PALÆO/stenalderkost – Dogmatisk kostromantik eller folkesundhedens hellige gral?

Det er voldsomt oppe i tiden, så selvfølgelig er det på tide at knytte et par kærlige og velmenende ord til Palæo, eller stenalderkost, som det også kendes her til lands. Samtidig “skylder” jeg jo 10-15 anmeldelser af kost/diæt koncepter, så det er jo som at slå to tænder ud med én stegepande. Adskillige kendte danske personer abonner på dette koncept, heriblandt Tor Nørretranders og sidenhen den allestedsnærværende Kong Hans’ Kælder Direktør Tomas Rode, som begge har udgivet godt sælgende bøger om emnet.

Palæo

Hvad er palæo?

For de for individer, som har gemt sig under en sten i en kontinuert ketaminrus og med hovedet indstøbt i cement, og derfor ikke er blevet bombet med palæo, kommer her en lille  opsummering. Selve præmissen bag konceptet er, at det miljø som har formet vores gener i de sidste mange tusinde år har ændret sig meget hurtigere, end vores gener har kunnet følge med. Dermed har vi, ifølge konceptet, nogle gener som gør, at vi dårligt tåler mælk, korn og stivelse og store mængder. Derfor skal man i palæo diæten spise, som man forestiller sig at stenaldermennesket gjorde. I praksis udmønter det sig i en inklusionliste og en eksklusions liste:

Do’s

Dont’s

Kød ad libitumGrøntsager ad libitumNødder/frø

Sunde fedtstoffer

Lidt frugt

Raffineret sukkerKornprodukter, herunder pasta, brød, cerealierBønner

Mælkeprodukter

Alkohol

Palæo i praksis

For en gennemsnitlig dansker er de praktiske ændringer primært, at cerealier ryger ud, ligesom brød og mælkeprodukter, mens der kommer langt flere grøntsager og noget mere kød ind i kosten. Det betyder specielt, at morgenmaden ikke længere er de vante havregryn, men noget der i højere grad ligner et aftensmadsmåltid.

Makronæringsstof fordelingen bliver forskubbet imod et højere indtag af protein og fedt, mens der bliver indtaget mindre kulhydrater. Derudover vil det samlede indtag af phytonutrienter fra grøntsager blive højere, hvilket sandsynligvis også er en god ting.

Er palæo overhovedet palæo?

Bag denne lidt kryptiske overskrift gemmer sig en overvejelse om vi overhovedet ved, hvordan stenalderfolk spiste. Selve antagelsen om at vi overhovedet kan sige, at der findes een stenalderkost, og at vi kender den, er nemlig sandsynligvis et monumentalt falsum. I det moderne menneskes skabelseshistorie opstod mennesket i Centralafrika og udvandrede først til Mellemøsten og senere til Centralasien og Europa. Først blev Europa populeret sydøstfra i en bølge for 40-50.000 år siden, men i Nordeuropa kom en ny bølge af folk ind fra det centrale Eurasien for 10-20.000 år siden. Meningen med dén historie er, at det er indlysende at i den rejse, som menneskeheden har været på, har vi skullet leve i en masse forskellige habitater, hvor der har været enorme forskelle i tilgængeligheden af vildt, fisk, frugter, grøntsager, osv. Dermed bliver det enormt svært at tale om “Een” stenalderkost. Der har givetvis været folk i Nordafrika og Mellemøsten som ikke har fået særligt mange grøntsager eller bær. Tilsvarende har nogle af de centralasiatiske folk sikkert haft en god tilgængelighed af frugter og måske derfor ikke haft det samme brug for at jage.

Menneskets spredning på Jorden. De farvede striber repræsenterer det antal tusinde år siden at menneskene krydsede de angivne grænser.

Derudover skal man huske på, at lige præcis det som karakteriserer det moderne menneske, er vores evne til at akkumulere viden og kultur og dermed evnen til at bruge vores miljø. Således findes der tegn på systematisk kornbrug, der går lige så langt tilbage som fremkosten af de første jagtvåben (op til 10-15.000 år siden). Således krakelerer billedet af et genom, der er udviklet til at være “stenalderjæger”. Den normale bioantropologiske tolkning af menneskets ernæringsprofil har været, at mennesker primært har levet af vegetabilske fødeemner og derudover været opportunistiske kødædere (samlere). Det vil sige, at den moderne jægerstenaldermand kun har eksisteret i 5-10.000 år, afhængig af hvorhenne i verden man er. Det er ikke lang nok tid til at indrette vores genom til en specielt kost (forudsat at det overhovedet sker). Derfor skal man satme passe på med at erklære, hvad vi er eller ikke er skabt til. Hvis jeg alligevel skal begå instant hybris og forsøge, må det være, at vi om noget er skabt til at kunne klare os under en lang række forskellige vilkår. Sådan, I did it. Now flame me.

Samtidig, hvis man tager et snapshot af vores ernæringsevolution på et bestemt tidspunkt og udpeger den som “den rigtige”, afskærer man jo implicit sig selv fra ting, der er kommet til senere, som faktisk kan vise sig at være sundt, selvom vi ikke er “udviklet” til det. Og det er jo faktisk lige præcis, hvad der ser ud til at være tilfældet med fuldkorn, begrænset forbrug af alkohol og visse mælkeprodukter. Hmm….

Fede ting ved Palæo

Der er flere gode ting ved palæo. For det første medfører det et reduceret indtag af tarvelige kulhydrater, processeret mad, salt, og sukker. Samtidig medfører det større indtag af grøntsager, som altid er godt, og et højere indtag af protein, hvilket er hensigtsmæssigt i forbindelse med vægttab.

Det vil netto føre til en kost med et meget højere mæthedsindex end de fleste har i deres kost, hvilket betyder at det vil resultere i et vægttab (jönsson et al, 2010). Det meget hypede DIOGENES studie, som delvist har været inspiration til Verdens Bedste Kur og Ny Nordisk Mad fra d’herer Astrup, Bitz og Meyer, viste jo, at lidt højere proteinindtag og lavere glykæmisk load i maden gjorde det lettere at fastholde vægten efter et vægttab. Tilsvarende er den næste revision af de Nordiske Nærings Anbefalinger (NNA) og dermed sandsynligvis også de danske kostråd på trapperne, og i dem vil jeg vædde med at standpunktet til fedt og kulhydrat vil flytte sig.

Det er jo ingen hemmelighed, at ernæringsforskningen igennem 80’erne og 90’erne og til dels 00’erne har været præget af en fedtforskrækkelse, som i grove træk har vist sig ubegrundet (jeg selv er også vokset op med ideen om at mættede fedtstoffer var af det onde). Fedtforskrækkelsen er dog død, og flere ting tyder på at en kulhydratforskrækkelse er ved at tage dens plads. Der  er ihvertfald mange ting, der tyder på at de hurtige, lettilgængelige kulhydrater gør mere skade end gavn.

Således findes der faktisk også et par interventionsstudier på palæo diæten, som viser positive forandringer på metaboliske parametre som mængden af glucose i blodet (frassetto et al, 2009 og Lindeberg et al, 2007). Det fortæller at der ihvertfald på den korte bane er nogle metaboliske fordele ved Palæo.

Problemer ved palæo

Udover at vi jo ikke ved hvordan stenalderfolk spiste, så er der potentielt også nogle reelle ernæringsmæssige problemer ved palæo kosten.

Der findes flere store befolkningsstudier, som har vist en højere dødelighed hos folk, der spiste meget protein, specielt fra dyr eller måske endda kun fra dyr (f.eks. Fung et al, 2010 og Lagiou et al, 2012). Problemet ved disse studier er for det første, at de kun fortæller noget om korrelationer og ikke noget om årsagssammenhænge. Når man laver den slags statistiske analyser, justerer man for en række variable, der ville kunne vride analysen, men jeg kender ikke til nogle af disse studier (som finder højt kødindtag forbundet med højere dødelighed), der justerer for grøntsagsindtag, fiberindtag. Et glimrende eksempel på dette er Atkins diæten, hvor man ikke kan spise særligt mange grøntsager, og når atkinsdiæten ser ud til ikke at være særlig sund, så er det nok i højere grad fordi folk ikke spiser nok grønt, end fordi de spiser meget kød. Jeg kender heller ikke til studier af denne type, som justerer for stegning. Stegning af kød fører til dannelse af flere giftige forbindelser, som ikke dannes i samme omfang ved stegning af planter, og det kunne også let spille ind. En anden mulig forklaring på, hvorfor kød kunne være skidt, kunne være at kød indeholder mere leucin. Leucin tænder for proteinsyntesen og stimulerer cellecyklus progression i en lang række celletyper. Dette kan man argumentere for ville favoriserer overlevelse og spredning af kræftceller. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor validt dette synspunkt er, men jeg er i gang med at læse op på det.

Derudover er der jo også den urtekusse betragtning, at kødproduktion involverer en større miljøbelastning, og dette hensyn vejer jo noget for de således inklinerede.

Det kan også være svært at få nok calcium på en palæo diæt, da man jo har skåret mælkeprodukter fra, og de fleste grøntsager ikke er specielt rige på calcium. Hvorvidt det er et reelt problem, er svært at sige, da det sandsynligvis ville kræve mange års palæo, før det viste sig, og sådanne mennesker er der ikke nok af til at lave gode studier. Det gode er dog at palæodiæter sandsynligvis medfører en netto base load på nyrerne, hvilket favoriserer retention af calcium (Frassetto et al, 2006).

Fravalget af kornprodukter er heller ikke en god ting i sig selv. Det er rigtigt nok, at der findes folk der dårligt tåler gluten, og det er også rigtigt at stivelse fra korn fylder for meget i manges kost. Men det ændrer ikke på, at fuldkorn også er et “superfood” (ups, jeg kastede lige lidt op i munden dér), som har flere gunstige sundhedseffekter, f.eks. forbedret lipid og kolesteroltal og lavere forekomst af mave/tarmkræft. Så hvis man iøvrigt ikke har nogle problemer med gluten og ikke indtager alt for mange tarvelige kulhydrater, så udgør det ikke en god ting i sig selv at skrotte kornprodukter.

Det samme kan man i praksis sige om fravalget af mælkeprodukter. Der findes også mennesker der reagerer dårligt på mælk, men det ændrer ikke på at flere typer mælkeprodukter ser ud til at have positive effekter på fordøjelse, samt blod lipider og kolesterol.

Endelig er der alkoholen. Der er ingen tvivl om at overdrevet indtag er noget værre lort sundhedsmæssigt, men der er efterhånden solid evidens for, at et moderat indtag (i størrelsesordenen 1 genstand/dag) har gunstige effekter på kredsløbssundheden. Når nu Thomas Rode siger, at de er ved at gå over til Palæo på Kong Hans, glæder jeg mig til at se om de også skrotter vinkortet, eller om det alligevel er for mange penge at gå glip af ;o)

Dermed indgår der nogle fravalg, som måske på individniveau giver mening, men ikke som generelle anbefalinger.

