Joe Weider, “the Master Blaster”, døde sidste år. Mange af læserne på bloggen aner sikkert ikke hvem han er (eller rettere var), men langt de fleste har nok alligevel været berørt af det fodaftryk ham og hans bror har sat i vores kultur. De har nemlig haft en meget stor finger med i spillet ud udbredelsen af den moderne fitness kultur.
Jeg har en del facebook bekendte, som er bodybuildere eller fitness atleter, og i dagene lige efter Hr. Weiders død, måtte jeg læse en del facebook og twitter opdateringer, der begræd hans død og glorificerede hans bidrag til fitnesskulturen. Af grunde, som vil stå klart, når du har læst indlægget, smagte mange af disse opdateringer mig ikke.
Ganske rigtigt, så er det sandsynligvis Joe Weider (og hans brors) fortjeneste, at bodybuilding findes som en kendt sport i dag, men jeg vil gerne dedikere dette indlæg til at spørge, hvad er det egentlig for en sport, de har skabt? Er det overhovedet en god ting?
Historien om Weider brødrene
Joe og Ben Weider blev født i Canada i 1919 og 1923, som børn af jødiske, polske indvandrere. Allerede fra deres tidlige teenage år er det beskrevet, hvordan Joe var dedikeret til, hvad man nu om dage ville kalde “ghetto bodybuilding”, hvor han selv byggede diverse maskiner, stænger og håndvægte til træning.
I 1936 startede Weider familien et kosttilskudsfirma, der skulle vise sig at gøre dem rige. Samtidig startede de fitness magasinet “Your Physique”. Helt fra starten var en ret væsentlig del af indholdet i disse blade omkring, hvordan man skulle spise og specielt spise kosttilskud (dengang sportsbarer bl.a.), for at få en flot, sund og ikke mindst mandig fysik. Jeg betvivler ikke, at Joe Weider og Co. var dedikerede til at løfte ting og at holde sig sunde og stærke, men det lugter altså fælt af, at bladet blev brugt til at lave PR for familiefirmaet. Jeg har fundet dette sjove link til et eksemplar af bladet fra 1940, hvor man blandt andet kan læse, at Joe ved en kropsvægt på 75 kg i en alder af 21 år lavet 190 pund (85 kg) i stem, 200 pund (90 kg) i træk og 270 pund (125 kg) i stød (hvilket iøvrigt er ganske fine tal). Det var før fitness og træning af kosmetiske årsager fandtes som selvstændige fænomener, så dengang var træning af kosmetiske årsager simpelthen en del af vægtløftermiljøet (altså vægtløftning som sport, ikke bare folk der løfter vægte).
Omkring 1940 eller 1946, afhængig af hvor man læser det, stiftede de bodybuilding organisationen “International Federation of Bodybuilders – Fédération Internationale des Culturistes” kendt som IFBB. Organisationen kørte da “uformelt”, så det var ikke oprettet som virksomhed eller forening under nogle landes love. Det tillod selvfølgelig Weider familien uindskrænket magt indenfor denne organisation. Med et besynderligt sammensurium af organisationen IFBB, deres blad, og deres kosttilskudsforretning, hvor de brugte de forskellige komponenter til at støtte op om hinanden, fik de efterhånden banket en stor forretning op – læg mærke til det, en forretning. I 1953 ændrede “Your Physique” navn til “Muscle Builder” og senere (i 1980) til “Muscle and Fitness” som er det navn, det stadigvæk har.
Your Physique
I 1965 afholdtes den første Mr. Olympia bodybuilding konkurrence, hvor det var tænkt som en slags “champion of champions” konkurrence i bodybuilding, hvor vindere af amatørverdensmesterskaberne i bodybuilding kunne deltage. De første to år vandt Larry Scott, de næste tre Sergio “the myth” Oliva (iøvrigt en af mine all time favoritbodybuildere) og derefter den allestedsnærværende Arnold Schwarzenegger seks år i træk. Samtidig med, i 1969, blev IFBB til en formelt stiftet virksomhed under canadisk lov. Altså virksomhed og ikke forbund eller forening. I slipstrømmen fra Arnolds karisme og evne til at skabe opmærksomhed omkring kropskultur og hele den første fitnessbølge i start-70’erne voksede Weidernes forretning yderligere. Op igennem 80’erne begyndte de at udgive over en dusin nye tidsskrifter, hvor de mest kendte nok er “Flex!” (hardcore bodybuilding), “Men’s Fitness”, “Muscle and Fitness”, “Her Shape”, “Living Fit”, “Prime Health and fitness”. Sagt med andre ord, så har Weider brødrene været ansvarlig for en ret stor del, sandsynligvis majoriteten, af de farvede blade om kroppen i den lokale kiosk i en lang række år.
Samtidig med voksede både bodybuildingen som sport og kosttilskudsindustrien. Fitnesssporterne toppede vel i første omgang i 90’erne samtidig med, at yuppie-kulturen peakede og selvdyrkelse blev legitimeret. Samtidig med blev bodybuildingen gradvist mere og mere ekstrem, og med Dorian Yates blev de første egentlig “massemonstre” født. Fra at have bodybuildere på 170-185 cm på 100-110 kg, blev det lige pludseligt til 120-135 kg fordelt på 170-175 cm og med endnu mindre fedt og væske i kroppen. Måske lige præcis fordi bodybuildingen fjernede sig fra mainstream idealer om æstetik og måske af alle mulige andre grunde, så skrumpede bodybuildingen som sport i store dele af verden fra 90’erne og frem til for ganske få år siden, hvor fitness og bodybuilding som sport har fået vind i sejlene igen, ihvertfald i de nationale forbund.
Op igennem historien stod broderen Ben for meget af det organisatoriske arbejde med IFBB, mens Joe stod for forretningen. Historien skorter ikke på, hvor meget en sælger Joe var. Han løj simpelthen hurtigere end en hest kunne løbe og har f.eks. i forbindelse med, at han skulle skaffe Arnold rollen i Hercules i New York, beskrevet “the Austrian Oak”, som det største shakespearske skuespiller talent i sin generation (den lader vi lige synke ind) samt påstå, at hans weight gainer kunne føre til vægtstigninger på et pund om dagen. Joe var med andre ord en krejler af guds nåde.
Så hvad er det for en sport Weider brødrene har skabt?
Så selvom jeg måske ikke har bevis for, at IFBB blev lavet udelukkende med kommercielle interesser for øje, så er der rigtigt meget, der peger på, at det ihvertfald var en meget væsentlig del af deres motivation. Weider brødrene var ikke bare glade amatører, der synes, det var sygt fedt at smede den og blive badejern. De voksede op i en familieforretning, der solgte kosttilskud rettet mod folk, der ville være sundere og endnu vigtigere, ville se mere awesome ud. Og der var fra starten af fokus på at bruge kropsidolerne som reklamesøjler for kosttilskud. Dengang, på grund af den manglende separation imellem såkaldt funktionel (træning, der handlede om at blive god til noget, f.eks. at løfte tunge ting) og kosmetisk træning (der handler om at se ud på en bestemt måde), og fordi man dengang stadig anså fysisk styrke som en manifestation af sundhed, fysisk modstandskraft og mandighed, var det let at bruge muskuløse mænd som reklamesøjler og brandingværktøjer til at markedsføre udstyr og kosttilskud bredt til folk, der gik op i træning og sundhed. Og som bekendt vil mere have mere og med fremkomsten af anabole steroider i 60’erne ændredes standarden af kroppene, der skulle printes på forsiderne af muskelbladene og klistermærkerne til kosttilskuddene sig dramatisk. Større, hårdere, mere ripped, mere grainy, mere gritty var alfa og omega og bodybuilding endte med de massemonstre, som de kaldtes, som Nasser El Sonbaty, Ronnie Coleman, Jean-Pierre Fux. Disse mennesker har kroppe, som ikke er i nærheden af at kunne eksistere uden massive mængder medicin. Og bevares, jeg synes også de er/var fascinerende, men det er måske fascinerende i en anden æstetisk ramme. Det handler ikke længere om at være flot i en mere generel sammenhæng, men om at være freaky.
