Hvordan finder jeg ud af om mit kosttilskud er lovligt eller ej?

Jeg har i efterhånden 5 år arbejdet for Antidoping Danmark, blandt andet som rådgiver på deres webservice, hvor der kan stilles spørgsmål til doping- og kosttilskudsrelaterede emner. Størstedelen af den samlede mængde spørgsmål er fra folk, som ikke ved om dette eller hint kosttilkud er sikkert og/eller lovligt. Jeg forstår godt, at så mange er i tvivl og selv jeg er ikke altid sikker, selv om jeg efterhånden kender reglerne rimeligt godt. Derfor forsyner jeg her en slags check-liste for hvordan man undersøger om sine kosttilskud er lovlige at indføre, opbevare, indtage og/eller videresælge.

Kosttilskud, doping eller medicin?

Når man skal finde ud af, om et tilskud er lovligt eller ej. er det første trin at finde ud af, om det kategoriseres som kosttilskud, doping eller som lægemiddel (stort set alle præstationsfremmende dopingstoffer er kategoriseret som lægemidler også). Hver af disse grupper er reguleret af sine egne regler og love og med sine egne sanktioner.

  • Dopingstoffer er omfattet af dopingloven. Derudover er de fleste dopingstoffer faktisk også omfattet af lovene om medicin
  • Medicin er omfattet af medicinlovgivningen
  • Kosttilskud er reguleret af fødevarestyrelsen (FVST), eller i praksis regionerne

Når myndighederne får kendskab til et nyt stof, afgør fødevarestyrelsen og lægemiddel/sundhedsstyrelsen i samråd, om det skal rubriceres som lægemiddel eller kosttilskud.

Doping- og medicinlovene er baseret på enkelte stoffer, mens kosttilskudsreglerne er baseret på hele kosttilskud, som ofte består af mange indholdsstoffer.

Eftersom doping- og medicinreglerne er mere stringente og giver voldsommere sanktioner ved brud af reglerne, bør man orientere sig efter reglerne i rækkefølgen doping->medicin->kosttilskud, og man bør orientere sig efter indholdsstofferne fremfor eventuelle hele, blandede tilskud med mange forskellige tilskud.

1. er det doping?

Eftersom dopingreglerne er de strammeste, og dem der medfører størst straffe ved lovbrud, er det første man skal gøre at tjekke de enkelte indholdsstoffer ud på dopinglisten. Ofte kan det være en god ide at tjekke den relevante engelsksprogede wikipediaartikel for indholdsstoffet ud, for at se om der er flere navne, hvilket ofte er tilfældet med komplekse organiske forbindelser.

Dopinglisten kan findes hos antidoping danmark her. Den er afstemt med WADA’s officielle anbefaling for en “prohibited list”

Hvis ingen af de relevante navne for et givent indholdsstof er finde hverken på ADD’s eller WADA’s liste, så ser det i udgangspunktet godt ud. Der er dog et åa

1a. Gruppe S6-S9 er kun ulovlige i konkurrence

Stimulanser, cannabinoider (hash), narkotika, og glukokortikoider (gruppe S6-S9 på den danske udgave af dopinglisten) er kun ulovlige i konkurrence og ikke udenfor konkurrence eller i forbindelse med motionscenteridræt. Det skal man være opmærksom på, hvis man konkurrerer i en testet sportsgren. Man risikerer altså ikke at teste positiv, hvis man i sit motionscenter er blevet testet og man har røget fed, taget coke eller brugt astmamedicin.

Et meget aktuelt eksempel på dette er kosttilskuddet Jack3d, som indeholder stimulanset geranamin/methylhexenamin/DMAA. Det er et forholdsvis stærkt stimulans, sådan cirka i samme kategori som efedrin, som altså er ulovligt i konkurrence.

Jack3d

Jack3d indeholder stimulanset geranamin, som er ulovligt i konkurrence, men ikke udenfor.

1b. Prohormoner

Efter at anabole steroider og prohormoner som 1-AD, 5-AD og DHEA er blevet ulovlige i det meste af verden, forsøger visse kosttilskudsproducenter, specielt i USA, fortsat at pumpe nye prohormoner ud. Det kan de, fordi bevisbyrden i USA i kosttilskuddokumentation er omvendt i forhold til Europa. Derovre kan de altså sælge tilskuddet indtil det bliver forbudt, hvorimod man i Europa skal indhente tilladelse, før man kan begynde at sælge det. Det de gør, er at de modificerer eksisterende prohormoner en smule, så de  teknisk set ikke er ulovlige, men først skal undersøges og puttes på prohormon-listen. Det er uhyre problematisk både for forbrugerne og for antidopingmyndighederne, for mange af disse stoffer er ikke på dopinglisten og kan principielt godt give anledning til positive dopingtest og har iøvrigt en ret ringe effekt på muskelopbyggelse, som de jo oftest indtages for (oftest sammenlignelig med kreatin)

Navngivningen af disse steroider (for det er prohormoner) er et levende helvede, og der er så mange muligheder for at navngive dem, der hver især kan være korrekte, at det kan være meget svært at finde ud af, hvad der rent faktisk er i, eller at der overhovedet er tale om et potentielt steroide.

Generelt, hvis et stofs navn indeholder -andro-, androstan-, -estr-, -pregn-, -etiocholan-, -cholanon-, eller -di/triene-(X,X)-one i slutningen, så bør klokkerne ringe. Hvis jeg ser stoffer, som jeg mistænker for at være prohormoner, plejer jeg at google dem på denne side, idet det er dét sted jeg har fundet, der er bedst til at angive eventuel alternativ navngivning. Når jeg så har adgang til alle de relevante navne, kan jeg sammenligne dem med dopinglisten og se, om der er et hit.

For yderligere at komplicere sagerne er dopinglisten formuleret med lidt “slack” i den forstand, at under de enkelte sektioner (som herunder) har man lavet en helgardering, hvilket betyder, at man kan betragte stoffer der minder om kendte dopingstoffer, som doping…

…..quinbolon, stanozolol, stenbolon, 1-testosteron (17β-hydroxy-5α-androst-1-en-3-one), tetrahydrogestrinon (18a-homo-pregna-4,9,11-trien-17β-ol-3-one), trenbolon, og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk effekt.

Det betyder at prohormoner udgør en række stoffer, som måske er præstationsfremmende, det er ikke altid til at gennemskue, om de resulterer i positive dopingtests og principielt kan betragtes som doping. Så er der da vist dømt gråzone, hvad?!?!  ;o)

For at skære til benet, så er prohormoner noget lort. Hvis man endelig vil “snyde” og bruge noget, der kan give positive dopingtests, så kan man sgudda ligeså godt krudte igennem, så er der ikke nogen der er i tvivl, og man ved hvad man får (ironisk tolkning tillades). Jeg fraråder altid brugen af kosttilskud, der indeholder prohormoner eller prohormonlignende stoffer, både som rådgiver for ADD og “privat”.

Hvis der er dopingstoffer i et kosttilskud, tæller det som doping, og dermed er det ulovlig at indføre, handle med og opbevare, og krænkelser af disse regler kan føre til fængselsstraf, omend praksis er, at personligt brug straffes med konfiskering og et mindre bødeforlæg.

Man skal dog skelne imellem de sportsretslige og de civilretslige sanktioner. Hvis man bliver knaldet for at have taget i doping, får man en sanktion der er aftalt mellem det aktuelle forbund og WADA, hvilket typisk er en karantænestraf og i nogle tilfælde en bøde. Men en positiv dopingtest i en konkurrence bringer ikke én i kontakt med politiet, fængslerne eller domstolene. Dét sker kun, hvis politiet på den ene eller anden måde opdager, at man ejer, indfører eller opbevarer dopingstoffer.

2. er det medicin?

Medicin godkendt til salg i Danmark anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, som opdaterer medicin.dk, hvor hvert godkendt lægemiddel har en entry, hvor man kan læse om dets farmakologi, lægemiddelinteraktioner, brandnavne, adminstration og whatnot. Nede ved de forskellige typer pakninger, doseringer osv. af lægemidlet er der en søjle, der hedder “udlevering”. Hvis der står noget som helst andet end HF eller HX i denne, er det enten receptpligtigt eller apotekforbeholdt, hvilket kort sagt betyder at det er ulovligt at købe eller indføre til landet uden en recept og gyldig toldaftale.

Visse medicintyper er på dopinglisten, men bruges i behandlingen mod sygdomme. Til dette formål udstedes der terapeutiske undtagelser, som på klart dansk betyder, at hvis der er en medicinsk grund til at bruge et stof, der formelt set er på dopinglisten, kan man godt få lov til at bruge det alligevel.

Krænkelse af disse regler er også strafbart med op til fængselsstraf, omend det normale også her er bødeforlæg og beslaglæggelse.

3. Er det et “godkendt” kosttilskud?

Hvis du er nået her ned til med dit kosttilskud er der gode nyheder: Det er med ret stor sandsynlighed lovligt at indføre og opbevare til eget forbrug! I Danmark er reglerne nemlig sådan, at man må indføre kosttilskud (altså ikke noget der er registreret som medicin) til eget forbrug som man lyster. Det er kun hvis man vil til at sælge og markedsføre skidtet, at man skal anmelde det til FVST.

Hvad betyder det så, om et kosttilskud er godkendt? Jo, Fødevarestyrelsen ( i praksis Fødevareregionerne) bedømmer den dokumentation, der er indsendt (med en anmeldelse), samt undersøger litteraturen (begge dele primært i forhold til tilskuddets sikkerhed, men også vedrørende claims om dets effekter) og giver derefter thumbs op eller ned til tilskuddet. FVST er meget, meget konservative i disse vurderinger, langt mere konservative end tilsvarende instanser i det meste af resten af verden. Det betyder, at hvis et tilskud er godkendt af FVST, så er det meget, meget usandsynligt at det er skadeligt for nogen som helst, men det betyder også, at adgangen til visse kosttilskud, som kan have gavnlige effekter f.eks. for visse typer patienter (hvilket måske/måske ikke var tifældet med glucosamin i forbindelse med visse gigtsygdomme), begrænses. Man kan søge på, hvilke kosttilskud der er anmeldt og godkendt her.

FVST udsteder også advarsler mod kosttilskud ,som de finder farlige af den ene eller anden grund, men selv om de har udstedt en advarsel mod et indholdsstof eller et tilskud, betyder det ikke at det er ulovligt. Man kan finde advarslerne her hos altomkost. Det betyder, at hvis der blot den mindste lillebitte risiko eller formodning om risiko knyttet til et indholdsstof, så laver de en advarsel, hvilket kan være problematisk. F.eks. advarer de generelt mod tilskud der indeholder tribulus terrestris, som er en droge, der kan påstås at øge kønsdriften og testosteronproduktionen. Man har fundet denne droge sikker nok til at bruge i adskillige videnskabelige forsøg, men alligevel finder FVST den så giftig, at der skal udstedes en generel advarsel mod den. Så længe stoffet ikke er decideret generelt giftigt, så finder jeg det rent personligt en smule formynderisk, at en offentlig instans skal bruge deres tid og vores penge på at lave den slags vurderinger (men det er som sagt bare min personlige mening). Det er absolut ikke fordi jeg synes, at kosttilskud er det evigt saliggørende, men de danske myndigheder har i mange år været præget af en konservativ puritanisme, når det kommer til ernæringsområdet, som jeg har meget svært ved at se det saglige i.

Kæft, det blev en ordentlig rambling. Mange tak, hvis du stadig er med. Del gerne posten med dine venner eller gem linket til dem, så der er knap så mange der har brug for at spørge ADD ;o)

Nyttige links

Lov om forbud mod visse dopingmidler

Lov om lægemidler

Bekendtgørelse om kosttilskud

 Antidoping Danmark

medicin.dk (for sundhedsprofessionelle)

17 Comments

  1. Nicholas den 23. januar 2012 kl. 20:37

    Super post – Sad netop og kiggede på Clomid, og kan ikke lige gennemskue hvorvidt det er doping eller ej? Nogen input…

    • incognitodk den 23. januar 2012 kl. 21:34

      Clomid? Har du fået brystkræft? Men ja, det aktive stof i clomid er clomifene, som er ulovligt under "S4 – hormonelle modulatorer og agonister"

      Anders

  2. Nicholas den 23. januar 2012 kl. 21:45

    Haha, ikke endnu håber jeg! Det kom fra en artikel på T-Nation, hvor en triatlet brokkede sig over at han mistede muskelmasse når han intensiverede endurance træning. Her blev det foreslået at han skulle tage Clomid, da det øger den endogene produktion af test.

    • incognitodk den 24. januar 2012 kl. 8:47

      det er edderhakme retarderet… Hvis man vil have mere testosteron, så er det altså langt, langt "sikrere" at supplere med lave mængder testosteron hvis man endelig vil dope sig og det er præcis lige så meget doping, begrebsmæssigt, som at bruge clomid. Clomid er iøvrigt også på dopinglisten i USA…

      Anders

  3. Kasper den 8. februar 2012 kl. 10:10

    Jeg forstår slet ikke, hvorfor nogle har brug for at tage doping. Det er jo snyd og sportsligt! Dog vil jeg sige, at jeg ikke helt forstår, hvorfor nogle kosttilskud er ulovlige, da det vel er begrænset, hvor mange skadelige stoffer disse kan indeholde.

    • incognitodk den 8. februar 2012 kl. 20:44

      nu kan jeg se at du skriver fra en helsekosttilskudsshop og jeg vil starte med at sige at hvis du tror at helsekost og naturkosttilskud er sikrere fordi de er "naturlige", så tager du virkeligt utroligt eklatant meget fejl. Hvis du tror at de er sikrere fordi de har været bedømt af fødevarestyresen så har du ret.
      Folk foretager mange forskellige valg i deres liv – nogle arbejder 70 timer i ugen, nogle er kristne, andre bekender sig til syre/basediæter, andre er konspirationsteoretikere og nogle fravælger lægesystemet og bekender sig til droger, homøopati og kopsætning og det er ikke meninge at vi alle skal kunne forstå hinanden. Og du vil sikkert aldrig forstå dem der synes det er fedt med store muskler og det er en præmis man skal forholde sig til, når man vurderer folk der motionsdoper sig.

      Anders

  4. Jonas den 9. marts 2012 kl. 20:23

    Når Jack3d er lovligt betyder det så også at det er sikker/ikke usundt/farligt?

    • incognitodk den 10. marts 2012 kl. 18:24

      Det kan man ikke nødvendigvis sige. Stimulanser som DMAA er aldrig sunde og desværre vil de generelt set medføre bivirkninger, men kun for en meget lille fraktion af dem der bruger dem.

      Anders

  5. Norton den 16. maj 2012 kl. 10:03

    Jeg blev forleden dag testet. jeg har aldrig rørt anabolske steroider af nogen art.

    Jeg anvender dog af og til kosttilskud

    (gjorde det også på testdagen). Her anvendte jeg tribulus og universal pump. da jeg kom hjem efter testen erfarer jeg at add advarer mod tribulus. jeg har aldrig følt ubehag.

    Bliver jeg nu dømt på en ski.. plante kapsel selvom jeg aldrig har rørt anabolske steroider?

    • incognitodk den 16. maj 2012 kl. 11:42

      Det er ikke add der advarer mod tribulus, men fødevarestyrelsen. FVST tager udelukkende stilling til sikkerheden af produkterne og laver generelt livrem og seler anbefalinger. Så nej, du er ikke i problemer på grund af tribulus….

      anders

    • Norton den 16. maj 2012 kl. 19:09

      Ps.

      Oplyste iøvrigt også til add at jeg indtog pump og tribulus.

  6. Norton den 16. maj 2012 kl. 10:05

    Btw.

    Tak for en meget informativ blog 🙂

  7. David den 21. januar 2016 kl. 21:36

    Jack3d was a very good product, pity it was banned

  8. Carl Wagner Lübech Christensen den 30. december 2016 kl. 16:47

    Hej. Jeg fik en pose Kreatinpulver i julegave fra LinusPro Nutrition. Jeg har ikke turde indtage det endnu, da jeg ikke kan finde ud af om det Doping.. Der står på de fleste hjemmesider, at det ikke er, men at det er ens eget ansvar, hvis det forurenet. Men hvis det er Dansk Produceret, fra et dansk mærke og testet af FVST så er der vel ingen problemer?

    • Anders Nedergaard den 12. februar 2017 kl. 21:22

      Hej Carl
      Beklager sent svar. Du har i princippet ret. Hvis der havde været positive sager i forbindelse med Linuspro, ville vi nok have hørt om det. Men du bør checke hjemmesiden “informed sports” ud. De dopingtester kosttilskud i samarbejde med producenterne”
      Anders

  9. Thomas den 23. oktober 2017 kl. 18:23

    Hei, vurderer å bestille et produkt som inneholder benzoflavone, som er en naturlig aromatase inhibitor, hjelper i å senke kortisol (derfor jeg trenger det), og gir en naturlig testo-boost (er ikke en steroide). er dette ulovelig? hvis ja, hvor mye straff kan man motta?

    • Anders Nedergaard den 30. oktober 2017 kl. 15:17

      Hej Thomas. Benzoflavoner er ikke specifikt nævnt på dopinglisten, men dopinglisten er formuleret med lidt elastik så stoffer med hormonmodulerende virkninger kan betragtes som dopingstoffer. Det efterlader dig et sted hvor jeg ikke kan give et 100% entydigt svar, desværre.
      Anders

Efterlad en kommentar