Workshop om Sportsernæring m. Anders Nedergaard og Umahro Cadogan

Hej allesammen. Jeg har konspireret og perspireret med Umahro Cadogan om at lave en workshop om sportsernæring. Vi er jo i virkeligheden enige i langt det meste, selvom mange måske opfatter os lidt som modsatte ender af et spektrum. Det er d. 19. og 20. september 2015, det kommer til at koste 3500 og det bliver fedt! Du kan læse om det herunder og hvis (når!) du vil tilmelde dig, eller have lidt mere info, kan du klikke dig over på Umahro’s hjemmeside her. Jeg glæder mig til at se dig til workshoppen ;o)

HVORFOR DENNE WORKSHOP?

Hvis du bruger tid, energi, penge og kalorier på sportsernæring og sportsernæringstilskud, skal det selvfølgelig være tid og penge givet godt ud!

Der bliver sagt, skrevet, Tweetet og anbefalet meget, når det kommer til sportsernæring. Og mængden af sportsernæringsprodukter og -tilskud vokser støt og roligt.

Og den rette kost og det rette sportsernæringstilskud, kan gøre en forskel – alt fra en stor til en lille – hvis du træner.

Men der er også umådelige mængder bullshit og fejlinformation derude. Påstande og produkter, der ikke holder hvad de lover, eller er helt galt afmarcherede.

Diæter og kostråd, der muligvis virker i et reagensglas, men ikke gør nogen forskel i et levende menneske. Eller hvor effekten er så lille, at den slet ikke står i mål med indsatsen eller afsagnet forårsaget deraf.

Det vil vi gerne hjælpe med at rydde op i én gang for alle, så du og/eller dine klienter/atleter/patienter, kun gør det, der er behov for, fordi det virker og fordi det er relevant for dem. Det er målet med vores workshop!

-Umahro Cadogan a.k.a. “The Mad Professor” & Anders Fabricius Nedergaard a.k.a. “Dr. Muscle”

PROGRAMMET

Forberedelse

Inden weekenden skal du bruge 30-45 minutter på at forberede dig, ved at gennemgå forberedende materiale og udfylde nogle spørgeskemaer.

Lørdag

10:00-10:30 • Velkommen og alt det praktiske

10:30-11:00 • Den overordnede plan

10:40-11:30 • Hvad er energi egentlig og de forskellige energisystemer, samt makronæringsstoffer og makrofordeling

11:30-11:40 • Pause

11:40-12:30 • Den biologiske aktivitet af maden vi spiser, inflammation og oxidationsbyrder

13:00-13:30 • Frokost

13:30-14:00 • En lille smule fysisk aktivitet så du ikke bliver helt sløv i hovedet

14:00-14:30 • Mad og mikrobiomet

14:30-14:40 • Pause

14:40-15:10 • Væskebehov/elektrolytter

15:10-15:20 • Pause

15:20-15:50 • Brændstofvalg under arbejde

15:50-16:00 • Pause

16:00-16:30 • Spørgsmål og afklaring af dag 1

SØNDAG

10:00-10:30 • Opsamling på spørgsmål fra lørdag

10:30-11:00 • Nutrient timing

11:00-11:10 • Pause

11:10-11:40 • Specifikke krav ved aerob træning, styrketræning og intermitterende anaerob træning (primært kosttilskud)

11:40-11:50 • Pause

11:50-12:20 • Vægtmanipulation, herunder “cutting”

12:20-12:30 • Pause

12:30-13:00 • Event nutrition

13:00-13:30 • Frokost

13:30-14:00 • En lille smule fysisk aktivitet så du ikke bliver helt sløv

14:00-14:30 • Improving the normal: Kosttilskud og interventioner med ringere dokumentation for ergogenisk effekt

14:30-14:40 • Pause

14:40-15:10 • Fixing the abnormal:  Adaptogener, udmattelse og mangler

15:10-15:20 • Pause

15:20-15:50 • Genbaseret sportsernæring?

15:50-16:00 • Pause

16:00-16:30 • Spørgsmål og afklaring af dag 2

OM UNDERVISERNE

UMAHRO CADOGAN

Umahro Cadogan (f. 1977) er ekspert i ernæring, Functional Medicine, madlavning, gastronomi, sundhed og high performance.

Han har hjulpet tusindvis af mennesker i 1-til-1 konsultationer og lige så mange til kurser, foredrag og workshops.

Umahro er konsulent og underviser for The Institute For Functional Medicine, hvor han bl.a. leder online undervisningsforløb, laver madlavningskurser og var en af flere fagredaktører på The Textbook of Functional Medicine. Han er blevet adjungeret professor i ernæring på mastersgraden i Nutrition and Functional Medicine på The University of Western States.

Umahro har også undervist og været censor på flere af ernæringsuddannelserne i DK, både de etablerede og de “alternative”.

Umahro er forfatter til bestseller kogebøgerne i Køkkenrevolution-serien, har bidraget til mange andre kogebøger, er medforfatter på fagbøger i ernæring og medicin og er skribent for Global Advances in Health and Medicine.

Læs mere om Umahro på www.umahro.dk eller blog.umahro.com.

ANDERS FABRICIUS NEDERGAARD


Anders Nedergaard (f. 1978) er en 36-årig eksiljyde bosat på Nørrebro. Han er Biokemiker og Humanbiolog og har en PhD i muskelbiologi. Han har i en årrække været tilknyttet Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Ved siden af videnskaben har han lavet personlig træning og kostvejledning, skrevet bøger og artikler, holdt foredrag, konsulteret for Antidoping Danmark og Team Danmark, været ekspert for EuropeActive og meget, meget andet over de sidste 10-15 år. Han blogger på KropBlog.dk og er vært på radioprogrammet Fitness M/K på Radio24syv.

3 Comments

  1. Mads Riber den 23. august 2015 kl. 20:07

    Hvis I laver en lignende evt. i det jyske eller laves noget podcast af workshoppen er der en kæmpe high-five herfra

    • incognitodk den 24. august 2015 kl. 13:54

      der kommer noget videomateriale! Jeg skal nok give lyd, når der er mere om det.

      Anders

  2. Jonas den 25. september 2015 kl. 14:27

    Nu kender jeg lidt til Umahro, og han er i hvert fald kompetent og dygtig 🙂

Leave a Reply Cancel Reply