Velkommen tilbage – nu med PhD i muskler!
Så kører vi forhåbentlig igen. Jeg har haft et travlt efterår og dårligt haft tid til bloggen mellem “rigtigt” arbejde, arbejde ved siden af, træning, delebørn og alle de andre glæder det moderne liv tilbyder. Hvorom alting er, har jeg nu afsluttet min PhD og kan (ihvertfald på engelsk ;o) titulere mig selv Dr. Nedergaard. Som du måske allerede ved har jeg lavet min PhD på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, med tilknytning til diverse muskelgrupper i det muskel/metabolismemiljø i hovedstaden (CMRC, muscle cluster, AMBEHR osv.), hvor jeg også tidligere lavede speciale som humanbiolog.
“All jacked up, but nowhere to go”
Desværre fattes forskningsbranchen penge og en del af formålet med denne blog post er at øffe lidt over de forskningspolitiske prioriteringer der ligger forud. For 3-5 år siden postede KV-regeringen en del flere penge i forskning, men desværre skete det samtidig med at “forskning til faktura” politikken blev implementeret, hvilket betyder at pengene, der blev sprøjtet ud i forskningen gik til projektmidler, placeret i fonde, blandt andet øremærket til PhD stipendier, hvilket jo lyder meget fint, men det vender jeg tilbage til…. Det betød altså at det ikke var penge som kom forskerne direkte til gode til deres egen råderet, men nogle man kunne søge om til specifikke projekter. Basismidler, altså den type penge som afdelingerne kan få og selv råde over, udgør på de fleste forskningsafdelinger på universiteterne eller hospitalerne en meget lille fraktion af deres samlede budget (10-20%). Som et eksempel kan jeg fortælle at på den afdeling jeg er tilknyttet, er der omtrent en håndfuld fastansatte, selv om vi er 20-30 stykker i alt.
Nu hvor finanskrisen er begyndt at sætte sit fodaftryk indenfor min branche kan så se det ved at der er meget få post doc stipendier tilgængelig (post doc er stillingsbetegnelsen for den ansættelse man har umiddelbart efter man er færdig med sin PhD). Når man søger post doc stipendier vurderes man stort set udelukkende på sin pulikations track record. Det vil altså sige at hvis man i sit PhD arbejde er blevet beskæftiget med noget arbejde som ikke kan kaste så mange publikationer af sig, så er man prisgivet muligheden for at fortsætte en karriere indenfor academia ligemeget hvor gerne man vil og hvor dygtig man er (og iøvrigt også hvor godt projektet er).
Hvad betyder det for mig?
For mig betyder det at jeg skal have de 3-4 artikler antaget, som jeg enten allerede har submittet eller er i gang med at submitte til videnskabelige tidsskrifter, førend jeg kan komme i betragtning til et post doc stipendie. Som det er nu, udløber min løn fra afdelingen d. 31 marts, men de vil gerne have at jeg laver post doc dér, når/hvis jeg har fået/får et stipendie (de har jo ikke råd til selv at betale min løn, remember). Det vil altså sige at jeg de facto er arbejdsløs i 9 måneder fra april og frem (om 9 måneder burde de sidste af kine artikler være gået gennem og der er en ansøgningsrunde for post doc stipendier d. 1. september, som jeg satser på).
Da flere af mine bekendte og tidligere medstuderende også for nyligt har afsluttet deres PhD’er, ved jeg at det er rigtigt svært at få job indenfor biotek academia og da jeg alligevel har overvejet at forsøge at leve af noget af det her sundhedsformidling, som jeg har lavet løbende ved siden af min PhD, så vil jeg forsøge at se om jeg kan få det til at hænge sammen ved at holde foredrag, undervise, skrive artikler og træne folk, indtil jeg (måske) får mit stipendie. Så skulle du læse dette og kende til nogen der har brug for foredrag, undervisning, artikler eller træning (motionister, sportsudøvere eller hold) om træning, livsstil, ernæring, doping eller relaterede emner, så drop mig en mail.
Mit “ØF”
“Øffet” jeg nævnte tidligere består i to ting:
- at det er dybt kritisabelt at der kan forekomme så store bølger i forekomsten af PhD stipendier og post doc stipendier. Uddannelse er aldrig spildt, men det er dybt problematisk at man kaster en masse penge efter forskeruddannelser, uden på samme tid at forsøge at lave tiltag, der sikrer at disse nyuddannede forskere kan absorberes af systemet et sted
- at der ikke er blevet foretaget en ordentlig validering af “forskning til faktura” politikken. Senior forskere og afdelingsledere har i praksis så store administrative byrder med de konstante ansøgninger at der er meget ringe tid til forskning. På grund af forholdene omkring post doc stipendier, kan det også blive meget svært som leder at få samlet de folk sammen omkring sig som man gerne vil have, fordi det jo i praksis er bedømmelsesudvalgene i fondene der bestemmer, hvem der kan få arbejde og hvem der ikke kan..
Videre i teksten
Men nok om det. Som en del af mit nye liv, skal jeg jo til at profilere mig selv lidt mere, hvilket burde vise sig som væsentlig mere aktivitet her i bloggen. Udover de artikel agtige indlæg jeg har lavet indtil nu, vil jeg begynde at smide updates om de andre ting jeg laver, rundt omkring i verden…
Håber at se jer derude i den virkelige verden – nu vil jeg tage ud og træne…