Buzzwords og nul brok
Yes, endelig fik jeg mulighed for at fyre et lækkert lidt buzz agtigt ord af i titlen. Og endda i en blog post, hvor jeg ikke brokker mig over noget. Rent faktisk anser jeg selv emnet for denne post for at være af helt ekstrem stor signifikans (væsentlighed?). Årsagen skal jeg nok komme ind på senere… Det startede med at jeg i går stødte jeg på denne nyhed på dr.dk. Selvom den kunne ligne så mange andre nyheder baseret på journalister, der havde misforstået forskningsresultater, synes jeg den lugtede “af noget” og dykkede lidt ind i den…
Nyheden
Firmaet interleukin Genetics har i samarbejde med forskere fra Stanford Universitet udviklet en gentest der kan fortælle folk om de har lettest ved at tabe sig ved at skære i deres kulhydrat indtag eller deres fedtindtag. Resultaterne blev præsenteret ved konferencen “American Heart Association’s Joint 50th Cardiovascular Disease Epidemiology and Prevention – and – Nutrition, Physical Activity and Metabolism” (det navn kunne godt trænge til lidt slankekur) i San Fransisco for under en uge siden, og de ser for det første ud til at være positive, altså at der er forskelle menneskers respons på fedt- vs. kulhydratreduktion imellem, for det andet at forskellene er store nok til at det er relevant at arbejde med og for det tredje har det givet anledning til at firmaet Interleukin Genetics har udviklet en kommerciel gentest, markedsført under navnet Inherent Health Weight Management Genetic Test, der kan fortælle folk hvilken type de er, til en rimelig pris.
Man kan læse pressemeddelelsen fra Interleukin Genetics’ egen hjemmeside her. Det er iøvrigt interessant nok at pressemedelesen er frigivet under selve konferencen. Det tyder på at de virkeligt gerne vil forsøge at blæse det ud over verden.
Genpolymorfismer
Vi mennesker er jo alle forskellige og de forskelle beror på forskelle i vores gener eller genom (genom=alle gener). I enhver befolkning findes der forskellige varianter af gener og de forskellige varianter forekommer med en vis frekvens. Når en variant af et gen forekommer med en vis hyppighed i en befolkning, betragter man det ikke som en mutation, men som en variation, eller også bruger man den mere tekniske betegnelse, nemlig en polymorfisme. En af de almindeligste typer af disse polymorfismer er Single Nucleotide Polymorphisms, hvilket bliver til SNP’s, udtalt snips (en snip, flere snips). Disse resulterer oftest i at det protein, genet koder for, får erstattet en aminosyre et sted med en anden. Da proteiner generelt består af temmeligt mange aminosyrer (50-500) burde det være åbenlyst at de fleste SNP’er ikke ødelægger proteinets funktion totalt, men blot ændrer det en smule.
Derudover er det vigtigt at huske på at vi jo som bekendt arver et sæt gener fra vores mor og et andet fra vores far. Disse sæt er ikke nødvendigvis ens og man kan sagtens have polymorfisme A fra sin mor og B fra sin far, ligesom AA og BB kombinationer også kan lade sig gøre. Det har den betydning at hvis man nu f.eks. fik sort hud af variant A og hvid hud af variant B, ville en person med AA kombinationen være kulsort, en person med BB kombinationen hvi som coke, mens personer med AB kombinationen ville være et sted midt imellem. Effekten af polymorfismerne er altså på en måde kvantitativ i forhold til ens polymorfisme sammensætning. Polymorfismer noteres på følgende måde (den “normale” aminosyre)(position, altså nummeret i proteinkæden)(den aktuelle variation i aminosyren), f.eks. Pro30Ala, som betyder at hvor der normalt sidder en proline, sidder der nu en alanin (i den aktuelle person). I den aktuelle test, er de gener og polymorfismer man har taget ud:
• Fatty acid binding protein 2 (FABP2), Ala54Thr, hvor Thr udgaven er en risikofaktor for at udviklde fedme og som jeg forstår det den udgave der gør at bæreren reagerer bedre på nedskæringe ri fedtindtaget.
• Peroxisome proliferator-activated receptor-gamma (PPARG eller γ), Pro12Ala, Hvor Pro udgaven er en risikofaktor for fedme og den polymorfisme der er mest modtagelig for reduktion i fedtindtaget.
• Beta-2 adrenergic receptor (ADRB2) Arg16Gly og Gln27Glu, hvor 16Gly og 27GLu udgaverne er de “dårlige” udgaver, som disponerer for fedme. Det fremgår ikke af dokumentationen præcis hvordan disse polymorfismer interagerer med fedt- eller kulhydrat indtaget.
• Beta-3 adrenergic receptor (ADRB3) Arg64Trp, hvor Arg udgaven disponerer for fedme. Det fremgår ikke af dokumentationen præcis hvordan disse polymorfismer interagerer med fedt- eller kulhydrat indtaget.
altså 5 polymorfismer fordelt på 4 gener. Desuden påvirker flere af disse polymorfismer også hvor godt man reagerer på træning i forhold til vægttab, men det vil jeg ikke komme ind på her. Samlet set betegnes en profil af en persons gener, som den persons genotype.
Er en kalorie bare en kalorie?
Det er jo en del af vores ernæringsfaglige dogme at en kalorie bare er en kalorie (eller kilojoule, som det jo burde være). Men er den det? I de forsøg hvor de har valideret denne gentest, har de udsat et panel på cirka 140 kvinder som var delt ind i 4 grupper, for hver sin egen diættype, nemlig følgende:
- Atkins (meget lav kulhydrat)
- Ornish (meget lav fedt)
- LEARN (lav fedt)
- Zone, (middel fedt og kulhydrat)
De indtil videre rapporterede fund er som følger:
Individer på en diæt svarende til deres genotype, tabte sig 5.3 % af deres kropsvægt, i modsætning til individer, der ikke var på en diæt svarende til deres genotype, som kun tabte 2,3 %. Hvis man kun kiggede på dem i de meste ekstreme grupper, nemlig Ornish vs. Atkins diæterne, steg denne forskel til 6,8% vægttab i den genotypematchede gruppe vs. 1,4 % i den ikke-genotypematcede gruppe. Disse tal er citeret fra en konference og ikke publiceret endnu. Det skal derfor siges at de måske skal tages med nogle forbehold indtil videre. Men de siger jo groft sagt at man taber sig over dobbelt så hurtigt, hvis man vælger en diæt der passer til sin genotype. Hvis det passer, bliver dette stort i fremtiden….
Men tilbage til spørgsmålet i overskriften for afsnittet… Jeg kender til forsøg, hvor man sammenlignede effekten af 3 vs. 6 daglige måltider (hvor det samlede daglige indtag var det samme) i kombination med styrketræning, hvor gruppen med 3 måltider tog mere på end dem med 6. På samme måde ved man at i kvæg, der behandles med anabolske steroider, tager dyrene mere på af den samme mængde mad end dyr, der ikke får anabolske steroider. Der findes altså dokumentation for at en kalorier ikke altid bare er en kalorie og noget kunne jo tyde på at det også er i spil her, hvor man ser forskellige respons på fedt- og kulhydrat reduktion.
Målrettet genetik
Man har i nogen tid brugt e teknologi som denne indenfor farmakologien, altså lægemiddelvidenskaben, fordi man ved at der er forskelle i hvordan folk omsætter og udskiller lægemidler. Udskiller man f.eks. et lægemiddel særligt langsomt, betyder det at der er en højere risiko for overdosering og at man kan nøjes med en mindre dosering. Det har man brugt i forbindelse med behandling af meget dyr eller meget giftig medicin (som kemoterapi). Teknologien har dog ikke været udbredt på verdensplan, og slet ikke tilgængelig for menigmand.
Hvorfor er det her så så vigtigt?
Jeg ser det her som værende så vigtigt fordi at det er første gang at vores viden om gener og molekylærbiologi, kan bruges til at fortælle noget om folks forskelle og hvordan de kan imødegå de forskelle på et helt praktisk niveau – nemlig hvordan taber jeg mig lettest. Det er første gang at teknologi som denne er kommercialiseret og har fundet en applikation (og en pris) hvor det er interessant for helt almindelige mennesker at finde deres genotype så de kan justere deres adfærd derefter… Det eneste du skal gøre er, at skrabe en vatpind mod indersiden af din kind, putte den i et plasticrør og poste den til Inherent Health…
Og prisen?
149 dollars, min ven, mindre end en halvdyr personlig træner i en time….
pressemeddelelse fra Interleukin Genetics
produktvalidering (svært tilgængeligt stof)
Sådan! Det må sgu da være relevant for en masse mennesker rundt omkring.
Har lagt et link op til din gennemgang på http://Fitness-blog.dk
Lidt træls at Inherent Health ikke sender til Danmark, ellers en meget relevant artikel.
Tak for nogle fine artikler. Det kunne være rigtig fedt, hvis du altid havde kilder på de studier, du refererer til.
Det er taget til efterretning… Er det nogle specifikke du efterspørger??