Palæo som sportsernæring

Palæo har vundet enormt indpas, specielt i crossfit miljøet, og det fører jo frem til, at man også skal overveje, hvordan det virker som sportsernæring, både i den sammenhæng og generelt. Og her slår det lave kulhydrat indtag igennem som et negativt træk. Et højere fedtindtag kan muligvis forbedre den metaboliske fitness, altså at man bliver bedre til at forbrænde fedt ved submaximale arbejdsintensiteter. På almindelig dansk betyder det at ens kulhydratlagre i musklerne holder længere tid under submaximalt arbejde. Men under styrketræning, de fleste holdsporter og intermitterende anaerobt arbejde (som det meste crossfit er), kører kroppen på kulhydrat, og der findes flere studier, der dokumenteret, at man i den type sport performer dårligere med low carb diæter.

Når der som konsekvens af dette straks springer et “Palæo 2.0” koncept op (f.eks. dette), hvor det bliver legitimt at indtage flere hurtige kulhydrater omkring træning, understreger det egentlig bare, at det er et dogmatisk kostsyn. Hvis selve konceptet har så tydelige “huller”, så lapper det ikke rigtigt på det at lave en patch.

Bedømmelse

I sammenligning med en almindelig dansk diæt er palæo sandsynligvis fornuftig, primært fordi det involverer at man spiser flere grøntsager og færre tarvelige kulhydrater. Om proteinindtaget er en god ting eller bare ligemeget er en anden snak, men klart det vigtigste bidrag til sundhed stammer fra, at man spiser flere grøntsager. Det er iøvrigt værd at bemærke, at den kommende revision af NNA og de danske kostråd sandsynligvis vil bevæge sig i palæo’s retning på et par afgørende punkter, specielt vedrørende anbefalingerne om indtag af brød/gryn og anbefalingerne om at holde sig fra fedt (begge vil sandsynligvis bortfalde, hvis ikke i denne omgang, så i den næste).

Personer der er meget fysisk aktive, specielt indenfor de fleste holdsporter, styrketræning eller intermitterende anaerob aktivitet, bør justere diæterne, så de har højere kulhydratindtag. Det kunne de passende gøre ved at droppe palæo og så spise de fucking kartofler og lidt af det pasta som deres krop i virkeligheden gerne vil have, når de træner meget.

Som ernæring er det fint nok, men der indgår i Palæo nogle fravalg, som man ikke kan argumentere objektivt for, bl.a. generelle fravalg af bønner, mælk, korn og alkohol. Jeg er helt enig i at almindelige inaktive danskere vil have godt af at reducere glycemic load i deres kost, men det betyder ikke, at man skal vælge ting fra på denne måde.

Så for at svaret på spørgsmålet i titlen, så lægger palæo sig fint i overgangen fra fedtforskrækkelse til kulhydratforskrækkelse og i den stigende erkendelse af, at processerede fødeemner ikke er gode, men det ændrer IKKE på at det også domatisk kostromantik. Det er simpelthen RØVdogmatisk, og dogmer slører muligheden for at forholde sig på en rationel måde til delelementerne. Det pisser mig simpelthen så ustyrligt meget af, at man skal basere sit valg af, om man vil spise bønner eller ej, på hvad man tror en fiktiv stenaldermand har gjort, istedet for at at bruge 1. sin sunde fornuft eller 2. den viden vi har om ernæring. Folk, der forholder sig sådan til viden, kaldes religiøse, og det er desværre lige præcis, hvad der er sket med dele af palæo miljøet.

Fuck det lort, nu går jeg ud drikker en liter sødmælksyoughurt…

Referencer

Tommy Jönsson, Y. G. C. E.-A. B. A. S. L. (2010). A paleolithic diet is more satiating per calorie than a mediterranean-like diet in individuals with ischemic heart disease. Nutrition & Metabolism, 7, 85. doi:10.1186/1743-7075-7-85

Teresa T Fung, R. M. V. D. S. E. H. M. S. W. C. W. F. B. H. (2010). Low-carbohydrate diets and all-cause and cause-specific mortality: Two cohort Studies. Annals of Internal Medicine, 153(5), 289. doi:10.1059/0003-4819-153-5-201009070-00003

Lagiou, P., Sandin, S., Lof, M., Trichopoulos, D., Adami, H.-O., & Weiderpass, E. (2012). Low carbohydrate-high protein diet and incidence of cardiovascular diseases in Swedish women: prospective cohort study. Bmj, 344, e4026.

LA, F., RC, M., Jr, & A, S. (2006). A practical approach to the balance between acid production and renal acid excretion in humans. J Nephrol, 19(suppl 9), 33–40.

Lindeberg, S., Jönsson, T., Granfeldt, Y., Borgstrand, E., Soffman, J., Sjöström, K., & Ahrén, B. (2007). A Palaeolithic diet improves glucose tolerance more than a Mediterranean-like diet in individuals with ischaemic heart disease. Diabetologia, 50(9), 1795–1807. doi:10.1007/s00125-007-0716-y

Frassetto, L. A., Schloetter, M., Mietus-Synder, M., Morris, R. C., & Sebastian, A. (2009). Metabolic and physiologic improvements from consuming a paleolithic, hunter-gatherer type diet. European Journal of Clinical Nutrition, 63(8), 947–955. doi:10.1038/ejcn.2009.4

47 Comments

  1. René Just den 16. december 2012 kl. 22:35

    Hurra for sødmælk, og velbekomme 🙂

  2. Marina Aagaard den 17. december 2012 kl. 8:44

    Hurra for fuldkorn, bønner og yoghurt. Ja, hurra for (næsten) det hele,
    denne vanen tro skarpe post, med 'sprogblomster', må jeg dele!

  3. henrik withen den 17. december 2012 kl. 9:17

    Hej Marina,
    befriende læsning….og meget langt hen ad vejen følger jeg dig. Jeg er selv relativt langt over min syregrænse i relation til mange af de popsmarte såkaldte sundhedsrealister, der mest af alt i min verden bevæger sig efter vindretning og ikke efter fornuft.

    Specielt i forhold til træning indenfor udholdenhed, der også involverer intensiteter nærmende sig eller overskridende den anaerobe tærskel., kan det være decideret ødelæggende at ekskludere kulhydrater fra kosten.

    Super fin post keep up the good writing 🙂

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 9:50

      mange tak

      anders

  4. Gitte Koldtoft den 17. december 2012 kl. 9:27

    Jeg er Dr. McDougall fan og han har nogle virkelig gode forlæsninger på youtube hvor han giver videnskabelig belæg for at stenaldermanden spiste korn og stivelse. Jeg er til en kost rig på plantekost. Altså frugt, kartofler, grønt, ris og grove havregryn ad libitum. Gik ikke igang pga at jeg ville tabe mig, men der røg 8 kg. (dejligt at gå med jeans igen, uden fedtkant ud over) selvom jeg aldrig er sulten og spiser til jeg er mæt. Når jeg går i seng, ligner jeg Buddha og næste morgen ligner jeg Ghandi. Jeg orker ikke at bekæmpe nogle kure. Istedet taler jeg FOR plantekost. Er villig til at se det fra flere sider, og har også både interviews med Ninka, Thomas Rode og Durianrider og Chris Randall på enerGittes talkshow iTunes. Jeg er ved at forberede en times audio til alle der er på mit nyhedsbrev, hvor jeg gratis deler min erfaring med stenalderkost og nu en planterig kost. Stenalderkost virkede ikke, og det bekymrer mig, at så mange undgår helsfremmende mad som havregryn og kartofler for at bilde dem selv ind at død gris svøbt i salt er meget sundere. Hallo! Er der ingen der studerer Dr Barnard, Dr. McDougall, Dr Ornish, Dr esselstyn? Er der ingen der har læst "The China study"? Get educated or get medicated. Tak for dit indlæg.

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 9:59

      jeg deler bestemt din betragtning om at det er vigtigt at spise mange grøntsager som en af de vigtigste sundhedsfaktorer i vores liv. Til gengæld er jeg generelt ikke en stor fan af de forskellige Dr's som har travlt med at markedsføre deres egne synspunkter, og slet ikke ikke af the china study som har temmeligt mange problemer og i kraft af disse er blevet the weapon of choice for mange i den alternative kostvejledning.

      Anders

  5. perbraendgaard den 17. december 2012 kl. 9:31

    Godt indlæg, Anders.

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 9:38

      Tak per ;o)

      Anders

  6. Rikke den 17. december 2012 kl. 9:34

    Så blev jeg også klogere på Palæo … TAK for et godt og underholdende indlæg 😉

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 9:51

      Tak for din tid, Rikke

      Anders

  7. Jørgen Panduro den 17. december 2012 kl. 9:49

    Dejligt med en nuanceret betragtning – dogmer er giftige i sig selv.

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 9:51

      Det er de nemlig

      Anders

  8. Peter Andersen den 17. december 2012 kl. 10:18

    problemet er når det bliver dogmatisk…

    Det var det samme der skete for dem der kørte løs med kernesund for år siden: Kernen i det.. mindre sukker og alkohol, færre kulhydrater og tilsætingsstoffer, mere motion og grønt, var fin nok.

    Men da der så gik religion i det, blev det med et åndssvagt.

    Lidt det samme med Paleo. De fleste jeg kender ville ikke tage skade af mere godt kød og færre hurtige kulhydrater, flere nødder og færre pizzaer. Men når det bliver totalt kult, mister det fornuften. Endelig må man huske på, at kød er afhængigt af hvad dyret har spist, så det er ikke det samme at æde en burkylling som det er at spise en and der har levet i det fri… Og hvis man så vil være "ægte" paleo der skal man enten være rig eller en rigtig god jæger!

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 10:21

      Meget enig
      Anders

  9. Jonas Vinstrup den 17. december 2012 kl. 10:18

    Good one!

  10. JA R. den 17. december 2012 kl. 10:21

    Hej Anders,

    Tak for din udførlige post. Dog synes jeg at jeg bliver nødt til at lægge en kommentar eller to, og er ked af at det bliver så langt (bliver nødt til at dele den op). Undskyld også for alle sproglige fejl og anglificeringer, dansk er ikke mit første sprog.

    Der er et problem med din "debunking" af paleodieten, og det er udgangspunktet i sig, altså at præmissen er at vi skal spise som stenaldersmennesker. Det er en stråman som jeg simpelthen ikke forstår hvor du har fra, og leder mig til at tro at din research bygger lidt for meget på ekstrabladet-intervjuer med Thomas Rode. Hvis du læser nogen af de ledende forfatterne eller bloggerne i paleodieten så er det et ganske afklaret emne at valget at promovere diæten som en "stenalderskost" nok ikke var det bedste, og har meget lidt at gøre med det vi spiser i dag. Men det er jo en nem standpunkt at angribe, og så kan man ignorere resten. 😉

    Paleo handler om at applicerere et evolutionært logiskt rammeverk til vores moderne liv, og er ikke en historisk "reenactment". Det handler om at spise rigtig mad lavet fra grunden med råvarer som er produceret med omtanke for jorden de kommer fra.

    Det kan vel ikke ha undgået dig at f.eks. fede mælkeprodukter faktisk er "tilladt" af mange eksperter – hvis du kan tåle dem. Fordi vi kan jo tydligvis se at nogle populationer, som os i Skandinavien, næsten har 95% epigenetisk tilvænning. Igen, det handler ikke om hvad stenaldersmanden faktisk spiste, men at bruge evolutionær teori til at formulere hypoteser og udganspunkter, men modifiere alt eftersom resultaten kommer.

    Og selvom forskningsresultaten på ingen måde er konklusive endnu, så kommer der mere og mere bevis hver dag for at der er nogen elementer i vores kost som ligger bag ikke bare fedme og diabetes, men alle mulige former for sygdomme som reumatisme, Parkinson's, Alzheimers, etc. Jeg synes ikke vi har råd at vente på at forskningen kommer hvis vi kan gøre en forskel i dag.

    Det var det overgribende. Jeg vil anbefalde dig, hvis du er seriøs i din research, at se følgende foredrag, med medfølgende slides for at få lidt mere kød på benen i forhold til videnskaben og paleo:

    + http://www.slideshare.net/ancestralhealth/an-orga

  11. JA R. den 17. december 2012 kl. 10:21

    Detaljerne:
    Du vælger en studie, og selvom det er et flot caveat, så kunne du lige så godt have valgt mange andre. Hvorfor ikke kommentere noget som dette: http://www.nature.com/ejcn/journal/v56/n1s/abs/16

    Calcium: Det er rigtigt nok at man på en "standard modern paleodiet" rammer et eller andet stede mellem 70-100% RDA af calcium, men er spørgsmålet det rigtige? Der er meget som tyder på at D-vitamin og magnesium, og som du siger syre-base-balanse er vigtigere end mængden calcium i absolutte tal.

    Kødproduktion og miljøbelastning: Er det ikke lidt fejt at trække det kort her, da det er en helt anden debat? Og der er ingen holistiske studier på f.eks. græsfodret kød som hverken styrker eller modbeviser din standpunkt. Kødproduktion som vi ser i dag er ikke holdbar, nej. Det er korn/soya-produktionen heller ikke, da jorden udpines, og hele systemet er afhængigt af (billig) olie. Faktisk er det eneste 100% holdbare økologiske system at dyrke flerårige planter med hjælp af drøvtyggende dyr som binder CO2 i jorden (og det er det system som naturligt vil opstå igen hvis mennesker forsvandt i morgen). Og hvad siger paleo? Spis græsfodret eller vildt kød. Det er en lang diskussion, som ingen af os er eksperter i, men at sige "kødproduktion er ondt" er simpelthen ikke rigtigt.

    Korn: Hvis du f.eks. ser Mathieu Lalondes foredrag som jeg lænket til vil du se hvorfor det du siger om "Superfoods" er forkert på grund af korns "anti-nutrients" (mangel på god dansk modsvarighet) som irriterer tarmen og leder til en masse problem med andre fødevarer. På det hele taget er korn utroligt næringsfattigt.

    Og til sidst så angriber du paleodieten for at ikke være konsistent. Og du er ikke den eneste som falder i den fælde. Det er vel kun positivt at man er ydmyg nok til at anpasse sig til forskningsresultat (mælk, mættede fedtstoffer, æg, rapsolie, alkohol er nogen af de ting hvor paleoeksperterne revideret sin holdning)? Uden det så bliver det jo netop kult og dogma. At vi ved alt for lidt om vores sundhed i forhold til vores kost er jo åbenbart, og paleodieten er helt sikkert sund fordi det vil lede til mere forskning. Hvor ender vi? Det ved jeg ikke, men at vi ikke krampagtigt holder fast i gamle sandheder kan jo ikke være negativt!?!

  12. JA R. den 17. december 2012 kl. 10:22

    Afslutningsvis: Paleodieten er sund fordi den…
    …sætter fokus på fødevarekvalitet, ikke kvantitet. Smid din vægt og kalorietæller at helvede til!
    …sætter fokus på at lave rigtig mad fra grunden i dit hjem med din familje. Er der en indeholdsfortegnelse er det ikke mad.
    …anbefalder at spise lokalt og efter sæson. Lær kende nogen bønder!
    …ikke er dogmatisk (selvom det godt kan virke sådan vid første anblik).
    …lærer folk at leve mere økonomisk (du skulle se opskrifterne på indmad, sauerkraut og andre fermentede grøntsager eller ben-buljong som bliver sendt rundt i paleocommunitys – det kan kun være godt at vi genopdager disse traditioner og stopper med det sindssyge madspild).
    …også sætter fokus på træning, søvn, stress og deres rolle i vores sundhed. Det hele handler jo i grund om at regulere insulin, kortisol og deres derivat.
    …der er ikke nogen masochisme involveret. Spis dig mæt. Nyd maden. Folk kan faktisk klare at følge paleodieten. Det er ikke svært at spise bacon, æg og hjemmelavet surkål til morgenmad.

    Negativt:
    Det er ikke billigt. Men, det behøves heller ikke være dyrt, HVIS man kan finde ud af lave mad. Og kigger vi f.eks. på amerikanske tal så har vi på 60 år gået fra at bruge 18% af den personlige inkomst på mad og 8% på medicin. Idag er forholdet det fuldstændig omvendte. Hvis paleo kan afhælpe behovet af medicinal hjælp senere i livet, så synes jeg det er vært det.

    Personlig Disclaimer: Jeg spiser i følge paleodieten siden 1,5 års tid eller så (før det siden spiste jeg "normalt sundt" med masser af grønt og fuldkorn). Jeg drikker alkohol og har fundet ud af at jeg uden større problem kan spise kartofler, ris og ost en gang emellem (bruger det ikke i mit hjem dog). Jeg har aldrig været overvigtig og grunden til at jeg prøvede det var mere intellektuell nysgærighed. Jeg vejer det samme i dag som for et år siden, men med en meget lavere fedt-% (~10% i stedet for 20%) og mere muskler. Effekterne på mig har været et meget mere stabil tarm (klam detalj: afføring fra ~3 gange om dagen til 0,5-1 (og nej, jeg er testet for allergier og glutenintolerans uden resultat), bedre energiniveau gennem dagen, bedre performance i gymmet, bedre kortisolniveau (vågner frisk, går i seng træt, sover 7-9 timer).

    Min mor på 60 har efter 7 år med konstateret osteoperose, flere frakturer, masser af kalciumtilskud for første gang fået positive resultat… efter 2 måneder på paleodiet med tilskud af d-vitamin og Mg. Hendes læge er helt stum. Og det har været nemt nok for hende, det er jo bare at smide pastaen ud og lave lidt mere kød og grøntsager. Hun har også tabt sig 5 kg.

    Så mit råd er bare: Prøv det. 30 dage uden korn, mælk, sukker og bælgfrugter. Derefter, begynd stille og roligt at reintroducere ting én ad gangen og se hvad du kan tåle. Men glem alt det der fis om stenaldersmanden og hans kost!

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 11:16

      Hej Jon og tak for kommentarerne. jeg vil besvare dem, når jeg får tid.

      Anders

    • Maj-Britt den 31. januar 2013 kl. 11:14

      Lige mine tanker!
      Tak.

  13. Jesper Normann den 17. december 2012 kl. 10:36

    Tak for et fint indlæg.

    Jeg er også ved at gå til over alle mulige anbefalinger og dogmer. For mig kan jeg, rent lavpraktisk, fortælle når det handler om diæter, i forhold til overvægtige danskere – så er en god kombination af proteinrig kost , begrænset sukker, grove grøntsager – nogle sunde fedtstoffer, fuldkorn, sundere mælkeprodukter – alfa omega. Jeg tror simpelt hen ikke på fastlåste koncepter som minus mælkeprodukter – minus fedt og alkohol – og minus kulhydrater. Det er simpelthen for rigidt. Jeg tror på den "sunde fornuft" – den fornuft og eftertænksomhed, der efterhånden har reduceret min vægt med adskillige kilo. Begræns det usunde fastfood og vælg produkter af fuldkorn, begræns alkohol osv. Og dette kombineret med almen daglig motion. Altså sund fornuft.

    Udover "religioner" som Palæo og lignende, synes jeg der er mange selvprofiterede og også velmenende eksperter, der mener de har nøglen til at løse fedmeepidemien her i landet. Jovist har jeg dog mine favoritter blandt disse – andre er jeg skeptiske overfor. Men det kan jo undre mig, at med al den viden, så bliver "DK bare større og større".

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 10:45

      Tak for kommentaren
      Anders

  14. Simon den 17. december 2012 kl. 11:35

    Interessant indlæg! Tror nu ikke nødvendigvis at Paleo-tilhængere bør stemples som kult. Nogle gange trænger man bare til motivation fra nye sider og det kan have en placebo effekt i sig selv. Jeg tror på en almindelig sund kost/fornuft og motion. Jeg tabte 22kg som teenager inden alle de populære kure kom til verdenen. Jeg finder motion værende nøglen til succes(defineret som mentalt velvære og fysisk tilstand). Dyrker jeg nok motion kan jeg spise hvad jeg vil og holde vægten.

  15. HENRIK JERN den 17. december 2012 kl. 13:17

    HENRIK JERN
    SPIS VARIERET TIL DU ER MÆT – IKKE PROPFULD SÅ DU BAGEFTER SKAL KASTE OP!
    DYRK MODERATE MÆNGDER AF MOTION – DVS 2-4 GANGE OM UGEN.
    OG DRIK EN DEJLIG ØL AF OG TIL – DEL MEGET GERNE EN PINT MED EN DU HOLDER AF!
    HUSK SMILET OG LEV LIVET
    DET BEHØVER IKKE VÆRE SÅ SVÆRT!

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 13:20

      Der er ingen grund til at råbe, Henrik. Men enig

      Anders

  16. Frederik Ackermann den 17. december 2012 kl. 19:31

    Jeg så din blog (og indlæg) her via facebook – og er blevet bedt om at lægge mit svar her ind – jeg har ikke tid til at skrive en lang svada – men kort sagt så er nogle af dine kritik punkter klart gyldige – MEN – i forhold til hvad den simplistiske fremstilling af paleo/prima/ancestral health bevægelsen er den danske offentlige debat – IKKE – i forhold til hvordan kernen af folk der tager koncepterne seriøst argumentere – Personer som f.eks. Matt Lalonde, Chris Kresser, Robb Wolf, Paul og Sou ching Jaminet. Disse's (alment accepterede) udlægning af 'paleo' inkorporer allerede (og har længe gjort det) mange af dine kritik punkter – meget kort sagt prøver de at finde den bedste kost – med evolution som et guidende princip , begrundet i at ernæring er en del af biologi og at evolutions teori er det tætteste på en grund tese i biologi (håber alle er enige i dette). Paleo bevægelsen er på ingen måde dogmatisk eller religiøs – dette er et stråmands angreb uden lige – og lugter langt væk af at du har valgt at kritisere en bevægelse som du ikke har sat dig ind i – hvilket er ærgerligt da du virker intelligent.

    Derudover er der nogle af dine kritik punkter jeg mener du tager fejl omkring – det vigtigste værende korn produkter – som jeg mener der er god grund til at tro ikke er en positiv tilføjelse til en kost, hvor du istedet kunne have spist mere af f.eks. kød, æg, grøntsager eller frugt.
    Argumenterne er flere men de nemmeste at forstå er at korn ikke er særligt næringholdsige (sammenlignet med ovennævnte fødevare) og at en stor del af de mineraler der trods alt findes i korn er svære at optage – "The addition of cereal fiber to human and animal diets has been found consistently to depress absorption and retention of calcium, magnesium and zinc, and usually to depress absorption of iron (Brune et al. 1992, Ink 1988, van der Aar et al. 1983). This depression of mineral absorption by cereal products was related more to the phytate than to the fiber content of the products (Brune et al. 1992). " – http://jn.nutrition.org/content/129/7/1434S.full

    • incognitodk den 17. december 2012 kl. 22:52

      Grundlæggende mener jeg at "modereret palæo" ikke er mere oalæo end det er "modereret vegetarisme", "modereret ornish" eller "modereret verdens bedste kur". Når det så er sagt, så mener jeg da bestemt af den såkaldte modererede palæo er rigtigt fornuftig. Til gengæld er jeg uenig i dit udsagn om korn. Ikke fordi jeg synes vi bør spise korn, men fordi der objektivt set ikke findes videnskabeligt belæg for at lave en kollektiv advarsel mod kornprodukter. Jeg har såmænd også tidligere her på bloggen skrevet om gluten og at gluten sensitivitet rent faktisk er noget man skal tage alvorligt. Men når samtlige store befolkningsundersøgelser der undersøger sammenhængen mellem fuldkornsindtag og diverse sundhedsmarkører finder at fuldkornsspisere er sundere og dør senere, klinger dine udsagn om fiber da hult. Det kan da godt være at de svækker optaget af visse mineraler, men hvis det ikke har en netto sundhedsimpact, så who gives a fuck. Men hvorom alting er, så ville jeg i virkeligheden samle svarene sammen og lave et opfølger indlæg, så jeg ikke skal sidde og svare individuelt på rigtigt mange indlæg her.

      tak for kommentaren

      Anders

      • JA R. den 18. december 2012 kl. 0:41

        Hej Anders, nu kan det godt være at du er bedre til at søge i pubmed end hvad jeg er, men jeg kan ikke finde nogen relevante studier som kigger på andet end fuldkorn vs. andre former for korn. Og der ser vi da bevisligen nogen gode effekter. Men jeg finder ikke mange relevante studier hvor man sammenligner med en diæt uden korn.

        Så, ja, det behøves mere forskning, og der er insidier både før og mod. Men igen, hvorfor vente på forskningen hvis vi kan se positiv forskel ved at udelukke korn i en flere populationer? Der er intet i korn vi ikke kan få fra kød og grøntsager…

        Og lægger vi så til en anden dimension (lige som dit "kødproduktion er dårligt for miljøet"-argument), nemlig at vi ikke kan producere korn i dagens skala uden statssubsidier og billig olie fra geopolitisk instabile dele af verden, så ser jeg slet ikke pointen. Hvis en skive brød kostede 10 kr, ville det så stadig være en nødvendighed, eller vi finde ud af at broccoli også smager godt og indeholder alt det som brød også har, og mere?

        Food for thought, ser frem til del 2! 😉

        • incognitodk den 19. december 2012 kl. 12:50

          af, en eller anden grund havner dine indlæg i spam bunken ;o) Ved ikke om det er længden, eller hvad det er. Jeg mener bestemt ikke at du har ret i at forskningen siger at kron fri er bedre end ikke korn-fri diæt. Det er helt rigtigt at der er nogle individer som reagerer dårligt på visse proteiner i korn, men sådan er det faktisk med næsten alle fødeemner. Når man nu ved at der er nogle gode ting i fuldkorn er der ingen grund til at være globalt restriktiv, når det kun er et problem for en ganske lille del af befolkningen.
          Anders

  17. Rikke Levin Andreasen den 18. december 2012 kl. 7:54

    Fedt blogindlæg! Og jeg kan kun melde mig enig i alt hvad du skriver. Jeg har lavet de nøjagtige samme overvejelser. Specielt om bønner/kartofler og religiøsitet. Tak for at sige det højt som de fleste af os tænker :).

  18. Frederik Ackermann den 18. december 2012 kl. 15:52

    Hvad er så din præcise definition på paleo? – rammer du ikke netop ind i det problem du selv har påpeget ved at afkræve et præcist reglement? – nemlig at der var mange forskellige slags jæger samler diæter? – som Cordain også selv påpeger – allerede i sin første bog

    Hvad angår korn – har du et studie der sammenligner en diæt (som minder om paleo) uden korn mod en med korn? – for hvis vi kun taler undersøgelser der kigger på (statistiske) sammenhænge mellem fuldkorns indtag overfor indtag af forarbejdet korn, har det jo intet med diskussionen at gøre.

    • incognitodk den 19. december 2012 kl. 9:48

      Det skal jeg nok komme ind på i opfølgeren. Og du har ret i det er meget, meget begrænset hvad der findes af interventionsstudier. Det betyder dog ikke at de store befolkningsstudier er ligegydlige. Det er lidt for belejligt blot at bortkaste befolkningsstudier, med mindre man grundigt kan retfærdiggøre for hvorfor. Befolkningsstudierne er også en del af historierne, ligesom de interventionsstudier der findes i dyr, som til gengæld har nogle andre begrænsninger.

      Anders

  19. Holger Prahm den 21. december 2012 kl. 10:39

    Interessant diskussion. I mellemtiden har Dansk Sprognævn kåret ”stenalderkost” som årets ord.

    • incognitodk den 25. december 2012 kl. 9:35

      har set det ;o)

      Anders

      • Holger Prahm den 5. januar 2013 kl. 22:15

        Nye koste fejer bedst, det giver stenalderkost dårlige odds….

  20. Tina-Mille den 24. december 2012 kl. 9:27

    Bum! Virkelig god og velskrevet artikel!

  21. majaajam den 17. januar 2013 kl. 14:45

    Jeg var underholdt. For oplyste personer som dig er det klart at paleo er dogmatisk, firkantet og derfor ikke de vises sten. Min oplevelse er dog at paleo og stenalderkost er blevet en legitim måde for mænd i alle aldre og faconer at gå på kur på. Og som det også er typisk for kvinders kurer er der tale om midlertidig fanatisme, som i de gode tilfælde bliver en gylden mellemvej. Jeg anser det for urealistisk at ret mange danske mænd bliver permanent alkohol/mælke/kartoffelafholdende, men hvis en kortere periode af livet efter dogmatiske regler kan reducerer livvidden har man(d) vidst gjort sig selv en tjeneste.

    Derudover er jeg ret træt af mælkehetzen. Den baserer sig på studier af befolkninger, hvis gener ikke ligner de nordiske. Min underviser i starten af medicinstudiet skrev en udemærket ph.d om forskellige folkefærds laktosetolerans. Vi har, sammen med Tutsier, indere fra Punjab og normader i Saudiarabien fået selekteret den mutation som gør man tåler mælk hele livet. Wildtype er at laktoseintolerans indtræder gradvist efter det 6. leveår. Jeg har desværre ikke et link.

    • incognitodk den 18. januar 2013 kl. 11:03

      så er vi jo enige så langt at palæo er rimeligt fornuftigt og at det er dogmatisk. Til gengæld er jeg fundamentalt uenig i dine betragtninger om "kure". Jeg snakker ALDRIG kure, kun interventioner der ville kunne opretholdes som varige livsstilsændringer. Kure duer per definition ikke.

      Anders

  22. Frederik den 24. januar 2013 kl. 12:10

    Palæo er en fantastisk kur, men har dog kun den sotre effekt, hvis man holder sig til den 100% og ikke slækker her og der. Super fed artikel – godt skrevet og velovervejet!

    • Daniel Jørgensen den 30. januar 2013 kl. 15:19

      Palæo er jo ikke en kur…

      • incognitodk den 2. februar 2013 kl. 17:45

        nej, det synes jeg heller ikke jeg skriver? Men det var måske en kommentar til en af de andre kommentarer?

        Anders

  23. alex den 10. februar 2013 kl. 0:00

    Palæo er i al sandhed en fantastisk kur 😀

    • incognitodk den 10. februar 2013 kl. 9:52

      Hej Alex
      Alene det at du kalder det en kur, vidner om i hvilket omfang der er noget galt. Men nu kan jeg jo også se at du kommer fra en palæo side, så mon ikke du mest kommenterer for at høste trafik?

      Anders

  24. Thomas den 14. marts 2013 kl. 12:02

    Hej Anders

    Tak for en lettilgængelig gennemgang af Paleo og når den er foretaget af dig ved man jo, at den er faglig robust

    "Derudover er der jo også den urtekusse betragtning, at kødproduktion involverer en større miljøbelastning, og dette hensyn vejer jo noget for de således inklinerede."

    Dette synes jeg faktisk er et emne, der burde fylde endnu mere i debatten. Den vestlige verden er storforbrugere af kød og de miljømæssige konsekvenser er massive.
    Ønsker vi at nedbringe bl.a. CO2-udledningen er det således ikke voldsomt hensigtsmæssigt at øge vores forbrug af kød. En tanke jeg selv har gjort mig er, at det er (pr gram protein) er langt mere klimavenligt at benytte sig af et mælkeprodukt til morgenmad, evt. med whey tilsat, i stedet for kød. Paleo udelukker, som jeg har forstået det, brugen af whey/proteinpulver og det vil altså have en negativ effekt på klimaet (I know, måske en dråbe i havet, but still).

    Jeg har selv en faglig interesse i det qua min uddannelse og hvis du vil vide mere omkring landbrugets konsekvenser for miljøet vil jeg opfordre dig til at "like" Det Økologiske Råd og Concito på facebook, da de fra tid til anden opstiller beregninger af konsekvenserne.

    Urtekusse er i øvrigt et nyt ord for mig 😀

    Mvh

    Thomas

    • incognitodk den 14. marts 2013 kl. 12:55

      jeg er fuldstændigt enig med dig. jeg ville bare ikke forsøge at stille et argument op på en præmis, som ikke alle ville kunne abonnere på, så det var derfor jeg ikke gjorde mere ud af den del af det.

      Anders

  25. Flemming den 5. maj 2013 kl. 9:52

    Det som jeg er 100% enig i, er at vi skal være opmærksomme på at det grænser til at være ved at blive en religion frem for faktuelle anbefalinger. Det er jo et relativt "nyt" koncept som vi ikke helt ved nok om men alligevel anbefaler i stor stil rundt omkring. Ja man kan jo næsten sige at vi "Misbruger" konceptet til "Slankekure" – hvilket det ikke burde sælges på. Det er jo som om at vi efterhånden har skabt en "Paleo bibel" – som der så kommer lapper på nu til den ny paleo bibel. Minder det ikke lidt om Biblen som det gamle og nye testamente – det skulle være fakta/guide men blev en religion og blev/bliver misbrugt. Ud af biblen kommer der mange gode principper, men ved fanatisk tilgang og misbrug kommer meget ondt. Det er vel lidt som Paleo 🙂

    måske en lidt drastisk sammenligning… 🙂 (skrevet hurtigt, undskylder for evt. stavafejl)

    • incognitodk den 5. maj 2013 kl. 20:16

      tak for bidraget. God kommentar ;o)

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply