Fede truckere kører oftere galt

Jeg så lige en henvisning til denne artikel på en af de danske netportaler og jeg ville bare lige give den en kommentar, da jeg synes det er så fucking fin forskning.

Med relativt simple virkemidler har de afsløret en årsagssammenhæng af stor almennyttig interesse og vigtighed. Her er abstractet (hvis du er interesseret i at score dig hele artiklen, kan du skrive til mig eller din bibliotekar ;o):

This study estimates the dose–response relationship between body mass index (BMI) and crash risk in operators of heavy commercial motor vehicles. Intake data were collected during the first two weeks of instruction from 744 new truck drivers training for their commercial driver’s licenses at a school operated by the cooperating trucking firm. Drivers were then followed prospectively on the job using the firm’s operational data for two years, or until employment separation, whichever came first. Multivariate Poisson regression and Cox proportional hazards models were used to estimate the relationship between crash risk and BMI, controlling for demographic characteristics and for variations in the exposure to risks on the road. Results from the Poisson regression, which used cumulative miles driven as an exposure control, indicated that compared to normal BMI (18.5 < BMI < 25) the risk ratio (RR) for all crashes was significantly higher for drivers in the combined obesity Classes II and III: RR = 1.55 (95% CI 1.24–1.94). Similarly, the multivariate Cox proportional hazard model (controlling for miles and job type on a week- by-week basis) showed that crash risk was significantly higher compared to normal BMI for the same combined obesity Classes II and III: RR = 1.54 (95% CI 1.13–2.10). The results of this prospective study establish an association between obesity and crash risk and have important implications for driver health and public safety.

Studiet viser altså, at stærkt overvægtige lastbilchauffører har 55% større chance for at komme i et uheld end normalvægtige. Interessant nok fandt studiet også, at undervægtige havde en større risiko, men denne forskel var ikke signifikant, da der, ikke overraskende, ikke var så mange undervægtige med i forsøget.

Den madkasse er bygget med mange bøfsandwicher og store colaer

Den madkasse er bygget med mange bøfsandwicher og store colaer

Derudover viser det også, hvor gennemgribende konsekvenser det har for ens overordnede funktionsniveau at være usund. For jeg tror nemlig ikke, at det handler om vægten, så meget som det handler om det at være usund. I studiet her viser det sig blandt andet ved, at let overvægtige ikke havde en større risiko for uheld end normalvægtige, og mens let overvægt ikke nødvendigvis betyder, at man er usund, betyder svær overvægt det altid.

Desuden er resultaterne fint i tråd med en historie, der blev præsenteret i 2005 af en specialestuderende på idræt, Mette-Marie Linding, som fandt, at en intervention med sund kost forbedrede kørefærdigheder væsentligt – et studie som iøvrigt gav anledning til en række initiativer, der skulle forbedre kost- og motionsvaner hos lastbilchauffører. Et af disse intiativer var et EU-projekt i 2008, hvor man brugte en 12-dages intervention med sundere mad, som viste sig at forbedre reaktionstiden med hele 16%. Det er virkeligt meget! Det svarer til at blive transformeret fra 60-årig til 30-årig, eller forskellen mellem at være ædru og at drikke et sted mellem 2 og 3 øl. Det blev lavet af Jens Steen Nielsen som en del af et forskningsprojekt, men så vidt jeg kan se aldrig udgivet.

Det var lige en virtuel thumbs up fra blog universet ;o)

Referencer

Anderson, J. E., Govada, M., Steffen, T. K., Thorne, C. P., Varvarigou, V., Kales, S. N., & Burks, S. V. (2012). Obesity is associated with the future risk of heavy truck crashes among newly recruited commercial drivers. Accident; analysis and prevention, 49, 378–384. doi:10.1016/j.aap.2012.02.018

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/social-og-arbejdsmiljoe/d2d511efa27347c391b175bcb3d9e1d8-20091216-sund-kost-giver-sikker-koersel

http://www.erhvervsbladet.dk/transport-logistik/sunde-chauffoerer-koerer-bedre

9 Comments

  1. enbedrefremtid den 8. november 2012 kl. 13:54

    Meget sjov vinkel på at det er vigtigt at holde sig rask. Kan rigtig godt lide den måde du formulerede normalvægtig, let overvægtig og meget overvægtig. Er det taget i betragtning, om en normalvægtig person, med usund mad har ligeså stor chance, som overvægtig person med usund mad? og hvordan hvis man vendte billedet om, overvægtig med sund mad, imod en normalvægtig med mindre sund mad. Det kunne være spændende at høre

    Kunne dog godt tænke mig at vide hvad udgangspunktet var for dem, som fik sundere mad i 12 dage. Spiste de kun bøfsandwich og drak cola før forsøget?

