Videnpilot
Arbejder du også i et felt, hvor det at arbejde evidensbaseret er en forventning og en stor del af den faglige dagsorden, men har du det, som mange andre, sådan at det faktisk er svært at finde ud af hvad evidensen er og der er langt hen til at læse videnskabelige artikler, fordi det virker kompliceret at søge, finde og forstå dem?
Det kan jeg virkeligt godt forstå, fordi søgemaskinerne ændrer sig, tilgængeligheden er bøvlet på grund af paywalls, statistiske og øvrige videnskabelige metoder ændrer sig og fordi det at følge med i selv et ret afgrænset område af videnskaben er noget, der kræver en fortløbende indsats. Men hvis du gerne vil i gang og have nogle konkrete værktøjer til hvordan du forholder dig til det hav af viden der findes, så er det her kurset for dig.
kursets indhold
Videnskabsteori og de videnskabelige metode
epistemologi og ontologi, logisk positivisme, kritisk rationalisme og hvordan de udmønter sig i den videnskabelige metode
Litteratursøgning
Forskelle på søgemaskiner, søgestrategier, opbygning af søgestrenge, adgang til fuldtekstartikler bag paywalls.
Typer af videnskabelig litteratur
Hvilke slags sundhedsvidenskabelige studier findes der og hvad kan de sige noget om?
Opbygning af videnskabelige artikler
forfatterskaber, typer af afsnit, supplementary material, kobling mellem resultatafsnit og abstract
Den videnskabelige publikationsøkosystem
Paper submission, open access, peer review, predatory journals
Introduktion til statistik
Fænomenoloigisk gennemgang af statistiske metoder, forståelse for varians, normalisering, power analyser.
fysisk videnpilot
Jeg kan komme ud på din arbejdsplads og afholde kurset over to eller tre dage dage, afhængigt af hvordan det kan passe ind i jeres arbejdsplads' logistik. Du skal forvente at der vil være nogle lektier mellem kursus gangene.
Online kursus
Jeg kan også tilbyde kurset som online kursus gennem e-learning platformen Simplero. Du skal forvente at der skal afsættes 10-20 timer til kurset i alt, afhængig af hvor hurtig du er. Du kan gennemgå lektionerne i det i det tempo, som du selv ønsker.
Der er nogle opgaver indbygget i kurset som du skal sende ind til gennemgang og som jeg vil give feedback på.