Kopi af Header medicinsk vægttab (830 x 280 px)

Intro

Medicinsk vægttab er eksploderet over det seneste år og vil efter alle tænkelige fremskrivninger blive langt større over de kommende år. Men det er intentionen at det skal være adfærdsændringer, der skal være den drivende kraft i vægttab og forbedret metabolisk sundhed og ikke medicinen. Dét er en udfordring, for det er erfaringsmæssigt svært at ændre sundhedsadfærd og særligt for den gruppe, der modtager medicinsk vægttabsbehandling, da det er jo oftest er et kompliceret forhold til spise- og træningsadfærd, der har gjort at de har brug for medicinsk hjælp til at starte med.

Anders Nedergaard og Katrine Gisiger udbyder sammen et kursus rettet mod sundhedsfagligt klinikpersonale i almen praksis eller private klinikker, der har opfølgningssamtaler og anden patientkontakt med patienter, der modtager medicinsk vægttabsbehandling.

Formål

Formålet med kurset er at udruste sundhedsfaglige med kontakt til patienter i medicinsk vægttabsbehandling med en bedre forståelse for de forhold, der fastholder patienten i en uhensigtsmæssig (u)sundhedsadfærd, førende til overvægt og/eller metabolisk usundhed, så de kan yde bedre rådgivning i forbindelse med medicinsk vægttabsbehandling.

Dernæst er det en del af formålet at fastlægge retningslinier for almindelig god praksis ved træning og ernæring i forbindelse med vægttab.

Endelig diskuteres det også hvordan samspillet mellem medicinsk vægttabsbehandling og forstyrrede tanker og følelser om spise- og træningsadfærd.

Underviserne

Katrine Gisiger er adfærdsterapeut, der har specialiseret sig i at arbejde med forstyrret spisning og overspisning. Hun er ophavskvinde til behandlingskonceptet kognitiv kostvejledning rettet mod BED og forstyrret spisning med overspisninger.

Anders Nedergaard er PhD i muskelbiologi, tidligere muskelforsker og internationalt anerkendt træningsekspert.

Indhold

Praktisk

Kurset kan afvikles som endags kursus (9 lektioner á 45 minutter) eller over to kortere kursusdage.

Vi kan komme ud og afholde kurset i et klinikfællesskab, ligesom vi afholder kurset selv i egne lokaler i hovedstadsområdet to gange årligt.

I udgangspunktet afvikles kurset med 6 månedlige online opfølgninger/supervisions session, hvor vi et gruppeformat kan diskutere og rådgive omkring de cases som kursusdeltagerne har haft. Det er i vores erfaring klart den bedste måde at sørge for at den viden vi formidler i kurset, kan gøres brugbar.

kontakt

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål eller vil have mere information om kurset

Please enter your name.
Please enter a message.