Mænd, aldring og testosteron

Foredrag - Mænd, aldring og testosteron

Hvad er det egentlig der sker med mænd med alderen? Vi mænd gennemgår nogle andre forandringer end kvinder gennem livet. Hvor kvinder gennemgår menopause over 3-5 år, hvor østrogenproduktionen crasher, så oplever mænd et progressivt fald i testosteron startende fra 20’erne eller 30’erne, et fænomen, der undertiden betegnes som andropausen.

Men amerikanske medier og særligt en række podcastere og youtubere der nok tilhører hvad man kunne kalde manosfæren, taler meget om hvor vigtigt testosteron er, og hvordan det nærmest fungerer som en slags ungdommens kilde og at man kan udskyde alderdommens kvaler med testosteronsupplering. Der er endda sprunget flere danske klinikker op, der kører relativt hård instagram og facebook annoncering på at de tilbyder testosteron behandling.

Lyder det for godt til at være sandt? Historien om testosteron er i hvert fald mere kompliceret end hvad man kan forstå på youtube og har mange afstikkere til kropskultur, maskulinitetsforståelse, associationer til motionsdoping og meget andet. I dette foredrag tager jeg dig med hele vejen rundt, så du bedre forstår den aldrende mandekrop og hvordan man bedst passer på den.

Karina Juul Folsing

Kursusleder - Gotvedgruppen

Foredrag om sarkopeni og styrketræning

Jeg vil på bestyrelsen af Gotvegruppens vegne sige tak for et inspirerende og informativt foredrag om sarkopeni og vigtigheden af styrketræning. Det var brugbar viden for os bevægelsesundervisere, så vi kan vejlede vores deltagere endnu bedre. Anders Nedergaard er en dygtig formidler med fingeren på pulsen, hvad angår nyeste forskning indenfor sarkopeni og styrketræning.

Send foredragsforespørgsel

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked