Forrige weekend var jeg jo til Dansk Idræts Medicinsk Selskabs årskongres, som i arrangeres imellem det idrætsmedicinske selskab og fagforum for idrætsfysioterapi, altså organisationerne bag henholdsvis idrætsmedicinere og idrætsfysioterapueterne. Det er en virkeligt god kongres, som alle der er bare marginalt interesserede i sportsmedicin, -fysioterapi eller -fysiologi burde tage til bare een gang, også studerende.
Jeg tænkte at et lille sammenkog var oplagt materiale her til bloggen ;o)
For det første er oplæggene fra de fleste af keynote talerne, blevet smidt op på kongressens hjemmeside. Jeg ved ikke hvor lang tid de ligger der, så hvis du vil læse dem, så se at få dem downloadet nu.
Jeg fik selv langt fra set alle de oplæg jeg ville, men jeg kan da give et par referater fra det jeg fandt mest interessant.
nyt (for mig) om udstrækning
Først lige en udstrækning og fleksibilitet 101: Enhver muskel og ethvert led har en klokkeformet kraft/længde forhold, det vil sige at musklen i en helt forkortet tilstand ikke kan lave særligt meget kraft, ligeledes i en let forlænget tilstand, mens der midt imellem er en optimal længde for kraft produktion. Ved ekstreme længder kan man se at kraften stiger, men det skyldes ikke at musklerne har et potentiale for at lave kraft, men at man er begyndt at strække bindevævet i musklen. Kraft/længde forholdet er en kompleks størrelse der afhænger af strækrefleksaktivitet, insertioner, muskelfascikellængde, pennationsvinkel, sarcomer-længde og sikkert meget andet.En fodboldspiller (der ikke har lavet mobilitetsarbejde) vil med tiden få fodboldben, hvilket betyder at kraft/længde forholde for musklerne omkring hofte og knæ forskydes mod venstre, idet de vigtigste muskler (quadriceps, indadførerne, den biartikulære del af baglåret) udelukkende arbejder på midten eller den let forkortede del af kurven. Når de så bliver trætte og en gang imellem kommer ud i de længere arbejdslængder (mod højre) vil de have dårligere styrke og dårligere kontrol og lettere få skader. En måde at forebygge at dette sker er ved at forskyde kraft/længde kurven mod højre og det kan man gøre med udstrækning.
Præsentation af Malachy McHugh handlede om relevansen af neural tension under udstrækning. Når vi laver visse stræk, kan man lægge stræk på nervefascierne og det nye for mig er at tilsyneladende gør en forskel for strækkets virkning på kraftlængdekurven om strækket udelukkende er på muskel/sene komplekset, eller om det også omfatter nerverne. Det eksempel der blev brugt, var almindelige baglårsstræk, hvor mange oplever et større stræk, når de runder ryggen. Dette ekstra stræk mener man stammer fra nerverne. Det interessante er at når man laver disse baglårsstræk med rund ryg, sker der en depression af hele kraftlængde kurven, altså at det svækker kraftpræstationen til alle længder, uden at producere den højre forskydning der i virkeligheden er målet. Laver man strækkene med ret ryg, observerer man faktisk en højre forskydning (altså mod større kraft ved længere længder) stort set uden tab af maksimal kraft. Når man tænker på hvor mange der laver lige præcis disse stræk rundt omkring i idrætshallerne er det i virkeligheden noget af stor almen relevans (McHugh et al, 2012)
Nyt (for mig) om scapula muskel aktivering
Dr. Ann Cools holdt også et meget interessant oplæg omkring skulderblads aktivering under rehabilitering. Hendes oplæg ligger her. Hun har været involveret i at udvikle en algoritme for rehabilitering af skulderbladsrelaterede problemer, som alle der er interesserede i sport ville have godt af at kende til (Ellenbecker et al, 2010). Det gennemgik hun på systematisk vis og afsluttede med nogle ret sjove fund omkring skulderblads aktivering. De har nemlig forsøgt at lave modifikationer på en lang række af de øvelser der normalt bliver anbefalet som en del af skulderblads kontrol øvelser (scap pushups, wall slides, etc.) og de fandt generelt at hvis man løftede benet i den samme side som man trænede og altså kun støttede på benet i den modsatte side, så forbedrede det aktiveringen af de relevante skulderbladsmuskler, sandsynligvis fordi de nederste af nakkemusklerne indgår i en kryds og rotations stabiliserende muskelkæde. Selvom den præcise implikation af det endnu ikke er afdækket, kan jeg sagtens forestille mig at det kan bruges til både at øge den ubevidste aktivering, styrke(udholdenheds)træningseffekter og muskelkontakt på de nederste nakkemuskler.
Nyt (for mig) om kontaminering af kosttilskud
Endelig var der nyt om den uendelige historie om kontaminering af kosttilskud af dopingpræparater. Problemet er at de dopingtestteknikker man bruger på mennesker er så hysterisk følsomme at selv dopingstoffer i sporstofmængder kan være nok til at gøre at kosttilskud kan give anledning til positive dopingtest. Det vil sige at de renhedskrav der er til kosttilskud, såfremt man skal være sikker på ikke at teste positiv, faktisk er strengere end dem der er til øvrige levnedsmidler, ja selv værre end medicin produkter. Det er derfor at så mange kosttilskud kan teste positiv for tilstedeværelse af dopingmidler. En tilstedeværelse på få mikrogram eller endda nanogram kan dermed være nok. Derfor er der nu begyndt at komme firmaer som tester batches af kosttilskud for kosttilskudsfirmaer, så de kan bevise batch for batch at deres tilskud er testet og fundet negative. De samme firmaer har faktisk rejst rundt til produktionsfaciliteter rundt omkring i verden og fundet en uhyrlig forekomst af dopingstoffer i produktionsfaciliteterne (helt op til 25%). Selv i produktionsfacilteter, der var GMP mærket (anerkendt kvalitetsstandard), fandt man disse ting. Jeg troede faktisk at forekomsten var faldet mere. Det skal dog siges at kontamineringerne primært var fra stimulanser, som man jo ikke tester for udenfor konkurrence, så man kan sige at at det måske ikke er lige så relevant for motionister som for eliteidrætsudøvere. Jeg havde dog troet at kontamineringerne fra prohormoner og “rigtige” anabole steroider ville være stort set væk, hvilket tilsyneladende ikke er tilfældet (endnu). Jeg er lidt ambivalent omkring denne udvikling. Jeg kan ikke lade være med at synes at det er hysterisk med så strenge renheds krav af hensyn til dopingtests i sport, men omvendt kan jeg godt forstå at man gerne vil have en elitesport uden doping, eller ihvertfald med så lidt som muligt og der kan man jo ikke slække på testene af udøverne, for hvis man gør det åbner man bare for flere muligheder for at dope sig.
Referencer
McHugh, M. P., Johnson, C. D., & Morrison, R. H. (2012). The role of neural tension in hamstring flexibility. Scand.J Med.Sci.Sports, 22(2), 164–169. doi:10.1111/j.1600-0838.2010.01180.x
Ellenbecker, T. S., & Cools, A. (2010). Rehabilitation of shoulder impingement syndrome and rotator cuff injuries: an evidence-based review. Br.J Sports Med., 44(5), 319–327. doi:10.1136/bjsm.2009.058875
[…] øvelser for skulderbladets muskler jeg kan anbefale. Derudover omtaler Anders Nedergaard interesante detaljer om scapula træning. Dr Ann Cools har lavet meget direkte anvendelig forskning omkring skulderskader. Læs hendes ting […]
"En måde at forebygge at dette sker er ved at forskyde kraft/længde kurven mod højre og det kan man gøre med udstrækning". Udstrækning forskyder ikke kurven mod højre… kun akut.
Jeg vil istedet anbefale at man styrketræner i hele musklens bane.
Mobilitetsarbejde? hvad dækker det over?
Hej Rune.
Formelt set har du selvfølgelig ret. Men som vi har diskuteret tidliger kan der været nogle issues ved de videnskabelige modeller der gør at man måske ikke får hele billedet med. Jeg er overbevist (ud fra en række indicier og lidt gammeldags fysiologisk intuition) om at der indledningsvis udelukkende er tale om neurologiske tilpasninger, men at der ved mere kronisk påvirkning begynder at indtræde strukturelle vævseffekter på muskel og måske endda seneniveau. Egentlig i parallel med hvad man ser ved styrketræning, hvor tilpasningerne initielt er domineret er neurale tilpasninger, men hvor vævstilpasningerne først kommer længere inde i forløbet ;o)
Anders
I forhold til dit svar her så roder du rundt i de forskellige tilpasninger.
1. Neural ved passiv udspænding er der ikke noget at komme efter. EMG aktivitet er minimal til intet vurderes ikke til at have betydning. Metodisk kan dette kritiseres
2. Smerte perceptorisk sker der en modulering. Sagt på anden vis man øger stræk tolerancen. Dette sker igennem hele forløbet. Den rette terminologi er ikke neuralt, selvom det kan kategoriseres som neuralt. Det er vigtigt at de rigtig term bruges ellers bliver forskning på området endnu mere upræcist. Den overvejende problemstilling i forhold til effekten af udspænding er at der bliver brugt upræcis termer.
3. Den passiv modstand er uændret op til 8 uger. Herefter ved man ikke mere. Ved dyre forsøg sker der en forandring men adaption normaliseres når de tages ud af fikseringen (og er det en rimelig intervention at man fiksere folk henover 8 uger i en given stilling)
Enkelte forsøg viser en ændring i den passiv modstand. Overvejende ses ingen ændring.
Nu var der en grund til at jeg skrev neurologisk og ikke neural. Neurologisk som i vedrørende nervesystemet, i modsætning til strukturelt. men jeg forstår hvad du siger ;o) Vi har allerede taget den over facebook, så jeg magter ikke at skrive det hele her igen ;o). Brotherly love
anders
Hvordan er baglårs-strækket med ret ryg udført?
Det er vel væsentligt forskel på, om strækket er udført som et strakt-bens dødløft; eller om det blev udført sidende (eller på anden måde uden at fremprovokere en "kontraktion")
Var det i øvrigt på kongressen, du fik ideen til eccentrisk 'occlussion1 træning? ;D
nøøh. Det har jeg nu gået og tænkt på et stykke tid. Der er god evidens for at den supermaximale eccentriske træning gør noget "særligt" som almindelig styrketræning ikke gør, både med hensyn til funktion og muskelvækst. Det samme gør sig egentlig gældende for okklusionstræning. Når man ved lidt om biologien i det, står det klart at det virker via forskellige mekanismer og derfor burde supplere hinanden fint. Men mest af alt er det bare en måde lave lidt brodalicious idioti på. Hvad angår det med strækket, så er diskussionen om det er aktiv eller passiv udstrækning en anden og det interfererer ikke nødvendigvis med strækmodaliteten som sådan. Giver det mening, hvad jeg skriver, eller er det helt sort?
Anders
Njae 🙂 du siger, at det ikke havde betydning her, om strækket var aktivt eller passivt. Men hvorfor ikke?
Jeg ville have ment, det var indlysende, at et aktivt stræk forårsager en specific tilpasning, der rykker kurven mod højre. Mens det er mere opsigtsvækkende, hvis forskellen opstår mellem ret vs. krum ryg i et helt passivt stræk.
Mht. occlusion-træning, så troede jeg egentligt kun, det havde sin effekt med very high rep?!
"Men mest af alt er det bare en måde lave lidt brodalicious idioti på" – det tænkte jeg nu også nok 🙂
Nu husker jeg ikke studierne de havde fat i, men jeg mener bestemt at det var passiv træning. Men igen, De studier der har fundet en højre forskydning har både inkludere aktive og passive modaliteter tidligere, e.g. PNF vs. klassisk udstrækning, så jeg er forholdsvis overbevist om at passiv vs. aktiv ikke gør de her kvalitative forskelle du insinuerer skulle findes. okklusiontræning kræver ikke høje reps. Ihvertfald ikke udfra den dokumentation eller empiri der foreligger. Der findes faktisk sågar studier der viser at man kan reducere immobiliseringsinduceret muskeltab ved okklusion alene. Dét som man kan me okklusionstræning, er at simulere en høj udmattelsesgrad med relativt lidt og let træning. Eftersom den lokale udmattelsesgrad er en meget vigtig del af hypertrofi resonset, betyder det at okklusionstræning virker som det gør.
Anders
[…] Kilde: kropblog.dk | Krop og port […]