    Har man overhoved betragtet søvnkvalitet og søvnmængde, for det kan også spille en stor rolle i forhold til koncentration og reaktionstid.

    Stadig rigtig fed artikel, du skriver om mange spændende ting.

    Håber du skriver noget mere om sundhed eller idræt

    • incognitodk den 20. november 2012 kl. 9:13

      Hej mathias
      Nej, der findes ikke tilsvarende dokumentation for usunde normalvægtige, omend jeg vil mene at det amerikanske studie faktisk antyder det. Der er dog dokumentation for at en sundere kost alene påvirker opmærksomhedsniveauet (såkaldt vigilance). I det danske studie kender jeg ikke kostsammensætningen før, men jeg så en præsentation om det af hende der lavede det, som beskrev det som meget præget af rundstykker med tandsmør, wienerbrød og slik. Nåja, og sodavand. En af forklaringerne på at de tykke skulle fungere dårligere i trafikken er blandt andet søvnkvalitet der kunne være svækket via fedmeinduceret søvnapnø.

      Anders

  2. Mads Friche den 30. november 2012 kl. 18:29

    Kan det ikke skyldes en generel høj korrelation mellem overvægt og uintelligente mennesker, samt uintelligente mennesker og færdselsuheld? Blandt andet ser man her: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/… at uintelligente mennesker oftere kører galt, og jeg mener også at have set rimelig evidens for en høj korrelation mellem intelligens og overvægt. Jeg kan godt prøve at grave lidt efter det hvis det er…

    • incognitodk den 14. december 2012 kl. 10:35

      Jo men det bliver jo hurtigt svært at sige præcis hvad der er årsag og hvad der er konsekvens og hvad der er confounder. Er fede mennekser dummere, eller blive dumme federe, eller findes der et bagvedliggende træk som gør folk både dumme og fede? Jeg tror det sidste.

      Anders

  3. Simon den 27. december 2012 kl. 15:42

    Mega fedt billede 😀 Viser virkeligt hvor ekstremt overvægtige nogen mennesker er.
    Anders: Jeg tror det handler om at folk får sig nogle virkeligt uheldige vaner og derefter har svært ved at bryde dem. Tror ikke du kan sætte en bestemt IQ på fede mennesker.

    Du kan forresten udregne BMI og fedtprocent her: http://xn--dittrningsprogram-vrb.dk/bmi/

    Simon

    • incognitodk den 28. december 2012 kl. 9:41

      Hej Simon
      Jeg synes dit indlæg mere ligner et eksempel på at score hits til dit eget site end at bidrage med noget (så for fremtiden vil jeg edit'e links ud af den slags kommentarer). Når jeg skriver at mennesker med lavere IQ oftere bliver overvægtig (gennemsnitligt set) er det ikke noget jeg finder på – det er noget der klokkeklar evidens for. Og det er ikke for at stigmatisere nogen, eller pege fingre af "de dumme". Nogen mennesker har bare en kombination af arv og miljø, som gør at de ikke har så mange ressourcer og dermed er dårligere til at træffe gode beslutninger.

      Anders

  4. god slankekur den 17. januar 2013 kl. 14:08

    Hold op for en dunk han slæber rundt med dér – den er der puttet en del penge i 😀

    Måske han får brug for en god slankekur til at få den væk igen.

    Men det må også være svært, at køre langtur i et land hvor meget af føden består af foder fra den lokale burger joilnt og spandevis af cola

  5. Peter Simonisen den 29. april 2013 kl. 12:29

    Der er godt nok ikke mange forskningsresultater der kommer ud med gode resultater for overvægtige. At de nu ikke endgang er så gode chaufører, som normalvægtige er meget overaskende for mig.

    • incognitodk den 30. april 2013 kl. 7:33

      Nu er det jo også kun de stærkt overvægtige. Og truckere er bare ikke det sundeste folkefærd. Når man kombinerer stærk overvægt med inaktivitet, så vil det med tiden påvirke både søvnkvalitet og kognitiv funktion, som tilsammen stensikkert vil påvirke ens kvaliteter som chauffør.

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply