logo_hvidbaggrund

#067 – Gotved og gymnastikken

Jeg havde i lang tid planlagt at lave et afsnit Fitness M/K om gymnastikken, som historisk har fyldt ikke bare meget, men det meste af idrætten i det 1800- og 1900-tallet. Gymnastikken var folkets metode til at tugte legemet og holde sig rank og sund. I den sammenhæng har Helle Gotved og hendes gymnastik fyldt meget. Vi har i Fitness M/K haft besøg af Søren Ekman, der er direktør på Gotvedinstituttet til en snak om gymnastik generelt og hvad Gotved gymnastikkens bidrag er og var. (link til udsendelsen nederst i opslaget)

I første tredjedel af 1900-tallet af gymnastikken i høj grad præget af 4 store gymnastikretninger, som havde det tilfælles at de bevægelsesmæssigt var meget stive og hårde. Der var endelige og faste rækker og sekvenser af øvelser der skulle gennemføres efter en helt nøje beskrevet standard. Der blev hugget og strukket, rykket og trykket, faktisk i en grad så idrætsskader og overbelastninger var normen. Helle Gotveds far Niels Hansen Rasmussen lod i 1898 “Gymnastikhuset” på Vodroffsvej opføre på frederiksberg, til at udbrede Lings gymnastik (en af de fire retninger). Efter en periode med stress og overbelastning går Helle Gotved i tænkeboksen for at finde på et blødere og mere holistisk system og opfinder sin egen form, Gotved gymnastikken, som huset siden da har været eksponent for.

img_0915

I Gotved instituttet som det hedder nu, kører der således både trænings hold, ligesom den 2-årige, SU-berettigede bevægelsespædagog-uddannelse kører. Træningen finder sted i to gymnastiksale, hvoraf den store, om hvilket huset er bygget, stadig står i samme stand, som da huset blev bygget. Således findes de originale håndskårede plinte stadig (og bruges), ligesom rubberne og gulvet også er det oprindelige. I gulvet er der små lemme, til rum, hvori der står skamler man kan trække op, da disse indgik i Lings oprindelige gymnastik koncept. MAn ser iøvrigt Helle Gotved selv i portrættet til højre for ribben på billedet herunder.

img_0922img_0921

Omklædningsrummene står også stort set i den oprindelige stand. Som en sjov anekdote var det i slutningen af 1800-tallet slet ikke normen at gå i bad i forbindelse med træning. Således indgik der i nogle af de tidlige gymnastikmanualer instruktioner i hvordan man badede på mest effektiv vis. Det kan i se herunder.

 

img_0920 img_0918

Du kan høre afsnittet i den indlejrede afspiller herunder, på Radio24syv eller på Itunes.

Podcasten kan streames/afspilles på afspiller siden og tilgås i de fleste podcasttjenester. Hvis den ikke findes i den du bruger må du meget gerne skrive til os.

Anders Nedergaard

Efterlad en kommentar