Hvor meget betød de svømmedragter egentlig?

Den ny generation af svømmedragter, specielt Speedo’s LZR racer, blev launchet i februar 2008. Senere på foråret blev der lanceret den påstået endnu hurtigere Arena X-glide svømmedragt. 10 måneder senere, ved VM i svømning i Kroatien blev der slået ikke mindre end 17 verdensrekorder og til OL i Beijing, blev der slået 23 rekorder af svømmere i de såkaldte “tekniske dragter” mod kun to af svømmere uden de omtalte dragter. Efterfølgende er hele denne generation af såkaldte “tekniske svømmedragter” gjort ulovlige i svømmesport og da jeg sad i kiggede i det nyeste nummer af “Journal of Strength and Conditioning Research”(JSCR), hvor der var en artikel om dette, kom jeg i tanke om jeg en forelæsning jeg engang fik, der handlede om “smallest worthwhile enhancement” i sport, som fortæller noget om hvor store præstationsforbedringer skal være, før de bliver relevante for udøveren, et emne jeg tidligere har berørt i forbindelse med kosttilskud.

Hvor meget virker de?

I det nyeste nummer af JSCR er der en artikel om udviklingen af svømmerekorderne efter de nye svømmedragters fremkomst (O’Conner og Vozenilek, 2011). Det er et faktum at rekorderne på stort set alle distancer er forbedret voldsomt i 2008-2009. Faktisk er de forbedret med 1.5-2.5% på tværs af alle svømmedistancer, målt på tid (Figur 1). I den aktuelle figur for kvindernes 100 m fri, er der tale om en forbedring i årsbedste på 0.95 sekund, svarende til en forbedring på 1.8 % i forhold til foregående års bedste tid.

Svømmetider i kvindernes 100 m fri

Hvilken betydning har denne forbedring for udøveren

En atlets præstation kan defineres statistisk i form af en gennemsnitlig performance (f.eks. en svømmetid) og en gennemsnitlig afvigelse. For elitesvømmere er variationskoefficienten generelt omkring 0.8-1.0% (Hopkins et al, 1999) . Det vil sige at for en svømmer, der gennemsnitligt set svømmer sin distance på 100 sekunder, vil 95% af alle hans løb ramme inden for intervallet 99-101 sekunder (under antagelse af en variationskoefficient på 1.0%) , forudsat hans gennemsnitlige, “ægte” performance ikke ændrer sig.

Hvis man havde fire udøvere ved siden af hinanden med den samme gennemsnitlige (“ægte) performance og den samme variationskoefficient på 1%, ville de hver især have en sandsynlighed for at vinde på 25% (de er jo ens), som det ses i figur 2.

succes chancer ved forskellige grader af performance forbedring

Succeschancer ved forskellige grader af performance forbedring

Men tager man nu en af disse udøvere og løfter hans gennemsnitlig præstation med en værdi svarende en variationskoefficient (svarende til 1% for svømmere, remember?, svarende til den gule søjle i figuren), vil det øge hans chance for at vinde til ca. 55%, mens konkurrenterne skal fedte rundt på 15%. Tilsvarende vil hans chance/risiko for at blive nr. 4 ud af de 4 falde til under 10%. Øger man istedet hans præstation med to variationskoefficienter (den røde søjle i figuren), vil hans chance for at vinde stige til 80%, mens konkurrenterne skal fedte rundt på 6%, og hans risiko for at blive nr. 4 ud af de 4 er omkring 2%.

Hvis du ikke er vant til statistik, virker det måske mærkeligt at man her øger præstationen i trin, hvis størrelse afhænger af spredningen eller variationen i atletens normale performance. Det skyldes at hvis spredningen er kæmpestor, f.eks. hvis præstationen ligger indenfor et interval, der hedder 50-150 sekunder, så vil en stigning i performance på 1% drukne i effekten af “statistisk støj”. Noget af det der lige præcis karakteriserer gode atleter, er faktisk at deres variationskoefficient er meget lav, altså at deres præstation er meget stabil.

Som du måske husker, var forbedringen af disse dragter i størrelsesordenen omkring 1.5-2.5% og elite svømmeres variationskoefficient 0.8-1.0%. Det betyder at præstationsstigningen er 2-3 variationskoefficienter  og dermed taler man om uhyre væsentlige effekter. Har man konkurreret i et felt, hvor 8 af de andre udøvere svømmede i superdragterne, ville man altså virkeligt være sat bagud. Selv hvis de alle sammen i virkeligheden kun var lige så gode som en selv, skulle man have en præstation i sin egen 1-3 bedste procent, mens alle de andre skulle have en præstation i deres dårligste 1-3. Et tilfælde der statistisk er utænkeligt.

For at sætte det i kontekst, skal man som udøver i den absolutte elite være heldig for at kunne forbedre sig med en procent om året, såfremt man overhovedet har et biologisk potentiale at trække på…

Hvorfor virker svømmedragterne?

Der er flere forklaringer på hvorfor svømmedragterne virker, hvor de der hyppigst anføres er 1) øget opdrift, 2) mindsket drag og 3) kompressionseffekter.

Startende bagfra, så handler kompression om at kroppen presse sammen og vævet gøres mere “fast”, det betyder for det første at huden ikke “bølger”, når der passerer vand hurtigt forbi, hvilket påvirker drag (et fænomen, der kaldes wobble), men det påvirker muligvis også præstationen ved at påvirke kredsløbsfunktionen. Der findes et kæmpe hype om kompressionstøj indenfor mange sportsgrene, idet der findes en ganske svag dokumentation for en meget svag præstationsfremmende effekt, bl.a. ved at stimulere det venøse tilbageløb. Til gengæld kan man i tilfældet med svømning spekulere i om det hæmmer vejrtrækningen en smule, da det er blevet vistm at det sænker det gennesnitlige lungevolumen igennem en vejrtrækningscyklus og desuden svækker kroppens flydeevne ved at reducere volumen i forhold til massen. Min personlige vurdering er at selve kompressionseffekten sandsynligvis har et begrænset bidrag til effekten af de nye dragter.

Drag oversættes til dansk vel med slæb, eller efterslæb, hvilket måske er misvisende. Drag er den kraft man skal overvinde, når man svømmer. Når man svømmer med konstant fart, er den kraft man laver identisk med størrelsen af drag. Mere figurativt, hvis man trækker en svømmer efter en båd i en kæde, hvor der sidder et dynamometer (kraftmålet) i et af leddene, er drag’et til en bestemt fart, den kraft man kan aflæse på dynamometeret. Der findes masser af teknologier der kan reducere drag, blandt andet ved at simulere mikrostrukturen af hajhud og ved at bruge stivere “paneler” i dele af dragten, som reducerer wobble. De fleste af disse teknologier var dog allerede i brug inden fremkomsten af LZR dragten, blandt andet Fastskin dragterne, hvis navne er et ordspil over Sharkskin.

Den store forskel, den helt store og afgørende forskel var, at de nye dragter var lavet helt eller delvist af polyurethan, elastan-nylon og/eller neopren. Det betyder at dragterne ikke bliver våde, ikke optager vand, og principielt kan spærre luftbobler inde under dragten (selv om de ikke lufttætte som sådan), selv om det nok er usandsynligt, at det er tilfældet taget i betragtning, hvor stramme de er. En Speedo LZR dragt flyder ovenpå vandet, hvis man smider den i baljen. Men studierne, der er lavet, viser ikke alle en konklusiv effekt på nettoflydeevnen. Dette er sandsynligvis til dels på grund af den førnævnte effekt, hvor de reducerer lungevolumen og til dels på grund af forskellige dragter og forskellige grader af stramhed, hvilket så igen påvirker kompressionen. Desuden skal det siges, at mange svømmere brugte flere dragter ovenpå hinanden, idet de oplevede størst effekt herved. Det eneste rationale, der er konsistent med sådan en observation, er effekten på flydeevne. Under alle omstændigheder må de give et nettoløft i flydeevne af bagkroppen og måske en svækket flydeevne i overkroppen, hvilket støtter en mere vandret stilling i vandet.

Alt i alt er der altså flere mulige forklaringer i spil og det står endnu ikke klart, hvilke der er afgørende. Det står dog fuldstændigt klart at dragterne virker. Meget

FINA’s regelændring

FINA, det internationale svømmeforbund havde et møde i marts 2009, i Dubai, hvor de blev enige om en stramning af reglerne omkring dragterne efter de voldsomme resultater. Det udmøntede sig i “the Dubai Charter“, som kan opsummeres således:

  • Swimsuits should not cover the neck and must not extend past the shoulders and ankles (USA Swimming had earlier petitioned FINA to make this not below the knee)
  • The material should follow the body shape and not contain air-trapping effects
  • Maximum thickness of 1mm
  • Buoyancy effect of not more than 1 Newton
  • No pain-reduction / electro-stimulus or chemical release
  • Swimmers can only wear 1 swimsuit
  • No modification or customisation is permitted for individual swimmers
  • (From 01/01/10), Restrictions placed on the permeability of swimsuits (max: 50% of non-permeable material)

I praksis handlede denne stramning af reglerne altså næsten udelukkende om længden af dragterne. Den sidste ændring (den om permeabilitet) er tilpas løst defineret til at flere af den nye generations dragter alligevel slipper gennem nåleøjet.

Allerede få måneder senere, til VM i Rom i 2009, blev disse regler skærpet, blandt andet efter pres fra det amerikanske svømmeforbund. Denne skærpelse var langt mere omfattende:

  • MATERIAL – The material of the swimsuits will definitively be constituted only by textile fabric(s). The definition of “textile” will be made by a group of scientific experts chosen by FINA and led by Prof. Jan-Anders Manson, from the Swiss Federal Institute of Technology (EPFL) in Lausanne (SUI). This definition will be available to manufacturers by no later than September 30, 2009. The first definition of “textile” to be further confirmed by this group is: “Material consisting of, natural and/or synthetic, individual and non consolidated yarns used to constitute a fabric by weaving, knitting, and/or braiding.”
  • SHAPE – For men, the swimsuit shall not extend above the navel nor below the knee, and for women, shall not cover the neck, extend past the shoulder, nor extend below knee. Furthermore, no zippers or other fastening system is allowed.
  • USE – In the regulation approved by the Congress, the swimmer can only wear one swimsuit and no taping is allowed.
  • TESTS – Only measurable scientific tests will be performed within the frame of the swimwear approval procedure. For thickness, the 1mm limit will be adjusted to 0.8mm, for buoyancy the present value of 1 Newton will be reduced to 0.5 (FINA will even consider the limit of 0 Newton), and for permeability the material(s) used must have at any point a value of more than 80l/m2/second. Permeability values are measured on material with a standard multidirectional stretch of 25%. These parameters will be further considered by the above mentioned scientific group.

Og dermed endte supersvømmedragternes æra, idet disse nye regler på ingen måde tillader de tekniske svømmedragter, hverken på design, stoffer, tykkelse eller flydeevne. Figur 1 viser tydeligt konsekvensen for årsbedste i svømmetider, på godt og ondt.

God jul

Referencer

Oʼconnor, L. M., & Vozenilek, J. A. (2011). Is It the Athlete or the Equipment? An Analysis of the Top Swim Performances from 1990 to 2010 Journal of strength and conditioning research / National Strength & Conditioning Association, 25(12), 3239–3241. doi:10.1519/JSC.0b013e3182392c5f

Hopkins, W. G., Hawley, J. A., & Burke, L. M. (1999). Design and analysis of research on sport performance enhancement Medicine & Science in Sports & Exercise, 31(3), 472–485.

RELATIONSHIPS BETWEEN STROKE EFFICIENCY MEASURES AND FREESTYLE SWIMMING PERFORMANCE: AN ANALYSIS OF FREESTYLE SWIMMING EVENTS AT THE SYDNEY 2000 OLYMPICS. Barry Wilson, Bruce Mason, Jodi Cossor, Raul Arellano, Jean-Claude Chatard and Scott Riewald, Biomechanics Symposia 2001 / Universily of San Francisco

Leave a Reply Cancel Reply