logo_hvidbaggrund

#074 – Er fedt farligt? m. Arne Astrup

Min egen generation (jeg er i slutningen af 30’erne) er vokset op med et narrativ om, at det var usundt at indtage fedt, særligt mættet fedt, da det skulle kunne føre til stigninger i kolesteroltal og senere åreforkalkning og ultimativt blodpropper og død. Det har resulteret i at hylderne i supermarkedet blev fyldte med produkter, der var fedtreduceret og med tilsatte kulhydrater, for at gøre dem mindre kalorietætte. Men en egentlig sundhedseffekt af disse tiltag er udeblevet og i de ernæringsvidenskabelige kredse er selve forståelsen af fedt som værende usundt ved at forsvinde og erstattes af et mere nuanceret syn på makronæringssstofferne. Vi har besøg af professor Arne Astrup, der selv kan siges at have slugt nogle kameler i denne proces, til en snak om hvorvidt fedt og i særdeleshed mættet fedt egentlig er så skidt.

Du kan høre afsnittet i den indlejrede afspiller herunder, på Radio24syv eller på Itunes.

Podcasten kan streames/afspilles på afspiller siden og tilgås i de fleste podcasttjenester. Hvis den ikke findes i den du bruger må du meget gerne skrive til os.

Anders Nedergaard

7 Comments

  1. Jens den 21. januar 2018 kl. 22:38

    Kanon info, takker! Fedt at høre danske forskere afkræfte (eller bekræfte) lidt konspiration, og nu ved jeg hvad jeg skal stege kødet i (smør). Dog siger Dr. Greger på Youtube at det er fedtet der blokere for insulinet og således giver insulinresistens. Så det… 😉

    • Anders Nedergaard den 28. februar 2018 kl. 13:14

      Så må jeg altså sige at der er et par ting eller to den kære Dr. Greger overhovedet ikke har fattet omkring insulins fysiologi. Men det er selvfølgelig også belejligt at være fedtforskrækket når man er veganertosse ;o)

      Anders

  2. Jonas den 22. marts 2020 kl. 19:59

    Så kommer jeg lige 2 år efter og siger også tak for et super spændende podcast! Og vil gerne spørge I forlængelse af ovenstående spørgsmål om insulinresistens: Så vidt jeg kan forstå findes der forsøg hvor man har givet forsøgspersoner fedt på den eller anden måde og målt fedt i blodet og fedt i muskel cellerne og fundet at det inducerer insulinresistens, og man kunne på baggrund af disse forsøg få den opfattelse at fedt derfor “blokerer for insulin og således giver insulinresistens”. Men det lyder på dit svar på før nævnte kommentar til at være den forkerte konklusion. Kunne du uddybe hvordan det kan være de hænger sådan sammen?

    • Anders Nedergaard den 20. april 2020 kl. 14:22

      Hej Jonas
      Denne effekt ser kun ud til at være akut. så når der er fedt i blodet, så påvirker fedtet selv cellerne til at forsøge at prioritere optaget af fedt, fremfor kulhydrat. Det giver fin nok mening akut. Det samme sker iøvrigt når man faster for at få kroppen til at spare på kulhydraterne. Men højt fedtindtag som sådan er ikke i sig selv en prediktor for ringe insulin følsomhed. Middelhavskosten indeholder jo f.eks. en del fedt, men er forbundet med fin insulinfølsomhed.

      Anders

      • Jonas den 21. juni 2020 kl. 17:40

        Hej igen
        Tak for et godt og uddybede svar!

        Så akut insulin resistens ved højt fedt indtag er naturligt, og måske endda fordelagtigt i nogle sammenhænge.

        Dit svar forklarer også rigtig fint det misvisende/manipulerende ved at Dr. Greger (og andre plante læger) fremfører akut fedt induceret insulin resistens som argument for at fedt er årsagen til diabetes.

        Jeg forstår det sådan at det vigtige er langtidseffekten og ikke den akutte, og der nævner du middelhavskosten som argument for at meget fedt og insulin resistens som i type 2 diabetes ikke har sammenhæng.

        Men det kunne jo også være på trods af fedtindholdet, at middelhavskosten gør det godt, primært kunne det være det øgede indhold af frugt og grønt. Så vidt jeg er der en del forskning der bakker op omkring at sidstnævnte kan være/er forebyggende/behandlende for type 2 diabetes.

        Hvis man skulle hive fat i en diæt hvor øget indtag af planter ikke kunne være den reele bagvedliggende forklarende faktor er Keto kosten vel et eksempel på en kost hvor der virkelig bliver givet den gas med meget fedt. Man kan selvfølgelig godt spise strengt plantebaseret keto også, men det antager jeg de færreste gør. Og der tyder forskningen, ret mig endelig hvis jeg har misforstået, at en sådan kost medfører øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, dårlig insulin respons (måske alene grundet den konstante akutte effekt fra fedtet) og øget dødelighed generelt. Der er muligvis andre årsager til ovenstående, og kender du dem hører jeg meget gerne, men uden at vide det antager jeg, at dem der spiser keto generelt træner mere og ellers er ret sunde, så det peger endnu mere på en negativ effekt fra kosten.

        Så spørgsmålet bliver: Ved vi hvad konsekvensen af at forårsage den akutte fedt inducerede insulin resistens igen og igen, flere gange dagligt gennem en længere årrække er?

        Tænker også om kroppen prioriterer fedt frem for kulhydrat fordi den evolutionært ikke er vant til at få det så ofte som den gør på den typiske vestlige kost og det derfor har været fordelagtigt dengang kosten bestod af 100+ gram fiber at prioritere fedtet, og at det nu med moderne kost har negative konsekvenser at kroppen får meget fedt ofte og reagerer på denne måde.

        Det blev langt, men det er ret spændende syntes jeg især når du giver så gode svar.

        God søndag!
        Mvh Jonas

        • Anders Nedergaard den 22. juni 2020 kl. 11:11

          hej Jonas
          Der findes meget lidt langtidsforskning på reelle ketogene diæter, men som det er n u oplever jeg også at der er mere der peger på at det er skidt, end at det er godt, men det er altså stadig meget dårligt belyst. Jeg tror mere det afhænger af kostkvaliteten end af makrofordelingen. Det besvarer også spørgsmålet med om en kost med mere fedt i sig selv sænker insulinfølsomheden permanent ;o)
          Og så ved jeg ikke om jeg er enig i at kroppen prioriterer fedt over kulhydrater. Jeg ville nærmere sige at det er modsat.
          Anders

          • Jonas den 22. juni 2020 kl. 11:30

            Hej igen, tak for hurtigt svar 🙂
            Alright, hvordan defineres kostkvalitet i så fald?

            Umiddelbart ville jeg tænke at junk food og forarbejdet fødevarer ligger i den dårlige ende, men hvor ligger animalske produkter vs. uforarbejdede planter i så fald på den skala hvis den kan opdeles på den måde (måske skelnes der også i kvalitet inden for animalske produkter såsom fritgående græsfodret okse og ost er bedre end tilsvarende kornfodret) ?

            Ang. det med prioriteringen af fedt vs. kulhydrat er det mig der har misforstået et eller andet, det var egentlig ikke min holdning at kroppen generelt prioriterer fedt frem for kulhydrat (jeg tror faktisk ikke helt jeg forstår hvad det ville sige at en krop prioriterer et makronæringsstof frem for et andet, det kender jeg ikke nok til evt. relevante biologiske processer om) som en generel ting, men noget jeg (mis)tolkede ud fra dit tidligere svar: “så når der er fedt i blodet, så påvirker fedtet selv cellerne til at forsøge at prioritere optaget af fedt, fremfor kulhydrat. Det giver fin nok mening akut.” Jeg prøvede at finde mening i hvorfor kroppen gør dette og om det havde negative konsekvenser på sigt, men det blev mest til noget hypotetisk gætteri/vrøvl jeg nok håbede du havde en eller anden magisk indsigt til at få noget værdifuldt ud af alligevel.



Leave a Reply Cancel Reply