Suplab.dk er nogle tyvagtige svindlere

Det siges, at det er et tegn på succes, når folk begynder at kopiere én. Det må så betyde at Christian Møller og undertegnedes biks, Candidlab, er ved at være en succes. Hjemmesiden Suplab.dk, der også er en virksomhed, der laver kosttilskudsanmeldelser og sender folk videre til webshops imod en returkommision, har nemlig “lånt” en del indhold fra Candidlab.

Candidlab og affiliate sider

Candidlab, for dem der ikke ved det, er en affiliate side, hvilket betyder at vi laver nogle ret grundige kosttilskudanmeldelser som folk ofte søger på. På disse anmeldelser er der links til forhandlere (webshops). De fleste af dem samarbejder med en tredjepart, der holder styr på hvem vi sender over og hvad de køber og sørger for at vi får en returkommision, aftalt imellem webshoppen og os (typisk lidt under 10%). Vi har dog også produkter der ike bliver solgt på webshops med affiliate aftaler, hvilket altså betyder at vi ikke får returkommision på alt. Det er nemlig ikke formålet med Candidlab at tjene penge for enhver pris. Formålet er at skabe mere oplyste forbrugere og et mere gennemsigtigt marked for kosttilskud og på længere sigt have en næsten passiv indtægt, så jeg ikke skal have helt så tralvt resten af tiden. Jeg kan iøvrigt også afsløre at den mængde penge, jeg selv har trukket ud af candidlab indtil videre er i størrelsesordenen af det, der svarer til en ny computer i den halvdyre ende. Det regner jeg dog med kommer til at ændre sig i 2017 ;o)

Suplab.dk - affiliate svindlere

Suplab.dk – affiliate svindlere

Normalt er jeg egentlig tilhænger af open access, informationsdeling og den slags, men når folk kopierer noget jeg (og Christian) har brugt MANGE timer på at lave, for egen fortjenestes skyld, så kan jeg faktisk godt blive lidt muggen. Specielt fordi forretningsdelen omkring affiliate virksomheder i et vist omfang er et nulsumsspil. Det handler nemlig om at ranke på forskellige søgetermer, f.eks. “proteinpulver test”, og det gør man i konkurrence med en masse andre sider, der også forsøger at ranke. Nu er folkene bag Suplab.dk heldigvis ikke nær så gode til search engine optimization (SEO), som Christian, så de har ikke udkonkurreret os på nogle søgetermer endnu, men de har helt sikkert kapret nogle folk, som ellers havde gået på Candidlab, på baggrund af nogle anmeldelser jeg selv og Christian har lavet.

Som Christian sagde, så “er det bare typisk”. Affiliate branchen er helt fyldt med unge, stive pikke, som har tralvt med at lave kassen (for det er potentielt et område hvor det kan være let at lave kassen) og ikke skeler til faglighed og saglighed.

Hvad er det så de har kopieret?

Nu skal jeg ikke påstå at være den, der har opfundet kosttilskudanmeldelser på internettet, men Suplab er struktureret på præcis sammemåde som Candidlab med næsten enslydende kategorier af kosttilskud. De har for flere af deres kategorier, mest tydeligt fiskeolie og vitaminpiller, beskrevet en måde at kvalitetsbestemme kosttilskud der er identisk med Candidlab’s. Teksterne er ikke decideret kopieret, men det er helt tydeligt at det bare er omskrivninger. Sjovt nok er deres rækkefølge af tilskuddene også den samme som Candidlab’s.

Dér hvor Suplab har gået på hugst er f.eks. i Candidlab’s vitaminpille kategori. Det mest inkriminerende er nok metoden, med hvilken vi har ranket produkterne på Candidlab. Herunder kan man se et uddrag af teksterne om hvordan vi (og de) har ranket produkterne.

Her kan man se uddrag fra beskrivelsen af teksterne fra vitaminpillekategorierne fra Candidlab og Suplab. Glimrende forkortelse og simplificering, men utroligt usandsynligt at det er noget de selv har fundet på.

Her kan man se uddrag fra beskrivelsen af teksterne fra vitaminpillekategorierne fra Candidlab og Suplab. Glimrende forkortelse og simplificering, men utroligt usandsynligt at det er noget de selv har fundet på.

Herefter følger denne perle

Mere glimrende forkortelses og simplificeringsarbejde fra suplab.dk. Desværre er der ikke point for at skrive af.

Mere glimrende forkortelses- og simplificeringsarbejde fra suplab.dk. Desværre er der ikke point for at skrive af.

Når det kommer til selve udregningen af scoren, ser man sørme at de bliver ved

Og de bliver sgu ved

Og de bliver sgu ved. Dejligt arbejde, drenge, meeeeen burde i ikke prøve selv at finde på noget?

Det sidste søm i kisten er naturligvis selve rankingen af kosttilskuddene, som også ser mistænkelig ens ud. Hov, hvad skete der med Self Omninutrition? Den forhandles ikke på nogle danske sites med affiliate aftale, så den kan man ikke tjene penge på at anmelde, så den har Suplap da bare ladet glide ud af listen, fucking cunts. Hvad er iøvrigt sandsynligheden for at de lige præcis har analyseret de samme tilskud og give dem præcis den præcis samme indbyrdes ranking?

Hov, de nåede også frem til den samme score, men valgte dog at droppe det vitamintilskud der ikke sælges via en webshop med affiliate aftale og som der derfr ikke kunne tjenes penge på.

Hov, de nåede også frem til den samme score, men valgte dog at droppe det vitamintilskud der ikke sælges via en webshop med affiliate aftale og som der derfr ikke kunne tjenes penge på.

Jeg ved godt at de ikke har kopieret teksten direkte. De har faktisk på glimrende vis forkortet og simplificeret den. Men de har stjålet vores metode til at score indholdsstofferne. Der er lige præcis 0 (nul) procents sandsynlighed for at de har fundet på det selv og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke på at de har regnet nogle scorer ud selv. Jeg har kilometervis af regneark bag vores system til Candidlab. Suplab har til gengæld systemet Ctrl-C og Ctrl-V – det er jo meget lettere.

Men det stopper ikke her, nejnej

Når man kigger i deres fiskeolie kategori ser man præcis det samme. Ligesom for vitaminpiller er der stærkt overlap i beskrivelsen af metoden Suplab har “udregnet” scoren, nemlig at den er baseret på indholdet af EPA og DHA og sjoooovt nok er deres ranking præcis den samme som vores, nemlig:

  1. Myprotein Omega Balance
  2. Pure Pharma Omega-3 Fish Oil
  3. Pikasol Premium Omega-3
  4. Myprotein Omega-3

Sjovt, ikke? De studier, de citerer for deres overvejelser om fiskeolie, er sjovt nok også de samme som jeg citerede, da vi lavede teksten.

Suplab.dk - hvis du vil have kosttilskudanmeldelser, kan du også bare gå til kilden - på Candidlab

Suplab.dk – hvis du vil have kosttilskudanmeldelser, kan du også bare gå til kilden – på Candidlab

Hvad sker der så?

Sandsynligvis ikke en skid. De har rettet nok i teksterne til at vi ikke kan sige at det er decideret plagiat og selve vores metode til at give kosttilskud scorer, har vi ikke beskyttet (det kan vi nok slet ikke) og selv hvis vi havde, kunne vi umuligt bevise at de ikke havde lavet deres egen model og bare tilfældigvis var kommet frem til samme resultater, hvor de i virkeligheden bare har kopieret Candidlab’s rankings, som vi har lavet ud fra VORES beregningsmodel. Dét som jeg/vi KAN gøre er til gengæld at gøre det tydeligt, at suplab er nogle tyvagtige svindlere og gøre det så svært for dem, som vi kan. Jeg har brugt langt over tusinde timer på Candidlab’s beregnere og backend. Så skal fanden stå i om nogle snothvalpe fra Herning skal kopiere det for egen vindings skyld. Så hvis du vil gøre mig en tjeneste, så kan du linke til dette indlæg, så kan sørge for at Suplab ranker på en post der fortæller at de er nogle svindlere.

Man kunne også håbe på at webshops ville være mere selektive med hvem de ville arbejde sammen med, men fra deres perspektiv så kan de jo være ligeglade, så længe de får sendt kunder i nettet. Man kan se fra Suplab’s side at de arbejder sammen med blandt andre Bodylab og Myprotein, så man kan da håbe på at de fremadrettet er opmærksomme på hvem de laver affiliate samarbejder med.

PSA

Hør her, Mathias Riis, Christian Dahl og Emil Jespersen. Det er ikke i orden at nasse på andres arbejde! I er nogle skvat og jeg skal personligt nok sørge for at gøre alt hvad jeg kan for at i får det så svært som muligt indenfor branchen. Hvis du læser dette og kender dem, så må du meget gerne tagge dem, så de kan blive kaldt ud på at være nogle nederen typer eller ihvertfald arbejde sammen med dem.

6 Comments

  1. Anonym den 23. november 2016 kl. 16:11

    FUCK SUPLAB

  2. […] Anders forklarer Suplab.dk’s fidusmagere i denne blogpost, hvor han med rette er indigneret og harm over denne praksis: https://andersnedergaard.dk/kropblog/suplab-dk-tyvagtige-svindlere/ […]

  3. Lukas den 23. november 2016 kl. 18:54

    Helt ærligt, mand …

  4. Mathias den 24. november 2016 kl. 15:40

    Hej alle sammen.
    Vi har tænkt over den situation som vi står i. Christian og jeg er personligt kommet dårligt lys, hvilket vi er meget kede af.

    At fortsætte med at drive Suplab.dk, vurderer vi til ikke at være den personlige negative omtale værd, på trods af at vi juridisk set kunne drive Suplab.dk videre.
    Derfor har vi besluttet os for at vi lukker og slukker for Suplab.dk pr. 24/11 2016 (i dag).
    Vi ønsker jer alle en god dag, og god vind med Candidlab 🙂

    • Hr Jonas den 21. december 2016 kl. 20:48

      FupLab hjemmesiden er ikke lukket her knapt en måned efter. Hvorfor ikke? Skal du have hjælp til at gå ind på UnoEuro’s kontrolpanel og trykke “slet siden”?

      • Anders Nedergaard den 12. februar 2017 kl. 21:19

        Christian har lavet en aftale med dem. Det er ham af os, der er diplomaten. Til gengæld er det mig der er krænkeren ;o)

        Anders

Leave a Reply Cancel Reply