PALÆO – runde 2

Så lykkedes det vist at blive så færdig med “Palæo – runde 2” indlægget, som jeg kan blive. Jeg synes, der er masser af flere ting jeg gerne ville skrive til, eller ting, jeg ville finde bedre dokumentation på, men så ender det vist med, at jeg aldrig rigtigt bliver færdig, så her er det – Flame away ;o)

Det forrige indlæg omkring palæo brød alle rekorder for hits her på bloggen. Man skal åbenbart bare kritisere noget, som mange føler for, OG mange andre elsker at hade, så kører det. Men set i lyset af, at indlægget kastede 5000 hits af sig på to døgn, var der overraskende få kritiske kommentarer. Der var dog nogen både her og på facebook (visse af dem så lange, at de røg i spamfilteret – ingen nævnt ingen glemt ;o), og en af dem gik på, at der måske manglede nogle mere fagligt “kød” på indlægget, og det er jeg måske selv tilbøjelig til at være enig i. Ikke, at jeg ikke havde researchet på emnet, men at jeg simpelthen ikke havde fået stoppet alle de ting ind i indlægget, som jeg gerne ville. Jeg havde simpelthen skrevet på indlægget for mange dage, og så tog jeg en rask beslutning om at trykke på “udgiv” knappen, for at det ikke skulle blive et evighedsprojekt. Det er på sin vis meget godt, for så kunne jeg jo inddrage kommentererne her i opfølgeren.

Allerførst vil jeg lige understrege endnu engang, at jeg ikke er en specielt stor modstander af selve den kost, som palæo resulterer i. Sammenligner man de forskellige ernæringsdogmer, der svæver rundt derude, vil jeg tro, at palæo er særdeles fornuftigt (jeg siger “tror”, fordi der ikke er bundsolid evidens eller troværdige anekdoter om det endnu). For alle praktiske formål er jeg nemlig pissehamrende ligeglad med, om palæo som koncept er godt eller skidt. Noget jeg til gengæld ikke er ligeglad med er, hvordan man forholder sig til viden, og hvordan viden formidles og forplantes igennem vores samfund. Alene dét, at man kan tale om, at der findes en Palæo “bevægelse”, skriger jo til himlen om, at der er opstået en kultur, hvor viden og formidling ikke har gode vilkår for at forplantes rationelt og udogmatisk.

Modereret Palæo

Som det er blevet påpeget i flere af kommentarerne, bruger de fleste palæo’er ikke en striks palæo 1.0 diæt, men en “modereret palæo”, der på forskellige måder tager højde for nogle af de problemer, der er ved den strikse palæo, f.eks. at man indtager flere stivelseskilder ved hård træning, tillader visse typer mælkeprodukter, tillader visse bælgfrugter eller drikker sig stiv i weekenderne. Det er faktisk nogenlunde den kost, jeg selv anbefaler de folk, jeg har lavet vægttabs- eller kostvejledning til (fraset det med at drikke sig stiv). Modereret palæo er faktisk pissehamrende fornuftigt, det er bare noget pis at kalde palæo.

Hvis man starter med et koncept, der fra starten af rummer nogle fejl, så er det vel menneskeligt, at man lapper på dem hen ad vejen? Det kan man sige, men mit mod-spørgsmål er til gengæld, om man måske skulle lade være med at forlade sig på et koncept, der er i stykker til at starte med? Er “Modereret Palæo” bedre end “Modereret Rawfood”, “Modereret Dukan, “Modereret Ornish”, “Modereret veganerkost” eller “Modereret verdens bedste kur”? Og hvad er forskellen egentlig? Hvis man alligevel ændrer koncepterne i retningen af, hvad fagkundskaben foreskriver, skulle man måske starte med fagkundskaben og justere efter empirien bagefter? Og det er absolut ikke for at sige, at en evidensbaseret approach er perfekt – slet ikke. Indenfor ernæringsvidenskaben har der været nogle gevaldige problemer med, at den faglige konsensus haltede 10-20 år efter virkeligheden, men det videnskabelige miljø har den fordel, at det rummer en masse mennesker, der rent faktisk er trænet i at holde sig så objektive som muligt, og hvis personlige faglige renommé beror på, at de overholder nogle regler for at holde sig objektive. Yes, der er også økonomiske interesser involveret, men det er ikke forskelligt fra e.g. de alternative miljøer (salg af kosttilskud) eller palæo konceptet (salg af bøger og foredrag). Forskellen er, at videnskabsfolk er trænet i holde sig så objektive og professionelt skeptiske som muligt. Der er helt sikkert brådne kar, men de fleste prøver rent faktisk. Hvad er der på den “anden side”, der svarer til? Oftest intet….

“Give credit where credit is due”

Hvis man forestiller sig en stort kort over kostkoncepter og diæter, hvor vi både har tegnet de forskellige koncepter ind, samt den størrelse som vi ville kalde den “evidensbaseret forventede bedste kost”, så vil man se, at mange af disse koncepter rummer lappeløsninger, som skal reparere på koncepternes iboende fejl. Man ville kunne se vegetarer, der spiser fisk, palæofolk, der spiser stivelse eller endda (gys) sukkerkulhydrater fra energidrikke, fordi de træner meget, og så videre. Altså har vi et hav af kostkoncepter og diæter, der er blevet modereret i retning af den “ernæringsfagligt forventet bedste kost”.

Men man skal jo nærmeste være blind for ikke at lægge mærke til, at der er problemer ved den ernæringsfaglige koncensus. Når Arne Astrup (som generelt set meget godt repræsenterer den faglige koncensus) først indenfor de sidste par år har indrømmet, at det nok ikke var det mættede fedt, der var noget lort alligevel, så er der noget galt. Og man kunne sige det samme om, at ernæringsvidenskaben har brugt så lang tid på at frembringe evidens for, at en kost med meget protein og lav glykæmisk index og -load er smart, når man gerne vil tabe sig.

Men hvis vi vender tilbage til det førnævnte kort, vil man kunne se, at den ernæringsfagligt forventede bedste kost har flyttet sig, specielt indenfor de sidste 10 år. Hvor fokus først har været på makronæringsstoffordelinger, har de flyttet sig mod mikronæringsstoffordelinger, phytonutrienter, råvarekvalitet og graden af processering. Denne udvikling har også medført at, 1) man har ikke længere troen på, at det er mættet fedt, der er farligt i en kost, 2) at det er virkeligt vigtigt at spise mange gode grøntsager, samt 3) at visse af de afgrødeforædlingsmetoder man har brugt, fører til mindre sunde fødevarer. På den måde har den ernæringsfagligt forventede bedste kost flyttet sig i retning af palæo på det store kostkort, og for det skal Palæoophavsmændene da have kudo’s – det var faktisk meget fremsynet. Men det ændrer ikke på, at de oprindelige udgaver af palæo var overdrevet restriktive og dermed tvivlsomt sundere (og med en rimeligt stor sandsynlighed faktisk nok mindre sunde) end f.eks. en gennemsnitlig lakto-ovo-vegetar kost.

Drømmen om stenaldermanden

Jeg er godt klar over, at de fleste af dem, der abonnerer på palæo som koncept, ikke gør det, fordi de aktivt eftersætter at spise præcis, som de tror en stenaldermand spiste. Men et eller andet sted er det selve forestillingen omkring stenaldermandens kost, der har ført dem frem til det sted de er, enten i kraft af kendisser som Thomas Rode, venner der mente at have alle de gode forklaringer, hippe livsstilsekspert med de moderigtige løsninger på hverdagens problemer, eller bare fordi de (du?) selv opsøgte det.

Når folk så har opdaget, at de taber sig eller føler sig sundere, og er nået frem til en erkendelse af at “palæo er godt”, har de desværre en tendens til at finde alle argumenterne bagefter – specielt hvis de er en del af et community, hvor de deler mening med en masse andre. Og det er den forkerte måde at nå frem til sine argumenter! Man bør først gøre sig sine observationer, så analysere dem og finde ud af hvilke argumenter de bærer først, og derefter basere sin erkendelse på dem. Når man “vælger” sine argumenter, som jeg oplever, at mange tilhænger af diverse kost-dogmer gør, medfører det næsten altid en bias/forudindtagelse og at viden/erkendelse på mystisk vis bliver transmogriffet om til et dogme. Det gør for eksempel, at når der nu frarådes indtag af kornprodukter, bælgfrugter og mælkeprodukter, så vil folk have en større tendens til at søge informationer, der understøtter, at disse fødeemner er noget skidt, end at gøre det samme for de eventuelle gode egenskaber disse produkter har, for det har de faktisk også. Dermed bliver det et konkret problem, at palæo er et dogme. Et glimrende eksempel er den overdrevne frygt for gluten og kornprodukter, eller den meget relaterede “lectin scare” for bælgfrugter, som jeg vil vende tilbage til længere nede. Et andet eksempel er dette stykke tekst, som jeg har sakset fra Thomas Rode’s facebook væg fra engang i Januar:

Sig mig stopper det aldrig. Læste et opslag på BT om Kirsten Skaarup der angriber. Brdr. Price for nærmest at begå potentielt folkemord, fordi de som en joke opfordrer danskerne til at spise “masser af smør”. Det er helt sikker muligt at lave virkelig god vegetarisk mad og jeg er sikker på at Kirtsen Skaarup laver herlig velsmagende vegetarisk mad, men det ændrer jo ikke ved at mennesket ikke konstrueret til hovedsageligt at leve af grøntsager, men derimod til hovedsageligt til at forbrænde animalsk fedt og bruge animalske proteiner som byggesten til at opbygge og vedlige holde kroppen. Smør har et højt indhold af godt animalsk fedt, så gå efter godt smør og skær drastisk ned på stivelse, sukker, tilsætningsstoffer, alkohol og alt det andet der i virkeligheden er det der gør danskerne overvægtige, giver dem diabetes 2, forhøjet kolestorol tal, auto immune sygdomme og hjerte-karsygdomnme.
Velbekomme jer og pas på jer selv
Thomas

At sige, at mennesker ikke skabt til hovedsageligt at leve af grøntsager, men af animalske produkter, er simpelthen forkert og i direkte strid med hvad de fleste antropologer, der rent faktisk ved noget om det her, mener. Med forbehold for måske nogle af de urbefolkninger, der har levet i frosne landskaber meget af året, så har mennesket historisk set først og fremmest været plantespisere og dernæst såkaldte opportune kødædere. Mennesker er lavet til at kunne klare sig på så forskellige grundlag, som det kunne lade sig gøre, for ellers var vi blevet udkonkurreret af nogle, der var mindre picky. Jeg har fundet denne TED talk (vistnok fra Poul Haackers blog – tak for den, Poul), hvor en antropolog redegør for, hvad vi rent faktisk ved om, hvordan stenalderfolk spiste.

httpv://www.youtube.com/watch?v=BMOjVYgYaG8

The bottom line i videoen er, at antropologer er rimeligt enige om, at langt de fleste stenalderbefolkninger primært har været plantespisere og dernæst opportunistiske kødædere. Hun skærer visse pointer i videoen lige skarpt nok, som en kendt palæo-fortaler har påpeget. Det ændrer dog ikke på den omtalte “bottom line”.

“Kødet”

Men for at vende tilbage til det med, hvor meget “kød” der var på indlægget, så vil jeg gerne sige nogle ord om Palæo’s inklusions- og eksklusionslister.

DO’S

DONT’S

Kød ad libitumGrøntsager ad libitumNødder/frø

Sunde fedtstoffer

Lidt frugt

Raffineret sukker Kornprodukter, herunder pasta, brød, cerealier Bønner/Bælgfrugter

Mælkeprodukter

Alkohol

 

Højt animalsk proteinindtag

Det er ikke fuldstændigt ukompliceret at spise meget kød. Der findes flere studier, der dokumenterer, at øget indtag af animalsk protein er forbundet med højere dødelighed. Studier viser, at indtag af vegetablisk protein ikke har den samme effekt, så det er nok tvivlsomt om det handler om protein som sådan. Det er nok nærmere noget af det, der følger med. Personligt hælder jeg til at tro, at den øgede mortalitet og morbiditet skyldes stegeeffekter, idet der under stegning af kød dannes nitrosaminer og heterocykliske aminer (fra kreatin i kødet), nogle kemiske stoffer der giver mave-tarm kræft, som lige præcis er nogle af de bærende kræfter i den øgede dødelighed, der er forbundet med indtag af kød (tidligere behandlet på bloggen, med referencer osv.). Og proteiner fra grøntsager danner ikke den samme type stoffer ved stegning, hvilket kunne være med til at forklare forskellen imellem protein fra dyr og planter. Et nyt studie knytter også kødets carnitin indhold til udvikling af hjertekarsygdom (Koeth et al, 2013) hvor carnitinen bliver metaboliseret til forbindelser, der fremmer hjertekarsygdom af tarmfloraen.

Men videnskaben, der er tilgængelig omkring den påståede farlighed af indtag af kød har stadig ikke nået en konsensus. Debatten kompliceres også af, at der er forskel på effekten af kød fra forskellige kilder, f.eks. fra fjerkræ i forhold til rødt kød (hvor fjerkræ ser sundere ud), samt at forarbejdet kød ser ud til at være meget, meget værre end ferskt rødt kød (Rohrmann et al, 2013). Når man tager højde for dise faktorer, kan det meget vel vise sig, at indtag af kød ikke er et problem alligevel, men for det første er det ikke nødvendigt, og for det andet kan det stadigvæk vise sig at have en usund effekt, selv hvis det er forberedt passende og u-forarbejdet.

Grøntsagsindtag/Nødder

Et højt grøntsagsindtag er en no-brainer. Grøntsager er bare godt for os – period. Præcis hvorfor er en anden og langt mere kompleks histore, men den involverer stensikkert fiberindholdet og de forskellige biologisk aktive stoffer, som findes i planter, de såkaldte phytonutrienter. Højere indtag af grøntsager er sundt på stort set samtlige måder, der kan måles (Bofetta et al, 2010; Crowe et al, 2011; Nothlings et al, 2008). Der kunne stables 1000-vis af referencer på benene, men eftersom det på ingen måde er en kontroversiel pointe, vil jeg lade den blive ved det.

Der er meget, meget mindre dokumentation omkring de sundhedsmæssige effekter af nødder, men alt hvad der findes peger i samme retning som for grøntsager, altså at det er godt. I forbindelse med vægttab er der dog stadig grund til mådehold, da visse nødder er meget energitætte.

Sunde fedtstoffer

Hvad er der at sige om fedtstoffer? Ernæringsdebatten har været præget af en fedtforskrækkelse, som heldigvis er veget. Fedtstoffer er næringsmidler og kan dermed ikke siges entydigt at være gode eller dårlige, men et varieret indtag af olier, som ikke er særligt forarbejdede vil stort set altid have gunstige effekter på sundheden, både de mættede, de mono- og de flerumættede fedtstoffer. Så dette punkt har jeg absolut ingen indvendinger imod ;o)

Frugt

Frugt har et langt dårligere ry i forhold til sundhed, end det fortjener. Der er frygteligt mange mennesker, der har set sig meget sure på frugtsukker, fruktose og kulhydratindholdet i frugter generelt, uden der rigtigt findes noget videnskabeligt belæg for det. Mange af de gunstige effekter på befolkningsniveau, som grøntsager giver, findes også for frugt, omend dog oftest lidt svagere.

Raffineret sukker

Raffineret sukker er også en no-brainer. Det er tomt for mikronæringsstoffer og phytonutrienter, det mætter ikke og er knaldhamrende energitæt. Den eneste forsonende kvalitet er, at det smager godt, men jeg ved ikke hvor forsonende det er i virkeligheden ;o) Dét, der er at sige om sukker som ernæring er, at de eneste mennesker, som reelt kan retfærdiggøre at indtage kulhydrat alene for at få noget kulhydrat, er folk som træner virkeligt meget, specielt udholdenhedstræning. Manglende genopfyldning af glycogenlagre går hurtigt ud over træningstolerancen. Der kommer til at gå mange, mange år, før vi ser en low-carb vinder af Tour de France, f.eks. ;o)

Det samme er sandsynligvis gældende for folk, som har en meget stor mængde anaerob træning, idet anaerob træning kun rigtigt kan foregå på sukker, og det virker bedst, hvis det stammer fra musklernes egne glycogenlagre. Hvis man low-carber, vil man sjældent få en effektiv glycogen genopfyldning, og det vil meget let gå ud over træningstolerancen og præstationen, men det er som sagt kun et issue for folk, der enten går meget low-carb eller folk, der træner meget, dagligt eller hyppigere, hård, udmattende anaerob træning.

Kornprodukter

Ifølge palæo’erne er korn og afledte produkter jo noget af det forfærdeligste man kan spise. Det skyldes indholdet af (gys) gluten. Gluten er en blanding af proteinerne gliadin og glutenin. Gliadin er hvede’s udgave af familien af prolamin. Prolaminer er en type proteiner som findes i næsten alle typer frø og så har forskellige navne fra forskellige slags frø. Både Prolaminer og Gluteniner er lagerproteiner som findes i kimen fra korn og græssorter. Når man taler om at gluten måske/måske ikke er et problem, så er det primært gliadin proteinet som er et problem (altså underforstået fra hvede).

Det har i lang tid været kendt at en mindre del af befolkningen, sandsynligvis 0,1-1,0% af befolkningen har gluten intolerance eller Cøliaki. Det er en overfølsomhedssygdom rettet mod gliadin, som er karakteriseret ved at ved, at tarmen kort sagt går totalt wonkers. Slimdannelsen i tarmen svækkes, overfladecellerne i tarmen deformerer og bliver utætte, og maden optages ikke ordentlig, førende til fejlernæring. I slemme tilfælde bliver symptomerne så slemme som ved colitis med blodig diearhhea og lignende genvordigheder. Der findes også almindelig hvede allergi, som er en “almindelig” allergisk reaktioner overfor disse proteiner. Indimellem disse problemer findes der den først for nyligt accepterede tilstand “gluten sensitivitet”, som forklarer en del tilfælde af irritabel tyktarm, som jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Det vil sige, at der altså er flere end de 0,1-1,0% af folk som ikke kan tåle gluten, men som altså bare har en mildere reaktion. Præcist hvor mange er stadig svært at sige, men det bedste bud på hvor almindeligt forekommende denne Gluten sensitivitet er i størrelsesordenen 3-7% (se det omtalte blogindlæg for referencerne).

Udover disse populationer har man også vist, at glutenrestriktion nok kan forebygge progression af type 1 diabetes, svække autisme og ADHD symptomer og sikkert en række andre ting . Så der er absolut ingen tvivl om, at der findes en væsentlig fraktion af folk som ikke så godt tåler gluten. Der er til gengæld heller ingen tvivl om at langt det meste af befolkningen fint tåler gluten. Der er simpelthen ikke fremlagt overbevisende dokumentation for, at det er et problem for resten af os. Derudover skal man huske på, at der er altså er andre gode ting i kornprodukter, specielt fuldkon, som er gode for os. I befolkningsundersøgelser har man også fundet, at indtag af fuldkornsprodukter beskytter mod hjertekarsygdomme og dyslipidæmi (Ye et al 2012). Det ville være meget, meget svært at kunne observere sådanne sammenhænge, hvis al gluten virkeligt var så røvgiftigt, som mange mennesker påstår.

