra huden, var særligt forbundet med udviklingen af såkaldte modic changes i de hosliggende ryghvirvler, også kaldt knogleødem. Modic changes er meget stærkt forbundet med kroniske rygsmerter og på et strukturelt niveau karakteriseret ved, at knoglernes indre struktur, der minder om mineraliseret skum, såkaldte trabeculae, svækkes og marven erstattes helt eller delvist af lymfe, fedt eller arvæv.

figuer der viser at tilstedeværelsen af anaerobe bakterier disponerer stærkt for udviklingen af modiske forandringer
Der er tidligere fundet bakterier inde i kroppen i andre væv, men der hvor det bliver spændende er, at det ser ud til at hænge sammen med symptombilledet i forbindelse med rygsmerter. I studiet fandt man, at af de 25 der fik konstateret anaerobe bakterier, særligt propionibacterium acnes, udviklede de 20 senere modic changes, mens dem, der havde aerobe bakterier, ikke udviklede dem, og omkring halvdelen af dem uden bakterier udviklede modic changes. Det vil altså sige, at hvis du får en discusprolaps, skal du regne med omkring 50% risiko for hel- eller halvkroniske rygsmerter, men hvis du har anaerobe baktusser i din ryg, er risikoen 80%.
Nu med antibiotika
Derefter testede de, indlysende nok, om behandling med antibiotika kunne afhjælpe symptomerne i en gruppe patiener, der havde de her modic changes i deres ryghvivler, og de fandt, at det gav en meget væsentlig reduktion af symptomer, se bare figuren herunder. Læg specielt mærke til faldet i forekomst af konstant smerte og smerte ved lændefleksion (at bøje ryggen, doh), hvor der er meget udtalte forskelle…
Implikationer
Det her er selvfølgelig spændende, fordi det kan hjælpe en masse mennesker, som har kroniske smerter, hvilket er forholdsvis noller at døje med. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, på hvor mange andre steder bakterier kan gemme sig og give anledning til symptomer. Jeg tror ikke, at det er sandsynligt, at de kan gemme sig i musklerne, da de er uhyre grundigt gennemblødt og meget tilgængelige for kredsløbet og immunsystemet. Jeg tænker specielt på dårligt gennemblødt væv som brusk og sener, hvor der er udtalte problemer med kroniske smerter og vævsnedbrydning. Med andre ord, jeg skal have fundet ud af, hvordan fanden jeg kan slippe afsted med at måle bakterier i senebiospier fra folk med tendinopatier – hvem vil være med?
Referencer
Albert, H. B., Lambert, P., Rollason, J., Sorensen, J. S., Worthington, T., Pedersen, M. B., et al. (2013). Does nuclear tissue infected with bacteria following disc herniations lead to Modic changes in the adjacent vertebrae? Eur Spine J, 22(4), 690–696. doi:10.1007/s00586-013-2674-z
Albert, H. B., Sorensen, J. S., Christensen, B. S., & Manniche, C. (2013). Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J, 22(4), 697–707. doi:10.1007/s00586-013-2675-y
Spændende perspektiver det giver… Er jeg den eneste med små kroniske smerter i en sene, der tænker: "Hmmm… kunne det være?"
Ser frem til fortsættelsen.
Det var da et utroligt spændende studie. Og ja helt sikkert, det kunne være spændende at se om der også kan være lignende tilstande i andre væv med lav vaskularisering!
Ja, voldsomt spændende studie. Ser meget frem til mere info og viden på det her område også.
Må siges at være en fremragende blog, du holder dig her, Anders!
Jamen mange tak da. Jeg vil tage din spørgsmål op i den næste post i weekenden. Er det forresten Claus Gravesen jeg gik på gymnasiet i tarm med?
Anders
Takker, vil jeg glæde mig til.
Men nej, har selv gået på Hobro gymnasium. Kender dig som sådan kun efter at have fulgt dig en smule på Pumping Iron forummet i sin tid, og så fik jeg for forholdsvis nylig et link af min bedre halvdel, da jeg spurgte efter lidt mere kritisk palæo-info, og så har jeg hængt på siden.
Det her er selvfølgelig spændende, fordi det kan hjælpe en masse mennesker, som har kroniske smerter, hvilket er forholdsvis noller at døje med
Hej Anders!
Hvordan skal jeg forklare min norske kollega hvad "noller" betyder? 😀 hehe
Mvh Anders Rene Jensen
Fysioterapeut, Notodden Sykehus
Du skal bare sige at det er det samme som "træls" ;o)
Anders
Hahah 😀 Han er er et stort spørgsmålstegn. Mission accomplished,
fedt ;o)
Anders