
#063 – Mr. Olympia m. Thomas Hansen
Verdens bedste professionelle bodybuildere har for nyligt været samlet i Las Vegas for at dyste på store muskler, papirstynd hud og posering. Thomas Hansen, tidligere bodybuilder, coach og bodybuilding dommer er fast gæst på siddepladserne, når verdens største muskler bliver afsløret og har været i studiet for at fortælle om Olympia’en og sit eget liv med bodybuilding.
Mr. Olympia er på alle måder et freakshow, et sindssygt muskelcirkus, hvor atleterne konkurrerer i at fremvise en krop der stemmer overens med bodybuildingens interne æstetiske referenceramme, der forlod resten af menneskeheden for mange år siden. Men selve den ubetingede dedikation til noget som ingen udenfor bodybuilding miljøet forstår, rummer sin egen mystik og skønhed.
Dette års Mr. Olympia har fået særlig stor opmærksomhed fordi Kevin Levrone, en bodybuilder mange følte blev snydt for en Olympia titel tilbage i 90’erne, i en alder af 52 har forsøgt at gøre comeback på olympiascenen. Det har afstedkommet en helt enorm mængde hype, fordi det er et sindssygt projekt at give sig i kast med i en alder af 52 og fordi hvis der er nogen der kan gøre det er det ham… Lyt med i udsendelsen og hør hvordan det gik Kevin, som tilbage i 90’erne var gæst Thomas Hansen’s favorit.
Lyt med når vi hører om bodybuilding og Mr. Olympia igennem de oplevelsesmæssige briller fra bodybuilder, dommer og coach Thomas Hansen. Du kan finde Thomas Hansen og hans kæreste Dorte Overgaards coaching forretning her.
Du kan høre det i den embedded’e player herunder, på Radio24syv eller på Itunes.
Podcasten kan streames/afspilles på afspiller siden og tilgås i de fleste podcasttjenester. Hvis den ikke findes i den du bruger må du meget gerne skrive til os.