Og ja, for mange mennesker stjæler stivelse plads fra noget mad, der kunne have været grøntsager og ja, der findes også en mindre del af befolkningen, som dårligt tåler de her ting, men det er stadig ikke grund til at lave anbefalinger til alle på baggrund af denne lille gruppe.

Bælgfrugter

Bælgfrugter er jo på den store nono liste i palæo 1.0. Den oprindelige quasi antropologiske forklaring var, at stenaldermennesker ikke spiste bælgfrugter i nævneværdig grad, hvilket i sig selv nok er et udsagn, som jeg har svært ved at tro på. Den med videnskabeligt hjælp perverterede moderne forklaring er, at de indeholder lektiner, som skulle udgøre såkaldte antinutrienter. Lektiner er en fællesbetegnelse for en meget stor familie af kulhydratbindende proteiner, som findes i alle former for liv, også os selv. Det særlige ved lektinerne fra bælgfrugter skulle være, at de på samme måde som gluten og visse mælkeproteiner (ifølge palæo folk) skulle påvirke tarmfunktionen på en måde, så selve tarmcellerne tager skade og proteinstumper fra maden kan komme direkte ind i blodet (leaky gut syndrome) og udgøre en kronisk provokation af immunsystemet, altså et inflammatorisk respons. Og der er sådan set god evidens for, at en kronisk upassende immonologisk aktivering er noget lort, der findes bare ikke skyggen af evidens for, at lektiner fra bælgfrugter er et praktisk problem i human ernæring – ingen! Og med praktisk problem, der mener jeg med bælgfrugter, der er forberedt, som man normalt gør i forbindelse med madlavning. De få studier der findes, der handler om hvor giftige bælgfrugter er, stammer sjovt nok fra videnskabsfolk, som udelukkender skriver den slags ting, og det involverer aldrig longitudinelle humane forsøg, men kun mere eller mindre obskure in vitro forsøg eller dyreforsøg (som der iøvrigt kun er en håndfuld eller to af i modvægt mod hundredevis af studier som siger det modsatte…).

Faktisk findes der overvældende dokumentation for, at på befolkningsniveau er indtag af bælgfrugter en af de stærkeste sundhedsprediktorer, som kan trækkes ud af vores kostvaner (Darmadi-Blackberry et al, 2004; Aune et al, 2009; Bazzano et al, 2001; Nöthlings et al, 2008; Bouchenak et al, 2013). Hvis lektiner fra bælgfrugter virkeligt var så farlige, er den slags dokumentation simpelthen umulig at lave uden at man svindler benhårdt. Mit sind er dog åbent, og hvis nogen kan vise humane interventionsstudier, der dokumenterer negative kliniske konsekvenser, spiser jeg naturligvis en ældre hovedbeklædning (med ketchup) quortrup style ;o)

Mælkeprodukter

Der er nok ingen tvivl om, at komælk i ret høj grad er et kulturlevnedsmiddel. Jeg ville ihvertfald nødig være den mand, der skulle snige sig ind på en moskusokse for at hive den i patterne for 20,000 år siden. Der er lettere at forestille sig at sådan noget som gedemælk har været brugt tidligere, men det er jo gisninger. Det som vi ved, er at nordeuropæiske og nordamerikanske befolkninger generelt tåler mælk godt, mens forekomst af laktoseintolerance i befolkninger med mørk hud er meget højere. Det skyldes at evnen til at metabolisere mækesukker som voksen er en forholdsvis ny ting, idet det for 10-20,000 år siden var en evolutionær kompetitiv fordel for menneskene i Europa at kunne metabolisere mælk (Swallow et al, 2003).

Ligesom gluten, er indtag af mælk blevet forbundet med den her såkaldte “leaky gut” (vel at mærke primært blandt palæo folk), forekomst af type 1 diabetes, autisme, ADHD og sikkert flere ting jeg ikke lige kender til, men flere af disse udsagn er dog kontroversielle og på ingen måde noget, der er koncensus i det ernæringsfaglige miljø.

Præcis hvilken komponent i mælk, der skulle være “synderen” er ikke helt klart, men det er  nok mest sandsynligt at det har noget med kasein at gøre. Kasein udgør 75% af komælk og noget mindre i menneskemælk. Kasein er ikke foldet op i en klump, som de fleste andre proteiner, men har en meget åben struktur. Det betyder, at det let former udfældningsklumper i maven. Der bliver sandsynligvis fanget andre proteiner i disse klumper, som tillader dem at komme langt ned i tarmen, hvor de ellers ville være blevet ødelagt af enzymer i maven og tarmen. Man ved at hormonet IGF, som findes i mælk, på den måde kan komme ind i blodet, men selve transporten ind i blodet er lidt af et mysterie, for mælk øger slimproduktionen i tarmen, som man ellers skulle tro gjorde det sværere at komme ud til tarmvæggen… Det er ikke et tilfælde at det forholder sig sådan – man mener at denne effekt af kasein er relateret til, at kaseinen skulle give mælken egenskaber, der kunne lade afkommet optage antistoffer fra moderen igennem mælken, så afkommet kunne nyde godt af moderens immunsystem. Af samme grund, har man forsøgt at bruge kasein til orale formuleringer af medicin, fordi det kunne beskytte medicinen mod mave/tarmmiljøet og tillade optage igennem tarmen (istedet for at man var tvunget til at tage medicinen ved indsprøjtning). Derudover ved man også, at kasein ved nedbrydning producerer nogle forskellige biologisk aktive forbindelser, casomorphiner, som dels måske er proinflammatoriske og dels virker som opioider, altså meget svage morfin analoger.

Men i praksis er der generelt ikke bevis for, at mælkeindtag er usundt på befolkningsniveau. Nogle få studier viser en sammenhæng med øget forekomst af hjertekarsygdomme, mens nogle få omvendt viser en sammenhæng med en sænket forekomst af hjertekarsygdomme. Til gengæld er der god dokumentation for, at syrnede mælkeprodukter og oste generelt har positive effekter på forskellige elementer af sundheden (German et al, 2009; Goldbohn et al, 2011; Kondo et al, 2013; Soedamah-Muthu et al, 2011; Soedamah-Muthu et al, 2010). Der er også indicier for, at mælkeindtag kan være involveret i visse tilfælde af irritabel tyktarm, om end denne sammenhæng ser ud til at være meget lavere, end det er tilfældet for gluten.

Misforstå mig ikke. jeg påstår på ingen måde at mælk er nødvendigt generelt, ej heller at kalkindtaget fra mælkeprodukter er nødvendigt for knogler i voksne eller børn/unge der er færdige med die, men hvis man har det fint med at drikke mælk, så er det da fjollet at begrænse.

Alkohol

Ligesom der ingen tvivl er om, at et stort indtag af alkohol er usundt, så det det efterhånden virkeligt stærkt dokumenteret, at et moderat alkoholindtag ser ud til at være sundere end slet ikke at indtage alkohol, ligemeget om kilden dertil er øl eller vin (Lindschou Hansen et al, 2011; Juel et al, 2008). Iøvrigt skulle det undre mig en del, om man ikke helt tilbage i stenalderen havde opdaget effekterne på adfærd af at spise gæret frugt, men eftersom den slags dårligt bevares, er det noget vi ikke kommer til at vide noget om. Men det understreger et af problemerne ved, at ting bliver dogmatiske. Der er en masse ting, der tyder på, at en moderat indtag af alkohol rent faktisk gør noget godt for os. Rent faktisk kan man se, at mænd der slet ikke drikker alkohol har op mod dobbelt så stor risiko for at dø som mænd, der indtager 1-6 genstande per uge (justeret for relevante variable). Hvorfor skal det så udelukkes fra kosten på grund af en forestilling om, hvad palæolitisk kost er?!

hazard ratio (relativ risiko) forbundet med alkohol indtag, udviser en klar U-kurve, hvor det er mere risikabelt slet ikke at drikke eller at drikke meget, end at drikke moderat

hazard ratio (relativ risiko) forbundet med alkohol indtag, udviser en klar U-kurve, hvor det er mere risikabelt slet ikke at drikke eller at drikke meget, end at drikke moderat (Lindschou Hansen et al, 2011)

de sidste ord

Nu har jeg refereret til mange befolkningsstudier, og det kan man jo synes om, hvad man vil. Befolkningsstudier har den svaghed, at det er svært at korrigere for ko-variation og confoundere. Når man f.eks. finder, at en gruppe har en bestemt adfærd f.eks. indtag af grøntsager, som påvirker hvor tit  de bliver syge, og hvor lang tid de lever, kan det være svært at vide, om det er på grund af grøntsagerne, der er forskel ,eller om folk ,der vælger at spise flere eller færre grøntsager, måske har andre vaner der “følger med”, f.eks. rygning eller indtag af slik.

Men for mange af disse ting er det noget af det bedste vi har. Hvis der var randomiserede human interventionsstudier, ville vi selvfølgelig bruge dem i stedet, men de findes bare oftest ikke, når vi diskuterer effekten af enkelte fødevarer.

“Antinutrienter”, det er et ord der flittigt bruges om specielt kornprodukter, bælgfrugter og mælkeprodukter indenfor palæo kredse. Som allerede diskuteret mener nogen at lektiner, gluten og kasein ødelægger vores tarm, forårsager kronisk low-grade inflammation og hæmmer absorption af andre fødeemner. Nu er det sådan at ethvert organisk fødeemne indeholder i størrelsesordenen fra titusinder til hundredetusinder uafhængige kemiske forbindelser. Nogle af disse forbindelser har gunstige effekter for mennesker ved indtag, mens andre har det modsatte, og derudover findes der masser af interaktioner disse stoffer imellem og visse af stoffer kan virke gunstigt på en facet af vores fysiologi, men negativt på en anden.

Stenaldermennesket har sandsynligvis spist noget mindre end vi gør og sandsynligvis mindre varieret, fordi de ikke ligesom os kunne skaffe sig adgang til frugt og grønt fra mindst 10 forskellige lande, der hver især er mindst 10000 km væk, indenfor et kvarter. Dermed har de sandsynligvis haft et netto meget mindre indtag af mikronæringsstoffer og phytonutrienter, end et moderne mennesker, der spiser bare nogenlunde varieret og med nok grønt. Når man tænker på hvor mange, der vitterligt spiser lort med lort på og stadigvæk ikke manifesterer mikronæringsstof mangelsygdomme, burde det stå klart at vi på mange måder har en meget rig adgang til mikronæringsstoffer i kraft af det moderne menneskes livsstil. Og dermed kommer argumenterne om at antinutrienterne, hæmmer optaget af mikronæringsstoffer i en grad, så det rent faktisk gør en forskel. Jeg vil vædde min venstre testikel på at hvis man har 100 mennesker (uden diagnosticeret gluten intolerance eller sensitivitet), der spiser 600 gram blandet grønt per dag og skruer op for deres indtag af mælk, korn eller bælgfrugter, vil lige præcis 0 af dem begynde at mangle mikronæringsstoffer på grund af det øgede indtag af påståede mikronæringsstoffer.

Sagen er dog med de her antinæringsstoffer, at der ikke findes dokumentation for at det er farligt eller usundt for almindelige, raske mennesker at indtage de her påståede antinutrienter under almindelige, praktiske ernæringsforhold. Alligevel er det efterhånden stort set en fast vending og noget, der slynges om sig, med samme selvfølgelighed som indre missionske omtaler den bibelske skabelsesberetning. For LANGT, LANGT de fleste mennesker er korn, bælgfrugter og mælkeprodukter ikke et problem at indtage og derfor er det fjollet at begrænse dem. Det svarer til at man skulle begrænse indtaget af skaldyr og peanuts, fordi de er nogle af de hyppigste allergener. Det er bare downright dumt. Her på falderebet vil jeg desuden lige anbefale at kigge igennem Alan Aragon’s slides fra hans foredrag om palæo på den nyligt overståede NSCA konference i Vegas. Han kommer meget godt igennem det og deler sjovt nok mine holdninger ;o)

Spis nu jeres fucking grøntsager, men hvis I har brug for at kalde det palæo for at få det gjort, så er det for sølle. Og lad for guds skyld lade være med at kalde det i tråd med videnskaben, for det er det ikke. Længere er den ikke. Mange af de fødeemner vi bruger er forædlet, så de har højere indhold af stivelse og lagerproteiner, og selvom det er en fristende hypotese at give dem skylden for fedmeepidemien og alskens sygdomme, så er der bare ikke rigtigt dokumentation for, at det passer.

Referencer

Aune, D., Stefani, E., Ronco, A., Boffetta, P., Deneo-Pellegrini, H., Acosta, G., & Mendilaharsu, M. (2009). Legume intake and the risk of cancer: a multisite case–control study in Uruguay. Cancer causes & control : CCC, 20(9), 1605–1615. doi:10.1007/s10552-009-9406-z

Bazzano, L. A., He, J., Ogden, L. G., Loria, C., Vupputuri, S., Myers, L., & Whelton, P. K. (2001). Legume Consumption and Risk of Coronary Heart Disease in US Men and WomenNHANES I Epidemiologic Follow-up Study. Archives of internal medicine, 161(21), 2573–2578. doi:10-1001/pubs.Arch Intern Med.-ISSN-0003-9926-161-21-ioi10003

Boffetta, P., Couto, E., Wichmann, J., Ferrari, P., Trichopoulos, D., Bueno-de-Mesquita, H. B., et al. (2010). Fruit and vegetable intake and overall cancer risk in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). Journal of the National Cancer Institute, 102(8), 529–537. doi:10.1093/jnci/djq072

Bouchenak, M., & Lamri-Senhadji, M. (2013). Nutritional quality of legumes, and their role in cardiometabolic risk prevention: a review. Journal of medicinal food, 16(3), 185–198. doi:10.1089/jmf.2011.0238

Crowe, F. L., Roddam, A. W., Key, T. J., Appleby, P. N., Overvad, K., Jakobsen, M. U., et al. (2011). Fruit and vegetable intake and mortality from ischaemic heart disease: results from the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)-Heart study. Eur Heart J, 32(10), 1235–1243. doi:10.1093/eurheartj/ehq465

Darmadi-Blackberry, I., & Wahlqvist, M. L. (2004). Legumes: the most important dietary predictor of survival in older people of different ethnicities. Asia Pacific journal of ….

German, J. B., Gibson, R. A., Krauss, R. M., Nestel, P., Lamarche, B., van Staveren, W. A., et al. (2009). A reappraisal of the impact of dairy foods and milk fat on cardiovascular disease risk. Eur.J Nutr., 48(4), 191–203. doi:10.1007/s00394-009-0002-5

Goldbohm, R. A., Chorus, A. M. J., Galindo Garre, F., Schouten, L. J., & van den Brandt, P. A. (2011). Dairy consumption and 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr, 93(3), 615–627. doi:10.3945/ajcn.110.000430

Juel, K., Sørensen, J., & Brønnum-Hansen, H. (2008). Risk factors and public health in Denmark. Scandinavian journal of public health, 36 Suppl 1, 11–227. doi:10.1177/1403494808097590

Koeth, R. A., Wang, Z., Levison, B. S., Buffa, J. A., Org, E., Sheehy, B. T., et al. (2013). Intestinal microbiota metabolism of l-carnitine, a nutrient in red meat, promotes atherosclerosis. Nature medicine. doi:10.1038/nm.3145

Kondo, I., Ojima, T., Nakamura, M., Hayasaka, S., Hozawa, A., Saitoh, S., et al. (2013). Consumption of dairy products and death from cardiovascular disease in the Japanese general population: the NIPPON DATA80. Journal of epidemiology / Japan Epidemiological Association, 23(1), 47–54.

Lindschou Hansen, J., Tolstrup, J. S., Jensen, M. K., Grønbæk, M., Tjønneland, A., Schmidt, E. B., & Overvad, K. (2011). Alcohol intake and risk of acute coronary syndrome and mortality in men and women with and without hypertension. European journal of epidemiology, 26(6), 439–447. doi:10.1007/s10654-011-9564-7

Nöthlings, U., Schulze, M. B., Weikert, C., Boeing, H., van der Schouw, Y. T., Bamia, C., et al. (2008). Intake of Vegetables, Legumes, and Fruit, and Risk for All-Cause, Cardiovascular, and Cancer Mortality in a European Diabetic Population. The Journal of

Rohrmann, S., Overvad, K., Bueno-de-Mesquita, H. B., Jakobsen, M. U., Egeberg, R., Tjønneland, A., et al. (2013). Meat consumption and mortality–results from the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition. BMC medicine, 11, 63. doi:10.1186/1741-7015-11-63

Soedamah-Muthu, S. S., Ding, E. L., Al-Delaimy, W. K., Hu, F. B., Engberink, M. F., Willett, W. C., & Geleijnse, J. M. (2011). Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr, 93(1), 158–171. doi:10.3945/ajcn.2010.29866

Soedamah-Muthu, S. S., Masset, G., Verberne, L., Geleijnse, J. M., & Brunner, E. J. (2012). Consumption of dairy products and associations with incident diabetes, CHD and mortality in the Whitehall II study. The British journal of nutrition, 1–9. doi:10.1017/S0007114512001845

Swallow, D. M. (2003). GENETICS OF LACTASE PERSISTENCE AND LACTOSE INTOLERANCE. Annual Review of Genetics, 37(1), 197–219. doi:10.1146/annurev.genet.37.110801.143820

Ye, E. Q., Chacko, S. A., Chou, E. L., Kugizaki, M., & Liu, S. (2012). Greater whole-grain intake is associated with lower risk of type 2 diabetes, cardiovascular disease, and weight gain. J Nutr, 142(7), 1304–1313. doi:10.3945/jn.111.155325

38 Comments

  1. Louise den 16. marts 2013 kl. 22:16

    Kære Anders,
    Jeg læser med stor stor interesse, men det er som om der er gået noget galt i teksten. "Nødder", "frugt", "kornprodukter" og "mælkeprodukter" står i teksten, ude af sammenhæng. Du kan nok se hvad jeg mener, når du kigger indlægget igennem 🙂

  2. Mathias den 17. marts 2013 kl. 13:12

    Mangler der ikke noget?

    • incognitodk den 17. marts 2013 kl. 16:35

      du har fuldstændigt ret. jeg var kommet til at trykke på "udgiv", istedet for opdatér. Den er trukket tilbage, så jeg kan få gjort det færdigt på ordentlig manér. Tak for heads up.

      Anders

  3. Michael den 28. april 2013 kl. 15:49

    Mht. Ye et al og påvisningen af, at indtag af fuldkorn skulle mindske risikoen for at få diabetes, cvd og overvægt, er vi så ikke ude i, at effekten kommer, når man spiser fuldkorn I STEDET FOR raffineret mel?

    I øvrigt er det ikke vildt imponerende, når enkeltfødevarer MINDSKER risikoen for sygdom. Det svarer jo lidt til den gamle historie om, at filtercigaretter mindsker risikoen for lungekræft ift. alm. hvide King's. Min pointe er, at jeg helst vil spise en kost, hvor man slet ikke bliver syg 🙂

    • incognitodk den 28. april 2013 kl. 16:48

      jeg er sådan set enig. Pointen var bare at hvis gluten var så farligt, ville fuldkorn, som trods alt kommer sammen med en vis mængden gluten ikke udvise sådan en sammenhæng. Der findes ikke dokumentation for de såkaldte antinutritive egenskaber af kornprodukter i den (dominerende) ikke-gluten intolerante del af befolkningen.

      Anders

  4. Kim Skovby den 28. april 2013 kl. 20:57

    Endnu en fremragende post Anders, tak for det.

    • incognitodk den 28. april 2013 kl. 21:06

      Velbekomme

      anders

  5. Morten HG den 28. april 2013 kl. 21:48

    Hey Anders. God info i et underholdende sprog ! Jeg syntes det er en god artikel, som er til at få forstand af.

    • incognitodk den 30. april 2013 kl. 7:33

      mange tak, Fætter Morten ;o)

      Anders

  6. Susi Poulsen den 29. april 2013 kl. 21:47

    Meget inspirerende og lærerig blog, skal vist have læst nogle af dine andre "værker".

  7. Nikolaj den 29. april 2013 kl. 23:25

    Fedt, sagligt indlæg, med en provokerende edge, der gør det underholdende at læse.

    Nu har de par undervisere på mit studie (medicin) som har snakket om undersøgelserne på alkohol og folkesundhed, gjort en del ud af at pointere at studierne ikke tager højde for at folk der drikker 1-2 genstande muligvis spiser sundere, end folk der slet ikke drikker. Er det noget du kan knytte en kommentar til? 🙂

    • incognitodk den 30. april 2013 kl. 7:31

      Jeg kan da prøve ;o) Den slags forbehold skal man altid have overfor befolkningsundersøgelser, som per definition kun kan sige noget om association, og ikke om kausation. Men jeg har svært ved at se det for mig, at afholdsfolk skulle leve usundere end moderate alkoholforbrugere. Og i de citerede danske undersøgelser har man justeret for uddannelsesniveau, indkomstgruppe og et par andre variable der burde dække sådanne effekter nogenlunde ind. Når det så er sagt kan der da sagtens være en ko-korrelat, som forklarer noget af denne effekt, men når man har fundet det i så mange uafhængige studier i så mange forskellige lande og kulturer, har jeg svært ved at se at der ikke skulle være noget om snakken. så kan det godt være at den omtalte hazard ratio måske er 1.5 istedet for 2, men det er stadigvæk relevant.

      Anders

  8. Jonas Kjær den 30. april 2013 kl. 9:58

    Jeg savner lidt mere "kød" på din frugt forklaring. Hvad mener du f.eks. om at spise 4-5 stykker frugt lige efter hinanden? Eller 7-8 stykker om dagen? vil det ikke få ens bloksukkerniveau til at stige unødig meget? Jeg synes man får pumpet ind alle steder at frugtsukker/fruktose er dårlig i større mængder for ens blodsukker og hvis man vil tabe sig..

    • incognitodk den 30. april 2013 kl. 10:30

      Grøntsager er bedre end frugt, men der findes absolut ingen dokumentation for at et stort indtag af frugt, skader blodsukker kontrollen, fruktose eller ej. Hvis der er nogen der kan finde det (jeg har selv ledt), så er jeg meget interesseret.

      Anders

  9. Peter Jørgensen den 2. maj 2013 kl. 20:02

    Jeg har spist efter paleoforskrifterne de sidste par måneder – mest af nysgerrighed- og kan mærke en tydelig forskel. Jeg er begyndt at tabe en masse fedt omkring maven, har mere energi og min betændelse i akillessenen forsvandt af sig selv. En betændelse, jeg ellers havde forsøgt at træne væk med excentrisk træning i nærved et halvt år uden held.
    Det er meget spændende at høre om teoretiske undersøgelser bag. Loren Cordain mener jo i sine bøger, at han har videnskabeligt belæg for paleo.
    I paleokredse går man meget op i at animalsk føde, skal være fra dyr, der har gået på græs. Hvad mener du om det. Kan du argumentere for eller imod?

    • incognitodk den 3. maj 2013 kl. 8:21

      Kan du vide om din inflammation (for det er ikke betændelse du har, det er bare fordi der ikke findes et dansk ord for inflammation) var gået væk hvis du bare var begyndt at spise et kg grønt om dagen? Eller var blevet lacto-ovo vegetar? Kausalitet er en svær størrelse, når det kommer til meget sammensatte livsstilsfaktorer. Men der er overbevisende dokumentation for at dyr der har spist sundt og varieret producerer både æg, kød og mælk som er sundere for mennesker Jeg har skrevet noget om det tidligere i mit "grill-indlæg". Det giver f.eks. større mængder af omega-3 fedtsyrer i produkterne og større tæthed af en række mikronæringsstoffer.

      Anders

  10. Jon den 3. maj 2013 kl. 22:04

    Hej Anders,

    Godt arbejde! Et par kommentarer:

    Paleo er et uheldigt navn. Det er vi alle enige med, ikke minst for at det åbner for stråmans-argument. Hvad skal vi kalde det, ”evolutionær diæt”? Vi må nok leve med paleo, desværre.

    Du mener at vi mangler dokumentation. Det er rigtigt, men du ved sikkert også at ægte kliniske studier ikke eksisterer og er så dyre at gennemføre at vi nok aldrig får rigtige svar. Så hvad forslår du? At vi giver op? Hvis vi gjorde det ville vi stadig spise margarin og tro at det var sundt… Indtil videre virker "paleo-metoden" ganske godt; fjern ”alt” potentielt skadeligt i 30 dage, reintroducere siden mælk, bønner etc en ad gangen og så hvordan kroppen reagerer.

    Du er ikke kritisk når du bruger prof. Warinner som kilde. Der er meget forskning som peget på en diametral modsats (god opsummering her: http://bit.ly/sMo8jr) viser at vi i de fleste kulturer spist protein (men måske i virkeligheden fisk og skaldyr) for merparten af vores energibehov. Og av kendte naturfolk (nutide og historiske) finder vi ikke nogen veganer og knapt nok vegetarianer. Det beviser selvfølgelig ikke noget, men man kan godt formulere nogen gode hypoteser.

    Med hensyn til gluten forstår jeg ikke din konklusion. Forklar igen hvad det er vi skal få fra korn vi ikke kan få bedre fra andre kilder? Problemet er vel at så mange går rundt uden at vide at de kunde have det bedre uden gluten. Men måske er det mængden korn vi spiser i dag og måske måden det blive processet i forhold til i "gamle dage"?

    Enig omkring bælgfrugter, og det tales meget om det i paleocirkler rundtomkring også. Den eneste situation hvor lektin virker være et 100% reelt problem er soja og peanuts. The jury is out…

    Jeg synes nok du kæmper lidt mod en stråmand, men er jo enig med din genelle konklusion. Jeg vil vædde med at næsten alle som skifter til paleo, selv vegetarerne, spiser mere grøntsager end før fordi korn og andet ”tomt” erstattes med grønt. Det handler jo slet ikke om kød på kød på kød, men det er et billede dansk media godt kan lide.

    • incognitodk den 7. maj 2013 kl. 7:47

      Hej Jon
      Din kommentar var røget i spam'en, så jeg undskylder det sene svar. Jeg synes man skal læne sig op af hvad man finder ud af er sundt, istedet for at abonnere på pakkeløsninger. For på et tidspunkt finder man ud af at pakkeløsningen ikke er perfekt, og så har man balladen. Selve konceptet til at starte med at give det et navn og et brand er at invitere til at det bliver et community, en gruppe der folder sig sammen og sig selv. Jeg kender godt Mike Eades, men hvis du dykker lidt længere ned i antropologisk biologi vil du vide at hans synspunkter bestemt ikke repræsenterer koncensus blandt antropologer. Grunden til at jeg synes Warinners indslag var væsentligt, var som kommentar til Tomas Rode, fuldstændigt psyko kommentar om at urmennesker generelt set har haft en kost domineret af protein og animalske produkter. Standpunktet blandt antropologer er fortsat at de fleste urmenneske befolkninger primært har levet af planteprodukter og har været opportunistiske kødædere. Men lo and behold, det er jo også lige præcis det som evidensen siger man skal gøre. Det er helt rigtigt at der næppe har været veganere ellere vegetarer, alene på grund af vores behov for B12, men det har jeg vist heller ikke påstået, så jeg har svært ved at se relevansen. Hvad angår det med gluten, så vil jeg vende dit spørgsmål om, altså spørgsmålet "hvad det er vi skal få fra korn vi ikke kan få bedre fra andre kilder". Hvis man ikke må spise ting som indeholder noget man kan få bedre fra andre steder, så skærer det jo 99% af alle fødeemner væk.
      Du har helt sikkert ret i at der er nogen der har IBS som som ville have det bedre uden gluten, men igen, som det er lige nu så er det blevet en hype ting, hvor gud og hver mand tror man kan kurere alt fra ADHD til HPV ved at lade være med at spise gluten og det passer simpelthen ikke. Det er et problem for en meget lille del af befolkningen.
      I mine øjne så er det Palæo community'et der har et forklaringsproblem. Der anbefales en overdrevet restriktiv diæt, uden der er ført bevis for at de enkelte restriktioner. F.eks. det her med antinutrienter. Der findes fortsat INGEN beviser for at det er generelt problem i human ernæring, heller ikke for soya. Hvis du kan finde dem, må du MEGET gerne sende det, jeg har nemlig ledt i temmeligt lang tid uden at finde noget.
      Jeg har meget svært ved at se at jeg skulle kæmpe mod en stråmand? Jeg argumenterer for at man kommunikerer nogle af de her restriktioner på en mere nuanceret måde. Jeg er også medlem af paleo danmark facebook gruppen og der slynger folk jo om sig med giftigheden af gluten og antrinutrienter som om det var klokkeklart videnskabeligt beviste entiteter – Og det er det ikke!!!! Det er er KÆMPE problem.
      Og når man gør det, så bliver det religiøst. Og så skriver jeg sure blogindlæg ;o)

      Anders

  11. wynn_ den 4. maj 2013 kl. 18:29

    Eminent blog-indlæg.

    Stor cadeau 🙂

  12. rassom den 5. maj 2013 kl. 5:52
  13. Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 17:14

    Hej Anders, jeg har lige taget fat i et par af dine afsnit i artiklen, da jeg synes meget af din argumentation forholder sig (lettere overfladisk) til din egen mening om, hvad palæo er, i stedet for at tage udgangspunkt i reel viden om palæo og palæo-sfæren. Indlægget er delt op i flere kommentarer, da jeg ikke kunne poste det hele i én. 🙂

    HØJT ANIMALSK PROTEININDTAG:

    "Men videnskaben, der er tilgængelig omkring den påståede farlighed af indtag af kød har stadig ikke nået en koncensus. Debatten kompliceres også af at der er forskel på effekten af kød fra forskellige kilder, f.eks. fra fjerkræ i forhold til rødt kød (hvor fjerkræ ser sundere ud), samt at forarbejdet kød ser ud til at være meget, meget værre end ferskt rødt kød (Rohrmann et al, 2013). Når man tager højde for dise faktorer, kan det meget vel vise sig, at indtag af kød ikke er et problem alligevel, men for det første er det ikke nødvendigt, og for det andet kan det stadigvæk vise sig at have en usund effekt, selv hvis det er forberedt passende og u-forarbejdet."

    Så vi kan konkludere, at der ikke er så meget at påpege på dette punkt, andet end at palæo-spisere, som jo primært holder sig til fedtfattige animalske kilder (kylling/kalkun etc.), n-3 holdige fisk, samt firben, der har græsset, faktisk spiser det 'sundeste kød', der er tilgængeligt? Samtidig med, at man i palæo-sfæren går meget op i at stege forsvarligt, bl.a. ved at stege ved lavere temperaturer og med korrekte fedtstoffer (klaret smør/kokos-olie/olivenolie), så synes jeg faktisk kun der er fordele ved "palæo" på dette punkt. Et højt protein-indtag i sig selv viser der sig nemlig ikke nogen problemer ved, medmindre man i forvejen har nyresygdomme. http://www.nutritionandmetabolism.com/content/2/1….

    Derudover bør jeg nok også uddybe, at palæo ikke decideret drejer sig om at øge sit kødindtag massivt, det er vist kun BT og Ekstrabladet, der opfatter palæo således. Det skal dog siges, at protein har i særdeleshed en fornuftig indvirkning på appetiten, specielt når folk skal tabe sig (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16002798), men ja, selv den mest ihærdige paleo-udøver må indrømme, at Loren Cordain's første bog om paleo var måske fokuseret liiige lovligt meget på folk, der skulle tabe sig, hvorfor nogle af anbefalingerne passer lidt bedre til et amerikansk marked end et europæisk.

    DRØMMEN OM STENALDERMANDEN:

    Jeg ved ikke helt, hvor du vil hen med det afsnit. Vi kan lynhurtigt blive enige om, at Thomas Rode's "kommentar" er rimelig tåbelig, grøntsager er helt essentielle, og hvis du tog et kig på bare en brøkdel af de billeder almindelige mennesker, der lever efter palæo, smider op i Paleo Danmark eller Stenalderkost gruppen på facebook, vil du opleve, at der ryger væsentligt flere grøntsager ned, end hos Familien Danmark.
    "Danskernes kost indeholder i gennemsnit KUN 189 gram grøntsager pr. 10 MJ pr. dag." (http://orbit.dtu.dk/files/10216591/Rapport_Danskernes_faktiske_kost_og_oplevelsen_af_sunde_kostvaner_Delrapport_270612.pdf side 14)

    Jeg har desværre ikke noget tal på flittige palæo-spisere, men ud fra de tallerkener jeg har set, og jeg har fulgt med i den danske palæo-sfære i snart to år, og min egen gennemsnitlige kost, så vil jeg skyde på at der som MINIMUM rammes 600 gram frugt og grønt om dagen, med overvejende mange grøntsager, hvilken stemmer overens med de officielle anbefalinger.

    Med ovenstående kommer vi fint ind på dit afsnit om grøntsagsindtag/nødder, og der kan vi jo så begge kun være enige om, at det er en fordel, at en palæo-diæt i praksis indeholder langt mere grønt end en typisk dansk kost (se ovenstående rapport om Danskernes kostvaner).

    • incognitodk den 21. maj 2013 kl. 18:02

      Hej Ricki og tak for dine kommentarer. Det ser ikke ud til at vi er så uenige om tingene, når det kommer til stykket. Det lader til at den største meningsforskel er hvorvidt det er en god ide at samle noget viden i et koncept og give det et bestemt navn og det er jeg altså forsat meget stærkt uenigt i at det er. Det skaber et miljø hvor mytedannelse får det for let og det vil med usvigelig sikkerhed skabe en antagonisering iforhold til det fagmiljø, hvis resultater man fortsat cherrypicker fra. Det er bare en mening og den kan du være uenig i.
      Jeg har dog et par konkrete kommentarer til dine kommentarer
      Ad 1: protein. Jeg har aldrig påstået at højt proteinindtag skulle være skidt for nyrerne. Problemet er sandsynligvis dannelse af PAH'er og HCA'er under stegning, som begge er stærkt kræftfremkaldende.

      • Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 22:31

        1) Beklager, der røg vist et forkert link ind i kampens hede :o)

        • incognitodk den 22. maj 2013 kl. 8:24

          Det sker ;o)

  14. Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 17:15

    FEDTSTOFFER:

    Her er vi igen ude i, at anbefalingerne i stort set alt palæo-litteratur går på uraffinerede olier, gerne kokos, nødde-olier og olivenolier, og man går meget op i at holde balancen i n-6 vs. n-3 nede, da et højt niveau viser sig usundt (http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0753332202002536). De otte kostråd siger bl.a. spar på fedtet, og kalder ligefrem planteolier for sunde, og alt mættet fedt for usundt. Igen kan vi vist kun konkludere, at palæo kun hæver niveauet for sundhed på det punkt.

    FRUGT:

    Frugt anses som sundt på en palæo-diæt. Spises ad libitum, så længe man ikke er overvægtig (igen er vi tilbage til, at man kan have ret i, at fx The Paleo Diet tager rimelig meget "hånd om" de overvægtige, men igen, den er skrevet til det Amerikanske marked, så who to blame?)

    Igen, du antager noget om palæo-konceptet, der ikke er sandt, og så angriber du det. Meget mærkeligt.

    "…Recommendation to eat fresh fruits as your appetite dictates still holds for most people. However, if you are very much overweight or are insulin resistant, he recommends that you initially limit high sugar fruits (grapes, bananas, mangos, sweet cherries, apples, pineapples, pears and kiwi fruit) from your diet until your weight starts to normalize and your health improves. Try to include more vegetables in lieu of the high-sugar fruit." (http://thepaleodiet.com/fruits-and-sugars/)

    RAFFINERET SUKKER:

    Ikke så meget at diskutere, alle ved at det er "tom" energi. Det er det også i paleo, og anbefales kun til atleter.

    KORNPRODUKTER:

    Screeninger viser godt nok, at 0,5-1% (dog nogle steder op til 5-6%) af befolkningen har cøliaki, men hvor mange går rundt og er gluten-sensitive? "Fælles for screeningsresultaterne var, at kun omkring 15-25 % af patienterne havde fået stillet diagnosen i forvejen, samt at de fleste af patienterne havde få, ingen eller atypiske symptomer." (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/). Nu er jeg ikke ekspert på området, men så vidt jeg ved testes der typisk kun for ét protein (måske to? Alpha-gliadin og glutenin?), fordi det er disse proteiner der er problemet ifbm. cøliaki, på trods af, at der kan være problemer forbundet med en del andre stoffer. Der kan ligge en bombe her, det ved vi ikke endnu, men ud fra de observationer der er i palæo-miljøet, så er der mange der reagerer meget negativt, når de tester kornprodukter, efter de har elimineret det fra kosten. Ud over det, så synes jeg faktisk at 1 ud af 100 er mange mennesker, specielt når kornprodukter er en HJØRNESTEN i de officielle kostanbefalinger. Og når man snakker om, hvor ufatteligt mange kornprodukter vi spiser i forhold til grøntsager – samt det faktum at mikronæringen pr. kalorie er MINIMAL i korn i forhold til grøntsager, så man kan i dén grad tale om, at kornprodukter stjæler plads fra sund mad i danskernes kost. Og populationsstudiet du nævner er immervæk lidt sjovt, for hvordan kan fuldkorn beskytte mod hjertesygdomme, når fx et populationsstudie af befolkning på Kitava-øen konkluderer, at hjertekarsygdomme slet ikke eksisterer på øen (http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365-2796.1993.tb00986.x/abstract).

    Burde de ikke have en masse tilfælde af hjertesygdom på den ø, når de absolut ingen fuldkorn får? Det man kan konkludere på det studie du nævner er, at der er en TENDENS TIL, at dem der spiser fuldkorn i stedet for raffinerede korn har en lavere risiko for hjertekarsygdomme. Mens der i Kitava-studiet er en TENDENS TIL, at hvis man slet ikke spiser korn (og andre neolitiske fødeemner), så fjerner man risikoen for hjertekarsygdomme fuldstændig! Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, hvis jeg skulle vælge mellem fuldkorn og slet ingen korn, når man ser på de tendenser.

    • incognitodk den 21. maj 2013 kl. 18:27

      ad 2 – kormnprodukter
      a) din angivne prævalens af cøliaki er ikke i overensstemmelse med de tal de findes for DK. Det seneste estimat jeg har set for en dansk befolkning er 0.2%, hvilket trods alt er under halvdelen af hvad du skriver.
      b) det er muligt at folk i palæo miljøet oplever gener ved introduktion, men som du sikkert ved er der en vis trænérbarhed i fordøjelsen af fødeemner og det kan sagtens være med til at give gener. Hvis det samtidig opleves af en person der i forvejen er en del af palæo "miljøet" vil det forstærke den confirmation bias vi mennesker i forvejen har for let ved at lave.
      c) nu er befolkninsstudiet med fuldkorn faktisk stærkere, fordi det tester effekten af meget eller lidt fuldkorn i en befolkning der minder om den danske. Kitava studiet rummer en masse andre forskelle som der ikke er redegjort for. Jeg kan desværre ikke få adgang til kitawwa studiet, men jeg er god nok til matematik til at kunne se at hvis kun 6% af befolkningen er over 60 år, så har de en lav middellevetid, så de må dø tidligt af et eller andet. Eftersom den type befolkninger meget sjældent dør af kræftsygdomme, må de jo dø af et eller andet. Så forklaringen på at de ikke får hjertekarsgydomme kan være en del, herunder at de tilsyneladende i gennemsnit ikke bliver særligt gamle. Derudover så er det heller ikke sikkert at prævalensen fremgår særligt tydeligt af interviews af en pseudo urbefolkning som antageligvis ikke har en særligt god forståelse af hvad hjertekarsygdomme egentlig er. Så jeg køber ikke helt Kitawa studiet som argument, og hvis jeg skal være helt ærlig så bryder jeg mig ikke om din tone når du forsøger at ironisere over der skulle være utroligt meget hejrtekarsygdom dernede…
      d) jeg er fuldstændigt enig i at kornprodukter stjæler plads fra grøntsager i den gennemsnitlige danskers kost, men det ændrer ikke på at der ikke findes evidens for at alle kornprodukter er så stort et problem, som det meget ofte bliver i palæo kredse. Som sagt, jeg afventer med stor spænding den første form for dokumentation for at de her antinutritive egenskaber rent faktisk er et praktisk problem i mennesker, som ikke har en cøliaki eller glutensensitivitets diagnose.
      e) og hvis nogle få procent af befolkningen har problemer med et fødeemne, men jeg ikke der er grund til at lave globale anbefalinger på baggrund af disse. Skulle man dette, skulle man også fjerne skaldyr, æbler og en del typer nødder, men det falder jo ikke sammen med hulemandsteorien og bliver derfor sjovt nok fuldstændigt udeladt i palæo kredse.

      Anders

      • Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 22:28

        a) Så vidt jeg lige kan finde, så er det faktisk kun op til 0,1% der er diagnosticerede i DK. Problemet er imidlertid, at vi er dårlige til at stille diagnosen herhjemme. Kigger vi mod et land som fx Sverige, så er det op mod 2%, der er diagnosticerede (og forskellen bør ikke være så stor), men tendensen er, at det er signifikant stigende både i Sverige og DK (http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/2D5C5860-8846-4FF0-8E9B-00EC3DD51B31/4253593/Celiac_Disease_Revealed_in_3__of_Swedish_4_2.pdf og http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/2D5C5860-8846-4FF0-… De 5-6% jeg nævner var andre lande, det glemte jeg lige at nævne 🙂

        b) Det kan du have ret i.

        c) Nej, gennemsnits-levealderen er ikke så høj, men det er vist nogle helt andre ting, der afgør det. Læs evt. mere her http://www.staffanlindeberg.com/TheKitavaStudy.ht

        d) Den dokumentation afventer jeg også 😉

        e) Nu er det jo ikke flere procent, der har allergiske reaktioner på skalddyr, nødder osv., men det er sjovt nok IKKE udeladt i palæo-kredse, søg på AIP, det er faktisk ofte oppe og vende.

        • incognitodk den 22. maj 2013 kl. 8:40

          Nu kan der være mange grunde til forskelle i påvist incidens. Nationale forskelle i genotyper, forskelle i diagnose kriterier og forskelle i selvopfattet helbred. Når der er så udtalt forskel imellem dk og sverige, hælder jeg stærkt til at tro at det handler om forskelle i diagnose kriterier. Jeg vil vove at påstå at mange, måske de fleste, af de "nye" tilfælde af cøliaki i virkeligheden er gluten sensitivitet, alene på baggrund af den hype der er omkring ikke at kunne tåle gluten og fordi gluten sensitivitet ikke har sin egen officielle diagnose endnu i skandinavien AFAIK.

          Når det så er sagt, så stiger forekomsten af ALLE sygdomme med autoimmune komponenter – ALLE. Og der tror jeg bare ikke på at gluten er den globale faktor der forårsager det.

          Og jeg køber stadigvæk ikke den med kitawa folkene. Man ville kunne finde det samme i enhver Bluezone befolkning. Ligemeget hvad så er der flere hundrede fødeemner de ikke spiser, som vi gør. Lige at vælge kornprodukter ud er det vildeste cherrypicking, det kan du da vel ikke være uenig i? Hvem siger at det ikke er fraværet af oksekød, eller tomater, eller kartofler der gør at de skulle være så sunde. Og så betvivler jeg stadigvæk om studiet overhovedet kan bruges til at sige at de ikke får hjertekarsygdomme. EKG og interviews? EKG afslører stort set kun gamle AMI'er. I en urbefolkning dør man af AMI'er så der vil ikke være særligt mange og i interviews tror jeg ikke man vil fange dem. Når man får et hjertetilfælde bliver man jo bare træt, får åndenød og evt. ondt i maven/brystet. Hvordan skal en urbefolkning kunne adskille det fra at dø af en infektionssygdom eller et organsvigt?

          Angående det med skaldyrsallergy, så synes jeg du skulle bruge lidt tid på at søge efter info om prævalensen. Det er faktisk, i visse populationer, flere procent ( http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15241360 ) og det samme er iøvrigt gældende for nøddeallergier. Og så er vi jo lige præcis tilbage ved at så burde man også dømme det ude i palæo, men det gør man ikke. Hvorfor? Fordi det ikke passer ind i hulemandskonceptet…. Og der er jeg jo af den observans at man for helvede ikke skal fraråde at spise noget som folk fint kan tåle, så længe de i øvrigt spiser sundt.. Specielt ikke når det, der gør om man stemmer en ting inde eller ude, afhænger af om det passer ind i et arbitrært koncept.

          Anders

  15. Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 17:16

    BÆLGFRUGTER:

    Meget enig med dig i dine antagelser. Bælgfrugter har højst sandsynligt langt flere positive egenskaber end de få dårlige, som typisk kan fjernes ved at lægge dem i blød eller tilberede dem korrekt. Denne fødevaregruppe sammen med kartofler er nok der, hvor paleo som koncept fejler mest.

    Det sidste jeg har bidt mærke i, er denne kommentar:

    "Jeg vil vædde min venstre testikel på at hvis man har 100 mennesker (uden diagnosticeret gluten intolerance eller sensitivitet), der spiser 600 gram blandet grønt per dag og skruer op for deres indtag af mælk, korn eller bælgfrugter, vil lige præcis 0 af dem begynde at mangle mikronæringsstoffer på grund af det øgede indtag af påståede mikronæringsstoffer."

    Hvad mener du med den sidste sætning? Går ud fra du mener øgede indtag af påståede antinutrienter? Jeg vil give dig ret! Men fuck nu det yderst teoretisk opstillede forslag, virkeligheden er den, at danskerne får LANGT under 600 gram frugt og grønt om dagen (omkring 400g), og over halvdelen af det er frugt, det vil sige de mangler mikronæringsstoffer i forvejen, – dvs. før vi overhovedet begynder at SNAKKE om antinutrienter, så bør folk få deres 600g grønt og frugt, men det gør de ikke, fordi rugbrød, havregryn, franskbrød og mælk er SIDESTILLET med grønt og frugt i de officielle kostråd.

    Vi lever i en verden, hvor vi mere og mere leder efter det "perfekte". Det perfekte antal sæt/reps, for at få den optimale hypertrofi. Den perfekte fordeling af makronæringsstoffer, så vi kan smide det sidste fedt, så vi kan få den perfekte krop. Og ja, der er nogen, der er så dedikerede til paleo, at de mener, det er den perfekte kost, men i stedet for at bonke hele paleo-miljøet i hovedet med en pose bælgfrugter, bør du måske overveje sandsynligheden for, at paleo – indtil videre – er en enormt god PLATFORM, at bygge sin kost på. Så vender vi tilbage til, at du synes ting i sin "moderation", er en mærkelig ting, for så burde man jo have gjort det "bedre" fra starten af, og ikke "forlade sig på et koncept, der er i stykker til at starte med". Det synes jeg rent personligt er meget mærkeligt. Man skal starte et sted, og nogle gange "ditche ens darlings", eller ændre på dem, efterhånden som man får mere viden. Men du har misforstået noget helt grundlæggende, paleo er ikke i stykker til at starte med. Du kan få al den energi, de mikro- og makronæringsstoffer, mineraler og sporstoffer, du har brug for, OGSÅ ifølge de officielle næringsstof-anbefalinger, OGSÅ I PRAKSIS, og det er dét der er vigtigt for sundheden. Dvs. platformen er solid til at starte med, men den kan forstærkes, hvis man har BRUG for det (et eksempel kunne være, hvis man løber 80 km/ugen – og har brug for ekstremt mange kulhydrater til at bygge glykogenlagrene op igen), men det er totalt tosset at konkludere, at fordi paleo ikke passer på ekstreme individer her i samfundet, så er der fejl i konceptet til at starte med.

