Kognitiv dissonans og typisk dansk idioti

Dette indlæg i Bente Klarlunds brevkasse forleden dag fik mig nok op af stolen til, at jeg synes det fortjener en omgang her i bloggen. Et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg kunne give den en fuld Del Pede, men da jeg har på fornemmelsen at det ville støde en del læsere, holder jeg mig i skindet.

Kognitiv dissonans

Grunden til at jeg synes det er værd at kommentere på, er fordi det er et perfekt eksempel på dum, dansk småborgerlighed og på et mere formelt sprog kognitiv dissonans. Den midaldrende kvinde (for det vurderer jeg, at der er 79,0508473% procents chance for, at der er tale om), der har skrevet læserbrevet. Hun ytrer sig blandt andet således:

Selv om jeg ikke er maratonløber, sundhedsfanatiker og livsforsager

om Klarlunds brevkasse

Men til min store irritation er den ved at udvikle sig til yndlingsbane for motionsfreaks

om “motionsfreaks”

Om ikke for deres skyld, for de kan nok ikke indhentes af fornuft

mere om motionsfreaks

Men det er jo slet ikke nok til at leve op til kravene om at være en ordentlig borger, som ikke kommer til at belaste sundhedsbudgetterne

endnu mere om motionsfreaks

At det ikke drejer sig om at motionere og løbe fra livet, men for livet

Så der er ingen tvivl om, at her er der tale om et menneske, der virkeligt mener, at folk, der bruger en betragtelig del af deres fritid på at træne et eller andet, er helt dysfunktionelle. Ud fra de konkrete kommentarer mener hun at “motionsfreaks” er:

1. Dårligt begavede
2. Fanatikere
3. Socialt dårligt fungerende
4. Livsfornægtere
5. Sublimerer psykiske ubalancer
6. Samt at de dikterer en dagsorden, hvor der skabes forventninger om, at man skal være meget fysisk aktiv

Og hvorfor gør hun det?!? Og hvorfor er den type standpunkt slet ikke sjældent? Og hvorfor hører man aldrig den type udsagn om f.eks. fodboldlandsholdet?

Disse kommentarer er en coping strategi, altså et udslag af den indre dialog, som læserbrevsskriveren har haft i forbindelse med den forskel, hun så imellem, hvordan hun oplever sig selv, og hvordan hun burde opleve sig selv. Hun har i virkeligheden sandsynligvis haft dårlig samvittighed og for at skabe konsistens mellem, hvordan hun oplever sine valg omkring livsstil og det pres hun oplever fra omverdenen, har hun opbygget et forsvar af argumenter, som dikterer at folk der bruger meget tid på motion er socialt defekte, svagere begavet, er livsforsagere osv., og derfor kan hun retfærdiggøre ikke at træffe det valg at motionere eller have en mere hensigtsmæssig livsstil. Så her er der et par velmente ord til skribenten, skulle hun nogensinde.

For at gøre billedet komplet skal hun også brokke sig over, at Klarlund har brugt sin brevkasse til at besvare et spørgsmål om afføringstrang i forbindelse med løbeture:

For nu ikke at tale om lægevidenskabelige indlæg om lort!

Så den kære brevskriver trumfer den lige med den sædvanlige forskrækkelse for kropsfunktioner. Jeg ved nu godt, hvem der er bange for livet her, og det er hverken Bente, eller motionsfreaks’ene…

“Kære selvretfærdige, fordømmende, småborgerlige undskyldning for et menneske

Ja, vi bliver bombarderet med, hvordan man skal være, se ud og opføre os for at være give et indtryk af at være succesfulde og cool. Og ja, staten har en interesse i at skabe en dagsorden, hvor man tilskynder folk til at leve sunde liv. og ja, der findes også folk, der bruger så meget af deres tid på træning, at det går ud over resten af deres liv, men de er meget få. Langt de fleste gør det faktisk bare fordi de lige så godt kan lide det, som du kan lide din rødvin og kage. Og ved du hvad? mange af de her motionsfreaks har helt fine sociale liv til trods for deres mange defekter

og ved du hvad, kære brevskriver? Der er ingen, der siger, at du skal følge disse normer. Bliv nu voksen og lad være med at have ondt i røven over, at andre mennesker bruger deres liv på en anden måde end dig selv. Har du også grus i kussen over folk, der dedikerer sig til deres arbejde, til deres job som fodboldtræner, til hjemmeværnet eller til at gå i byen og fyre den af? Ingen er perfekte – alle har deres laster. Vælg dine og lev med dem på en afklaret måde i stedet for at vælte bræk ud over verden for at få dit eget verdensbillede til at passe sammen. Der er ingen der holder dig til regnskab for dine valg. I sidste ende vil du blive konfronteret med de valg du har truffet omkring din livsstil, og så må man bare håbe at du ikke kigger tilbage og fortryder dine valg. De, der bruger deres liv på at være fysisk aktive, fordømmer ikke dig for at træffe det modsatte valg end dem selv. Gør verden en tjeneste og vis dem den samme respekt.”

Aahhhhh…. det lettede ;o)