Og det er rimeligt alment kendt, at igennem historien har man i IFBB’s verdensmesterskab Mr. Olympia fra organisationens side haft favoritter, som man gerne så vinde og det har været mere end insinueret, at mange Mr. O titler nok ikke er blevet uddelt helt objektivt, underforstået at nogle af dommerne skulle være blevet prikket på skulderen og har fået hints om, at bestemte atleter gerne skulle placere højt end andre. Samtidig har det specielt i 80’erne og 90’erne været helt tydeligt og offentligt kendt, at nogle bodybuildere var i “stald” hos Weider brødrene, hvilket udfra et normalt konkurrenceetisk perspektiv er temmeligt tvivlsomt. Det ville svare til, at Dana White fra UFC havde sit eget hold af kæmpere, som også deltog i UFC (og sjovt nok altid vandt), eller at UEFA formanden ejede sit eget hold (som sjovt nok også altid vandt champions league).
Så i praksis har Weider brødrene fået opbygget sporten bodybuilding til at være et uhørt kommercielt uhyre. Sporten er meget tæt bundet sammen med kosttilskudsindustrien, meget tættere end man ser for andre sportsgrene. Det er jo ikke usædvanligt, at sportsfolk tjener penge på markedsføring eller at internationale sportsstævner ligefrem er direkte afhængige af økonomisk støtte fra sponsorer, men den måde som det er på i bodybuilding, er stadigvæk speciel, synes jeg. En indlysende forklaring på hvorfor bodybuilding kulturen lige er blevet filtret sammen med kosttilskudsindustrien, kunne være, at man jo i bodybuilding ikke bruger noget tøj eller udstyr, som man kunne brande i forhold til sporten. Men selv i sportsgrene, som svømning eller løb, hvor udstyret er særdeles begrænset, bruges stjernerne stadig til markedsføring af generisk sportudstyr og sporty casual wear. Dette er ikke tilfældet for bodybuilding som sport og det er helt sikkert fordi det af almindelige mennesker anses mere som værende et medicineret freakshow end en egentlig sport. For de mere moderate fitness atleter fra Figure Fitness og Mens Physique, kunne de sagtens være reklamesøjler for andre sportsprodukter på linie med løbere eller atletik folk, men også her er det kosttilskudsindustrien, der i vid udstrækning “sidder” på udøverne og det, mener jeg, vidner om den særlige kultur, der hersker i bodybuilding verdenen. Og ikke nok med, at diverse bodybuildere skal bruges til at sætte på klistermærker til kosttilskud. Typisk er det også en del af deres sponsoraftaler, at de skal endorse diverse produkter og fortælle om, hvor awesome det er og hvordan de bruger det, selvom de ofte ikke selv er afhængige af produkterne, som iøvrigt oftest ligner alle de andre produkter… Når en bodybuilder så får en ny sponsoraftale, ændrer deres kosttilskudspræferencer sig tilsyneladende altid voldsomt.
Hvor er fitness og bodybuilding nu?
Weider brødrene gjorde meget for at få bodybuilding til at blive en “ting” og det lykkedes ganske fint. Godt nok har det svundet noget siden 90’erne, men bodybuilding og fitnesssporten har i de seneste 3-4 år oplevet en renæssance. Det er dog stadig sådan, at der findes en del fuldtidsprofessionelle fitnessatleter og bodybuildere på verdensplan. Men ude blandt græsrødderne i de nationale forbund er dér, hvor alt rugbrødsarbejdet med at arrangere amatørkonkurrencer og holde sporten i live blandt udøverne foregår. Men hvad er det, der venter dem, der har talentet, viljen og reagerer godt nok på krudt til at transcendere de nationale forbund og blive en del af international fitness eller bodybuilding?
Allerførst skal man ud og vinde nok amatørkonkurrencer til, at man kan komme i de halv-professionelle, hvor man kan erhverve sig et pro card. Dernæst skal man videre i konkurrencerne for professionelle og placere sig godt, så man kan få et sponsorat af et kosttilskudsfirma eller blive kendt nok til, at folk gider begynde at betale for seminarer, gæsteposeringer og foredrag. Indtil man får dette gennembrud er det et meget, meget hårdt liv at være bodybuilder og selv efter dette, er det ikke let. Der skal bruges utroligt meget tid på træning og forberedelse af mad og mange penge på mad, kosttilskud og ikke mindst krudt og disse forhold er i praksis meget dårligt kompatibelt med at have et almindeligt arbejde. Dårligere end de fleste andre sportsgrene, tør jeg godt sige. Og der er, forståeligt nok, ingen muligheder for Team Danmark støtte. Så i praksis er livsstilen som bodybuilder dyrere end de fleste andre sportsgrene og generelt set med ringere og smallere muligheder for at have en ordentlig indkomst til at financiere denne livsstil.
Hvis man vitterligt når toppen af poppen, kan man nøjes med at stille op til 2-3 store konkurrencer per år og placere sig så godt, at man får nok omtale i miljøet, til at man kan blive værdifuld som reklamesøjler for kosttilskudsfirmaerne. Det betyder, at de kan holde pauser med krudt og diæt, hvilket betyder, at de ikke slider helt så meget på kroppen. Der findes off season billeder af mange kendte bodybuildere, hvor de lige pludselig går rundt og vejer 20-30 kg mindre end de normalt gør (hvilket også fortæller noget om, at det altså ikke handler om træning og havregryn alene)
Dem, der er lidt længere nede i hierarkiet, er ofte nødt til at deltage i flere konkurrencer, holde flere seminarer og er derfor nødt til at være i form (og underforstået på større mængder krudt) året rundt. Meget, meget få mennesker på 170-180 cm er i stand til at holde på 115-130 kg muskler uden særdeles store mængder krudt, hvis nogen overhovedet. Dermed er de i praksis nødt til at krudte den konstant i hele deres professionelle karriere. Den slags slider. For mange udøvere er dette stadigvæk ikke nok til at financiere deres livsstil, hvilket forklarer hvorfor der er så mange konkurrencebodybuildere, der har fået domme for at handle med krudt. I den endnu mindre charmerende boldgade må en del ty til at optræde som modeller i (overvejende homoerotiske) muscle worship sammenhænge eller forlade sig på varierende grader af prostitution indenfor såkaldt “Gay for Pay” (G4P).
Dét, er hvad Joe (og Ben) Weider har efterladt. Et kommercielt monster af en organisation, som har haft til formål at forherlige nogle individer samt en livsstil, som i virkeligheden ikke er særligt glamourøs og i vid udstrækning gjort det for at tækkes en kosttilskudsindustri med en markedsføringsetik, der ofte kan være på et meget lille sted. Jeg er slet ikke sikker på, at Joe Weider har gjort verden og bodybuilding sporten så stor en tjeneste.
Referencer
http://en.wikipedia.org/wiki/International_Federation_of_BodyBuilding_%26_Fitness
http://startingstrength.com/index.php/site/article/joe_weider_bodybuilding_patriarch#.VEJnJEu83Xp
http://startingstrength.com/index.php/site/article/joe_weider_part_ii/P2#.VEJnK0u83Xp
http://articles.latimes.com/1997/oct/05/books/bk-39310