    • incognitodk den 21. maj 2013 kl. 18:31

      du har ret angående min typo ;o)
      Men jeg er fortsat uenig i det med platformen. Hvis man har det fint med at drikke mælk, så kan jeg vitterligt ikke se noget argument for at lade være, så længe man iøvrigt får sine grøntsager. Derudover ved vi jo at jo mindre restriktion der er i en livsstil jo større compliance/adherence er der forbundet med den.

      Anders

  16. Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 17:16

    For at runde af, så vil jeg lige nævne hvad en palæo-kost består af:

    Fisk og kød, primært fra dyr, der har levet i noget der ligner deres oprindelige habitat
    Salat og grove grøntsager i stedet for ris/pasta/brød
    Frugt, nødder og bær
    Fedtstoffer, fx fra oliven-, avocado- og kokosolie

    Du skriver i dit indlæg at "…det ændrer ikke på, at de oprindelige udgaver af palæo var overdrevet restriktive og dermed tvivlsomt sundere (og med en rimeligt stor sandsynlighed faktisk nok mindre sunde) end f.eks. en gennemsnitlig lakto-ovo-vegetar kost"

    Fortæl mig venligst de ernæringsmæssige fejl ved ovenstående kost. Hvilke mineraler samt mikro- og makronæringsstoffer er det vi ikke kan få uden hjælp fra korn, mejeri, sukker, raffinerede vegetabilske olier og bælgfrugter?

    Mit ydmyge bud vil være… Ingen. Og så er vi tilbage til, at hvis man får fornuftigt med protein, kulhydrater og fedt fra lødige, naturlige, rene hele fødevarer, så vil der sikkert ikke være noget stort problem i at tilføje lidt fuldkorns-pasta/ris/brød osv., men det vil ikke nødvendigvis være sundhedsfremmende, jeg tror bare desværre aldrig vi får svar på det.

    Sidst men ikke mindst, så bed jeg mærke i den her kommentar, du gav til Jon's indlæg:

    "Hvis man ikke må spise ting som indeholder noget man kan få bedre fra andre steder, så skærer det jo 99% af alle fødeemner væk."

    Det synes jeg er ret sjovt, når et af dine argumenter mod animalsk protein er: "Når man tager højde for dise faktorer, kan det meget vel vise sig, at indtag af kød ikke er et problem alligevel, _men for det første er det ikke nødvendigt_, og for det andet kan det stadigvæk vise sig at have en usund effekt, selv hvis det er forberedt passende og u-forarbejdet." Så kød er ikke nødvendigt (for man kan få det fra andre kilder), men korn er nødvendigt, fordi…. hvad? I mit hoved giver det god mening at basere sit indtag på de bedste kilder, og så "toppe" med resten.

    • incognitodk den 21. maj 2013 kl. 18:35

      jeg forstår simpelthen ikke din kommentar om mit svar på jon's indlæg og den parallel du laver.

      The bottom line, er at jeg tror egentlig ikke vi er særligt uenige i selve de ernæringsmæssige ting, men jeg er bare stærkt uenig i at lave det om til en pakkeløsning, fordi det inviterer til at dogmatisere den relevante viden, hvilket ER et problem.

      Anders

      • Ricki Josephsen den 21. maj 2013 kl. 21:55

        Tak for dine hurtige svar, det kan godt være vi i sidste ende er meget enige, og at du blot har mere imod kost-koncepter, end du reelt er imod palæo som kost. 🙂

        Mht. til parallelen til Jons kommentar, så mente jeg bare, at dit argument imod, at man kan undlade korn med begrundelsen, at der findes bedre fødeemner, ikke rigtig holder. Det er jo ikke fordi man skal stoppe op og KUN indtage det der har den allerbedste næringsværdi pr. kalorie, men når en hel gruppe (korn) er totalt underlegen i forhold til stort set alt andet føde, så synes jeg da, at det er et okay argument. Og når du selv argumenterer for at animalsk protein er 'unødvendig', da man kan få protein fra andre kilder, så forstår jeg ikke hvorfor du ikke accepterer Jons argument. 🙂

        Jeg synes dog stadig du skylder at svare på, hvad fejlen ved paleo er rent ernæringsmæssigt. Du skrev bl.a. følgende:

        "…det ændrer ikke på, at de oprindelige udgaver af palæo var overdrevet restriktive og dermed tvivlsomt sundere (og med en rimeligt stor sandsynlighed faktisk nok mindre sunde) end f.eks. en gennemsnitlig lakto-ovo-vegetar kost"

        Hvad er det for nogle "oprindelige udgaver", og hvordan kan du komme frem til, at de med stor sandsynlighed er mindre sunde end vegetarkost tilsat æg og mejeriprodukter?

        • incognitodk den 21. maj 2013 kl. 22:08

          jeg tror ikke jeg har skrevet at animalsk protein er unødvendig? Nu kan vi som bekendt ikke lave B12 vitamin selv, så en eller anden form for animalsk protein er bestemt nødvendig. Jeg pointerer bare at det ikke er fuldstændigt ukompliceret at sige at man kan spise kød ad libitum, som det fremgår i paleo 1.0 og som Hr. Rode hyppigt bralrer ud med. Min pointe med anken mod korn, var at hvis man udelukkende skal have de forskellige fødebestanddele fra de steder man bedst får det fra, kan man smide stort set samtlige fødeemner ud. Hvem skal så bestemme hvor "god" en fødevare skal være for at den er på plus listen?
          Og selvom det selvfølgelig har taget overhånd i usa hvor der er soya, kornstivelse og dårlige olier i stort set alt, så skal man se på om de her kultiverede produkter ikke i et eller andet omfang er et grundvilkår for den urbaniserede levestil. JEg er ikke sikker på at vi kunne få nok yield på vores afgrøder hvis vi ikke "måtte" bruge korn, roer, kartofler, majs og andre af disse højt kultiverede landbrugsplanter.
          En lakto-ovo-vegetar kost vil være ligeså sund som, eller sundere end paleo 1.0 fordi den ville tillade bælgfrugter, alkohol og den ville være begrænset på kød indtag. kød over et par hundrede gram per uge er på ingen måde nødvendigt og sandsynligvis mildt sundhedsskadeligt, på grund af dannelse af de føromtalte PAH'er og HCA'er. Den ville med andre ord beholde det gode og smide det dårlige eller potentielt dårlige ift paleo ud.

          Anders

          • Ricki Josephsen den 22. maj 2013 kl. 8:10

            I nedenstående afsnit om animalsk protein, skriver du: "…men for det første er det ikke nødvendigt"

            Citat "Når man tager højde for disse faktorer, kan det meget vel vise sig, at indtag af kød ikke er et problem alligevel, men for det første er det ikke nødvendigt, og for det andet kan det stadigvæk vise sig at have en usund effekt, selv hvis det er forberedt passende og u-forarbejdet."

            Angående alkohol, så er et par genstande om ugen tilladt på paleo (også Loren Cordain's "1.0"), men kigger man lidt dybere, så er din argumentation for at moderat alkohol-indtag er godt kun rigtig, hvis man kigger på ældre befolkningsgrupper.

            Der er højere dødelighed forbundet med ethvert alkohol-indtag i forhold til intet indtag – indtil midt-30'erne. (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC117446/)



          • incognitodk den 22. maj 2013 kl. 8:58

            ok. strengt taget ER kød jo ikke nødvendigt, bi kan sagtens få B12 og perfekte proteinkilder fra mælk og æg. Der findes intet der tyder på at kød indtag over et par 100 g om ugen gør nogen som helst godt for vores krop. Det gør nogle ting i forhold til mæthed, som gør det attraktivt ifm vægttab, men det er en anden historie.
            jeg vidste faktisk ikke en smule alkolhol var tilladt på paleo 1.0 – my bad. White studiet er interessant, men jeg synes det "smager" mærkeligt. De tal de når frem til for de ældre grupper er temmeligt forskellige fra dem der er rapporteret i de fleste andre studier. Men et eller andet sted givet det vel god meningen at den kredsløbsbeskyttende effekt alkohol kan have først træder i kraft ved den alder, hvor kredsløbet begynder at gå i stykker…

            Anders



  17. Ricki J den 8. august 2013 kl. 11:21

    Jeg fandt lige et studie, jeg syntes var ret interessant. Nu ved jeg jo, at din baggrund også omhandler vægttræning, og at du umiddelbart virker glad for ovo-lacto vegetarkost, så er der her i hvert fald argumenter for at basere sit proteinindtag fra kød i stedet, hvis man vægttræner.
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10584048

    Alt vel.

    • incognitodk den 10. august 2013 kl. 11:58

      Hej Ricki
      Der er mange gode ting i kød, som man ikke kan få fra grøntsager, f.eks. både kreatin og beta alanin og en lettere tilgang til essentielle aminosyrer. Så jeg vil altid anbefale animalsk kost fremfor vegetar kost, hvis man gerne vil være stor og stærk. Men det er ikke det samme som at det nødvendigvis er den sundeste kost. Det er ihvertfald svært fuldstændigt at afvise at rødt kød kan øge risikoen for mavetarmkræft f.eks..

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply