Det her er noget jeg har gået og tænkt på i længere tid, og endelig fik jeg tid til at lave noget research på det. Visse skoler inden for manuel behandling opererer med konceptet, at muskelfascierne kan være den forklarende faktor i ubalancer i kroppen.
Man ser indenfor “Rolfing” og osteopati en del teknikker, som efter sigende har til formål at løsne fascierne op, som om det var selve fascierne, der har en kontraktur (dét som folk normalt kalder en myose). Det er interessant fordi den alment brugte forklaringsmodel for hvad der er skyld i spændinger i muskel-sene-skelet komplekset siger, at det er musklerne, der har spændinger. Den samme forklaring bruges for muskelspændinger, der fører til muskelsmerter. Selvom jeg ikke er uddannet massør eller har voldsomt meget erfaring med den type massage/mobilisering af fascier, har jeg også personligt oplevet at vævet “slipper” som de beskriver, f.eks. i Tom Myers “Anatomy trains”. Det interessante er også, at dette “slip” også kan findes steder, hvor der ikke umiddelbart er muskler eller trigger points, der kan forklare dette slip. Det betyder, at det der har “sluppet” må svare til en fascie struktur. Men er fascier ikke passive bindevævsstrukturer, som transmitterer kræfter fra musklerne? Hvad kan det så være, man kan mærke, der “slipper”?
Hvad er fascier
Før jeg begynder på den store omgang, hører det sig vel til at beskrive, hvad en fascie er. Fascier er de bindevævshinder, de fleste kender som bindevævskanten, der sidder rundt om en steak (og som trækker sig sammen under stegning). Fascien sidder både som en integreret det af musklen, hvor den er med til at overføre musklens kræfter til senerne, men også i bunden af huden eller rundt om organerne. Fascien i bunden af huden betragtes ikke som “ægte” fascie af alle, men for dem der gør, kaldes det den overfladiske (superficielle) fascie, mens muskelfascierne kaldes de dybe fascier. Organfascierne kaldes normalt for visceralfascie. Således sidder der f.eks. i lårmusklen en fascie, som er en del af yderkanten af musklen, men også en overfladisk fascie, som er en del af underhuden. Når musklen arbejder, glider disse to fascier langs hinanden, når musklen trækker sig sammen, hvilket selvfølgelig er afhængig af en lav friktion.
Fascie-medieret muskelafspænding
En af forklaringerne for, hvad det er der “slipper”, er at der i vævet (både hud, fascie og muskler) sidder mechanoreceptorer, som ved bestemte typer stimulering får musklen til at slappe af. Hvis fascien blot var et passivt væv, ville spændingen fra en kontraktur i en muskel dog forplante sig ind i fascien, som enten et strengformet eller vifteformet område i fascien med forøget spænding. Dette er ikke i speciel god overensstemmelse med beskrivelsen af fascie kontrakturer som værende knuder eller spots på steder, hvor der ikke er underliggende muskler eller andre væv, der kunne forklare disse spots, som altså kan opløses ved massage, eller manipulation.
Fibrose
I “Anatomy Trains” og meget af materialet fra Rolfing omtaler de knuder i fascierne som fibrotic spots, altså fibrotiske steder, men det kan ikke passe, for fibrose er definitionsmæssigt collagenøst arvæv. Collagen kan simpelthen ikke ændre volumen, orientering, og stivhed inden for det tidsrum, som sådan en mobilisering tager. Det kræver nedbrydning af molekyler og resyntese, og det er ikke noget der bare sådan lige sker. Hvad er den næste mulighed?
httpv://www.youtube.com/watch?v=LuB-qCgJnUg
Lokaliserede ødemer
I princippet kunne man også forestille sig at de beskrevne knuder var en form for lokaliserede ødemer, altså væskeansamlinger, idet det ville give mening, at man kunne presse væsken ud ved massage eller lignende, men mig bekendt er det aldrig noget, som nogen har arbejdet systematisk med. Det ville jo ret let kunne modbevises ved brug af et ultralydsapparat.
Fascier kan trække sig sammen andre steder
Der findes flere situationer, hvor man kan observere at fascier trækker sig sammen. For det første ses det ofte, som en del af ardannelsen i dybe ar, som går helt ned til den superficielle fascie, at der dannes myofibroblaster, som har det træk, at de orienterer sig i forhold til eksisterende spændingslinier i vævet og trækker langs denne akse. Folk der har fået brandsår på halsen er ofte nødt til at modtage tilbagevendende kirurgisk opløsning af sådanne konktrakturer (man skærer arret over).
Et andet tilfælde, der lugter lidt mere af noget med muskel, er sygdommen Dupuytren’s kontraktur. Det er en delvist arvelig sygdom, hvor palmarfascien, altså fascien der dækker indersiden af hånden og er kontinuert med fingerbøjernes sener trækker sig sammen, så fingrene gradvist bøjes, startende med lille- og ringfingrene. Også denne type kontraktur skyldes tilstedeværelsen af myofibroblaster i fascien, men denne gang er det i en muskel/sene fascie..
Guess what? Muskelfascier ser sgu også ud til at kunne trække sig sammen!
Det førte mig jo længere ned i litteraturen, hvor det ret hurtigt stod klart, at der rent faktisk godt kan være noget om snakken… Specielt en tysk forskergruppe har undersøgt dette og fundet myofibroblaster i muskelfascier (dybe fascier), og de har endda fundet ud af, at man kan stimulere kontraktion i disse med elektrisk stimulation eller NO-donorer (Schleip et al 2004). Senere har de lavet biomekaniske analyser, som viser, at de kræfter man kan tænde for i fascier, der er skåret ud, er i en størrelsesorden, så de godt ville kunne påvirke biomekanikken på et mere overordnet strukturelt niveau (Schleip et al, 2006). Tilsvarende er der andre i forskningsmiljøet, der har åbnet mere op for ideen om, at der skulle findes en spændingskomponent i muskelskeletenheden, som er uafhængig af motorneuronernes aktivitet, hvilket altså må henføres til ikke-muskulært bindevæv i musklerne (Masi et al, 2008).
Hvad betyder det?
Jamen, det betyder, at nogle de forklaringsmodeller, som man opererer med i den klassiske fysioterapi, potentielt skal revideres snart. Dette vil muligvis også påvirke selve terapien, hvor nogle terapiformer muligvis vil blive nedprioriteret og andre vil komme til. Grunden til at jeg særligt interesserer mig for dette er, fordi det er et glimrende eksempel på, hvordan noget bobler op fra praktikerne/empirikerne og er kommet ind i den videnskabelige sfære. I sidste ende kan man jo håbe, at det vil munde ud i noget bedre behandling hos behandlerne.
Referencer
Masi, A. T., & Hannon, J. C. (2008). Human resting muscle tone (HRMT): narrative introduction and modern concepts. Journal of bodywork and movement therapies, 12(4), 320–332. doi:10.1016/j.jbmt.2008.05.007
Mange tak. Spændende indlæg.
Hvad betyder det? Bedre behandling hos behandlerne og mere komplet træning hos trænerne?
Der bliver nok mere debat om fascia … http://www.ideafit.com/fitness-library/fascial-fi…
Super spændende læsning!
Hej Anders.
Tak for et godt overblik. Det er min oplevelse, at fysioterapeuter som gruppe, langsomt er ved at få øjnene op for, at håndværket har været alt for lavt prioriteret i mange år. Det er så meget nemmere at kvantificere på træning, at det meste forskning har været omkring dette, og det manuelle arbejde er blevet det forsømte stedbarn.
Tom Myers´ teorier giver et godt billede af hvordan hele kroppen arbejder som én stor struktur, og har ihvertfald gjort at jeg fokuserer meget mere på, hele kropsbilledet, frem for bare den smertende struktur. Det plejer at være en stor øjenåbner for folk, når jeg viser nogle af hans dissektionsvideoer, hvor han dokumenterer en fast forbindelse hele vejen fra tæerne op gennem mellemgulvet og helt til toppen af hovedet.
Schleips arbejde er fundamentet for at der overhovedet kan være tale om en fasciel krybning, men selv med denne del på plads, ville jeg meget nødig skulle designe et forsøg, hvor vi ønsker at dokumentere hvordan Tom Myers´ body-reading kan omsættes i valg af behandlingsintervention, og hvilken fysiologisk effekt behandlingen har haft; Body-reading og for den sags skyld også osteopati er behadlingsformer, der også kræver lang erfaring i at læse patientens kropssprog, og jeg vil vove den påstand, at du kan lære 2/3 af det, men den sidste tredjedel er erfaring og "special touch" så du kan ikke bare sætte studerende til at lave en lang række pilotprojekter.
Med dette sagt synes jeg dog at det er dejligt at se, at det manuelle igen får mere og mere opmærksomhed, både fra forskere og praktikere. Jeg synes det er et stort problem, at vi i vores etablerede del af behandlersystemet har overladt så stor en del af skadesbehandlingen til de alternative behandlere, blot fordi det ikke har været "fint" at være håndværker. Inden jeg bliver overfaldet af alternative behandlere, vil jeg skynde mig at sige at jeg har stor respekt for alle der er fagligt dygtige, men det er et problem, at man kan slå sig ned som massør, zoneterapeut eller sågar "muskelspecialist" uden anden faglig baggrund, end at du er i stand til at sætte et skilt på din dør…
Hej Bo og tak for dit indlæg. Dine kommentarer ligger sig utroligt meget op af det tidligere indlæg jeg har skrevet – "har fysioterapifaget et problem?", som omhandler lige præcis det skisme du omtaler imellem de klassiske og de alternative og behovet for manuelt terapeutisk håndværk.
Anders
Hei! Spennende innleg om fascier 🙂 SenMotic jobber siden 15 år bare med fascier innen kroppsterapi og vi kan si at fascier er et fascinerende organ – nøkkelen til fleksibilitet og kraft. "Anatomy trains" er en god bok, men dessverre glemmer Meyers i sine beskrivelser for ofte at fasciene er en tre-dimensjonalt nettverk og ikke bare to-dimensjonalt [=trains] Likevel er boken en god introduksjon til emnet…
Kanskje interessant for dere:
http://www.senmotic-oslo.eu/content/no/kroppsterapi-info...
spesielt på temaet fascier: "Misconceptions about muscles…"
Beste hilsen,
Stefan
mange tak for kommentaren ;o) Jeg vil kigge på den
anders
Virkelig spændende læsning. Har nogen herinde erfaring med brugen af kinesiotape?
Mange tak, Henrik. Bare til oplysning, så er det pissedårlig netikette at lave kommercielt motiveret trådkapring på den måde. Hvis du gerne vil have en diskussion af noget, må du lavet et oplæg, istedet for bare at lave et keyword – link til egen hjemmeside.
Anders
Hej Bo engberg! Du har Helt ret at Alle kan slå sin Ned som behandler, og deri er der en problematik, men Hvis man vil finde en alternative behandler som Ikke bare er kommet ind fra gaden. Er vi heldigvis en del som vælger den lidt længer vej, og får vores RAB godkendelse, som er bevis på vores sundhedsfaglige baggrund, vælg aldrig en behandler uden, du vil heller Ikke vælge en håndværker til dit bus som Ikke er godkendt.