“Vil du hjælpe os med vores skoleopgave?”

Det er blevet tid til diverse studieprojekter igen. Dét betyder at rigtigt mange håbefulde studerende skriver til mig for at få hjælp med deres opgaver.

Desværre bærer mange af henvendelserne præg af at det er studerende/elever, der gerne vil bruge mig til at finde oplysninger, der er ekstremt let tilgængelige. Dér har jeg det med at tænke at eleverne måske skulle have brugt nogle timer på biblioteket eller med wikipedia før de skrev til mig. Jeg gider simpelthen ikke skulle lege frivillig bibliotekar for nogen, der bare ikke selv gad læse op på deres ting selv først. Jeg har f.eks. fået en del forespørgsler som den nedenstående:

Jeg hjælper faktisk gerne, men eftersom jeg ikke får løn for det og jeg får relativt mange henvendelser, så har jeg nogle betingelser for denne hjælp. Mine betingelser for at hjælpe med til studieprojekter er som følger:

1. Spørg pænt. Det er en tjeneste du beder om. Du vil gerne have mig til at bruge tid væk fra mit arbejde og væk fra mine børn for at hjælpe dig. Hvis du ikke kan finde du af at spørge pænt, så kan du lige så godt glemme det.
2. Gør det på skrift, helst mail. Hvis det skal være, skal jeg selv kunne bestemme hvornår og hvordan jeg hjælper. Jeg gider ikke uopfordrede telefonopkald.
3. Hvis jeg skal svare på spørgsmål, skal de være konkrete og afgrænsede. Spørgsmål som “Hvad er doping?”, eller “Hvor mange dopinger kan man tage før det bliver farligt?” (desværre et virkeligt eksempel..) er hverken særligt konkrete eller afgrænsede.
4. Jeg vil ikke medvirke, hvis hovedspørgsmålet er hvad min “holdning” er til ting, eller hvad jeg “synes” om noget. Jeg har noget konkret viden om den forskning og empiri, der er omkring visse aspekter af sportsvidenskab og den vil jeg gerne formidle. Men min holdninger er private og ikke noget jeg har lyst til at dele med skole- eller gymnasielever i forbindelse med opgaver.
5. Jeg kan bedre hjælpe jer, jo mere og bedre forarbejde i har lavet til at starte med. Hvis du/i stiller spørgsmål, som jeg kan se man meget, meget let ville kunne finde svaret på på internettet, så springer jeg også over. Det er den slags jeres bibliotekar blandt andet får løn for at hjælpe med (og det kunne både være skolebibliotekaren og folkebibliotekaren). Så det er en 100% betingelse at jeg kan se de spørgsmål i gerne vil have svar på først OG at i fortæller hvad i selv tror svaret er og hvordan i er kommet frem til dét. Når i har sendt dét og overholder de andre betingelser, hjælper jeg gladeligt.

Desværre oplever jeg ofte at disse, ellers ret rimelige, betingelser skræmmer de fleste elever væk, så de aldrig vender tilbage. Jeg vil faktisk gerne hjælpe, men det er ikke en hjælp for eleven at jeg fjerner muligheden for at de selv laver den indledende research og det er decideret spild af min tid.

Jo mere jeg kan se I har lavet i forvejen og mere engagerede I er, jo mere kan I få ud af min hjælp. Så hvis I f.eks. gerne vil stille mig nogle spørgsmål, så virker det altså bedst hvis I selv forsøger at finde jeres egne svar og skriver dem sammen med spørgsmålene til mig. Så får I nemlig erfaring med selv at lede efter svarene (som det vel er meningen) og jeg kan hjælpe med at opkvalificere og perspektivere dem, så du eller I bliver endnu klogere på emnet. Er det ikke fantastisk?