De nye kostråd er jo kommet og ikke overraskende har de været kilde til en del debat, hvor jeg da også selv har deltaget, når jeg har haft tid. “Ernæringselitisterne” mener at de (kostrådene) ikke er restriktive nok, specialinteresserne (som paleofolket) mener ikke overraskende, at rådet om fuldkorn er noget bras, og så har der blandt diverse personlige trænere været en del snak om, at det er fjollet at begrænse kødet. Anygays, så vil jeg gerne give Kropbloggens kommentarer til de nye kostråd. Og som en lille bonus kan jeg afsløre at der meget snart kommer en udgave af KropBlog egne kost-(og livsstils-)råd, samt en kommentar til den igangværende Fedtkrig.
Allerførst så skal det siges at kostrådene bliver til under en ekspertgruppe i sundhedsstyrelsen med reference til de nordiske næringsanbefalinger (NNA), der netop er blevet revideret og Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet. Lidt mere om NNA senere, for nu vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til de enkelte kostråd. Jeg vil på forhånd gerne sige at det er med vilje at kommentarerne ikke er i samme detaljeniveau for de forskellige kostråd, men det skyldes dels pladsbegrænsning og at visse af dem simpelthen kræver dybere kommentarer.
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Well, de gamle råde om at holde vægten stabil og dyrke 30 minutters motion om dagen er blevet kastet sammen i dette. Jeg ved sgu ikke om det er en dårlig ting eller ej. Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at et så diffust formuleret råd vil have meget, meget lidt impact i befolkningen. Men nu er det ude og det er på tekst og det passer, så lad nu det bare stå. Ikke noget kontroversielt dér.
spis frugt og mange grøntsager
Af alle kostrådene er dette nok det vigtigste. Mennesker, der spiser frugt og grøntsager er sundere og slankere end folk der ikke gør, og folk der begynder at spise mere frugt og grønt taber sig og bliver sundere. Gennemsnitsdanskeren spiser slet ikke nok frugt og grønt, 2-400 g afhængigt af social status og whatnot, og dette tal burde være 600-1000 g på befolkningsniveau. Sammen med rådet om fisk er det nok det råd, som det samlet set ville have den største impact på folkesundheden, hvis folk rent faktisk overholdt.
Frugt har været udskældt for ikke at være lige så godt som grønt, og nogen er sågar flegnet helt ud over at det indeholder mere fruktose og hurtige kulhydrate generelt end grøntsager, men de fleste store kohortestudier viser en sundhedsfremmende effekt, der er næsten lige så god som grøntsagers. Grøntsager er sandsynligvis marginalt bedre end frugt, ihvertfald hvis man vil tabe sig, men forskellen er slet ikke så stor som det bliver gjort til visse steder.
spis mere fisk
Well, danskerne mangler D-vitamin og omega-3, så på den måde er “mere fisk” en no-brainer. Utroligt mange studier viser en gunstig effekt af indtag af fisk, og ingen viser en negativ effekt. Ligesom for korn er der muligvis også en kulturel komponent i dette råd, i kraft af, at det sikkert også spiller ind at Danmark er en kystnær nation og vi har god adgang til spisefisk (jeg har boet i Midvesten i USA og kan rapportere, at det betyder noget at være kystnær, i dén sammenhæng).
Vælg fuldkorn
Så kom vi til dét af kostrådene, som i disse dage er “the biggie”. Rådets konkrete formulering er at det anbefaler 75 g fuldkornsprodukter per dag. For at være helt ærligt, så finder jeg rådet malplaceret og arbitrært. Der findes en række kohortestudier, der på befolkningsniveau viser en gunstig effekt af indtag af fuldkorn, men det ændrer ikke på at der ikke er noget særligt i korn, som man ikke kan få andre steder.
Jeg kan nok ikke slippe afsted med at kommentere på dette råd uden at komme ind på det her med, at der i visse dele af befolkningen eksisterer en forestilling om, at gluten fra korn er mere eller mindre skadeligt. Jeg taler selvfølgelig om stenalderkost-bevægelsen, som efterhånden har fået en ret tydelig stemme i folkesundhedsdebatten. De mener at visse proteiner i korn, særligt gluten og specielt fra hvede, påvirker tarmen på en dårlig måde hos ALLE mennesker, hvilket gør den “utæt” hvilket igen gør at molekyler fra maden havner i blodet, hvilket kroppen reagerer på med øgede kroniske inflammationsniveauer. Igennem denne mekanisme, skulle indtaget af korn på den måde være knyttet til forekomst af diverse metaboliske sygdomme (de er knyttet til kronisk inflammation), autisme, ADHD. På den “anden side” har lægestanden i lang tid insisteret på, at den eneste form for intolerance overfor gluten, var “ægte” gluteintolerance, altså den sygdom, som er kendt som Cøliaki, som oftest er alvorlig. Altså en sygdom som kan ødelægge tarmen for good, hvis man ikke opdager kilden og faktisk fører til tidligere død (igen, hvis man altså ikke opdager kilden). Cøliaki er dog en ret sjælden sygdom med en forekomst på 0,3-1,0 % på befolkningsniveau. Imellem disse to fraktioner, eksisterer der en stor gruppe mennesker, som har mildere mave/tarm problemer, dét man normalt kalder Irritabel tyktarm, hvoraf en del oplever at deres problemer klarer op, hvis de skærer kornprodukter fra. Det kalder man gluten sensitivitet og det har jeg tidligere skrevet om her på bloggen. Man ved dog ikke endnu hvor stor en del af befolkningen der døjer med denne form for gluten intolerance, men estimater rangerer fra 1-10%, hvor mit personlig gæt er at det er i området omkring 3-6%. I virkeligheden er det nok denne gruppe og den manglende accept de har mødt blandt lægestanden (de havde jo ikke “rigtig” cøliaki), der i et eller andet omfang har været med til at give ophav til stenalderkost- og relaterede kostbevægelser. Men hvor om alting er, så viser det sig at der findes en lang række meget, meget store befolkningsundersøgelser som viser en positiv sammenhæng imellem indtaget af fuldkorn og dødelighed (Harris er al, 2010; He et al, 2010; Heidemann et al, 2008; Jacobs et al, 2007; Jacobs et al, 2000; Michels et al, 2002; Torfadottir et al, 20012; Ye et al, 20012). Dét repræsenterer et problem for forklaringsmodellen, som stenalderbevægelsen bruger, fordi disse studier siger altså, at på befolkningsniveau ser det ud til at man ikke kan sige at fuldkornsprodukter gennemsnitligt set er usunde. Resultaterne fra befolkningsundersøgelserne udelukker dog på ingen måde mulighed for variationer i befolkningen, så nogle reagerer gunstigt, mens andre reagerer ugunstigt på korn.
Så selvom der nok er langt flere i befolkningen, der har det dårligt med korn, end de fleste sundhedsfagligt uddannede er klar til at indrømme, findes der ikke evidens for at modkulturen i paleo/primal/raw-bevægelsen har ret i at korn gennemsnitligt set er usundt. Til gengæld mætter de fleste typer korn produkter (e.g. brød og pasta) dårligere, og indeholder gennemsnitlig færre essentielle og ikke-essentielle mikronæringsstoffer end grøntsager. Men der findes intet argument for, at man udelukkender skal spise de ting der er rigest på mikronæringsstoffer, ej heller at rugbrød lige pludseligt skulle være blevet en regulær killer og udløser af alskens dårligdomme.
vælg magert kød og kødpålæg
Rådet er konkret formuleret således at man anbefales at spise max 500 g rødt kød i ugen. Rådet er baseret på at der findes en lang række befolkningsundersøgelser, som viser at indtag af rødt kød er forbundet med øget sygdom og dødelighed, specielt i kraft af kredsløbssygdomme og mave/tarm kræft, f.eks. (Nagao et al, 2012; Pan et al, 2012). Hvad årsagen præcist er, er ikke fuldstændigt klart, men nogen vil påstå at det har noget at gøre med fedtet i kødet, og de fleste vil nok gå med til at dannelse af kemiske forbindelse som hetercykliske aminer (HCA’er) og Polyaromatiske hydrocarbon (PAH) forbindelser (har jeg skrevet lidt om tidligere her) under processering/forberedelse.
Nogle af disse befolkningsundersøgelser har undersøgt om denne forbindelse er lige stærk for forskellige typer kødprodukter, og de finder generelt, at fjerkræ ikke ser ud til at have den samme forbindelse, og nogle af studierne har vist, at hvis man deler kød op i processerede kødprodukter og uprocesserede, så forsvinder denne forskel (Micha et al, 2010; Rohrmann et al, 2013), mens andre fortsat finder en forbindelse for u-processerede produkter (Sinha et al, 2009). Hvor disse forskelle stammer fra kan jeg ikke entydigt sige, men jeg vil gætte på, at noget af det er statistik støj, og noget andet stammer fra forskelle i de måder man har målt folks fødeindtag på (spørgeskemaer). Jeg tør ikke sige om rødt, uprocesseret kød derfor går helt fri, men jeg tør godt sige at fjerkræ og fisk er bedre end rødt kød, som igen er bedre end processeret kød. Ligemeget hvad er det værd at bemærke at stort set alt kødpålæg er hvad man ville kalde processeret kød og i dét lys er det uheldigt at kødpålæg er nævnt som noget man “skal” spise (det står jo i bydeform), når der er ret stærk evidens for at lige præcis dét er noget lort.
Hvis man skal tabe sig er kød smart, fordi det mætter meget og indeholder meget protein, hvorfor diæter med meget kød og mange grøntsager er udgangspunktet for mange kostvejleder og personlige trænere. Og hvis man træner med vægte, har kød også vist sig måske at være en bedre proteinkilde end vegetablisk protein. Dette skyldes givetvis en bedre aminosyreprofil og muligvis en større mængde af ikke-essentielle mikronæringsstoffer som kreatin og carnosin/beta alanin. Så jeg forstår så udmærket at kød er populært som “fitness/vægttabs-fødeemne”, men jeg kan dog ikke lade være med at more mig over, at diverse personlige trænere og kostvejleder taler hånligt og nedladende om dette kostråd og dermed implicit siger, at de ikke tror på de forsøg der viser, at der kan være problemer med at spise meget kød. Hvad er det nu man kalder det, når man bare afskriver argumenter, der går en imod? Nåe ja, det er kognitiv dissonans…..
Endelig er der det med, at det er specificeret at det skal være “magert” kød og kødpålæg, og det skyldes helt sikkert en fortsat frygt for det mættede fedt, som jeg vil komme ind på længere nede.
vælg magre mejeriprodukter
Rådet specificerer at man skal spise magre mejeriprodukter og helt holde sig fra smør og fede oste, i det omfang det kan lade sig gøre.
En lang række befolkningsstudier viser en sammenhæng imellem sygelighed og dødelighed, ihvertfald for dele af populationen eller for visse typer af mælkeprodukter (Goldbohm et al, 2011; Kroenke et al, 2013; Van Aerde et al, 2013), mens en næsten lige så lang række på samme måde viser at det gør ingen forskel (Goldbohm et al, 2011; Soedamah-Muthu et al 2010; Soedamah-Muthu et al, 2011; Soedamah-Muthu et al 2012; Zuchetto et al, 2013), og nogle viser endda en beskyttende effekt (Goldbohm et al, 2011; Kondo et al, 2013; Soedamah-Muthu et al, 2010; Soedamah-Muthu, 2011; Zuchetto et al, 2013). Når nogle af dem går igen, som f.eks. Goldbohm et al fra 2011, skyldes det at studiet rapporterer en neutral effekt af mælkefedt på mænds dødelighed, en ugunstig effekt i kvinder, og en mulig beskyttende effekt på begge køn fra mælkefedt fra syrnede mælkeprodukter.
På samme måde kan man sige at det ihvertfald ikke er et råd der er benhård evidens for og i det lys burde man måske have udeladt det. Og en væsentlig årsag til at rådet findes og er udformet som det er, er givetvis en fortsat frygt for mættet fedt, som jeg vil beskrive lidt mere om herunder.
spis mindre mættet fedt
Siden jeg startede på indlægget her, er “fedtkrigen” jo blusset op, og det vil jeg faktisk dedikeret et indlæg til, så derfor kommer kommentarerne ti kostrådet om mættet fedt ikke til at være så detaljerede som jeg først havde tænkt mig, fordi der så vil komme et meget stort overlap med det næste indlæg jeg har på vej om “Fedtkrigen”.
Det forholder sig sådan at der siden 80’erne har eksisteret en fedtforskrækkelse i ernæringsfaglige kredse, forstået sådan at man har troet i lang tid at fedt og i særdeleshed mættet fedt var en af de vigtigste faktorer ift. at udløse hjertekarsygdomme, hvilket afstedkom fedtreduktion som den foretrukne måde at lave vægttabsinterventioner på. I de sidste 5-10 år har denne hypotese dog fået tiltagende flere tæsk og de fleste nye meta analyser og kohortestudier kan ikke reproducere denne type fund. Derfor er fedtforskrækkelsen begyndt at vige og derfor var det for mig personligt også særligt interessant at se, hvordan de Nordiske Næringsanbefalinger ville håndtere anbefalinger for indtag af fedtstoffer samt hvad der ville ske med kostrådene.
I 2012-revisionen af de nordiske næringsanbefalinger kan man se at fedtforskrækkelsen trods alt er veget en smule, idet de trods alt bevæger sig i en retning, hvor fedtforskrækkelsen er i tilbagetog. Således øgede de den øvre grænse for anbefalet fedt i kosten og sænkede grænsen for laveste kulhydrat indtag. Men der er ikke ændringer i anbefalingerne for indtaget af mættet fedt. Dette ser jeg personligt som et udtryk for en faglig konservatisme, som gør at NNA sandsynligvis halter lidt efter den reelle evidens. Jeg er således også personligt ret overbevist om at NNA i næste revision vil åbne op for mere fedt og mindre kulhydrat og i særdeleshed mere mættet fedt. Men det interessante er, at selv om NNA trods alt bevæger sig (meget langsomt) i den rigtige retning, så ser det ud til at fedtforskrækkelsen er endnu stærkere i den nyeste revision af kostrådene, idet der nu er hele tre råd der direkte artikulerer at man skal holde sig fra mættet fedt. Dermed er indtrykket af fedtforskrækkelse altså umiddelbart blevet stærkere manifesteret i kostrådene, selvom den faglige baggrund, NNA, bevæger sig i den modsatte retning (jeg kan desværre ikke finde baggrundsrapporten fra DTU FVIST til de forrige kostråd, så jeg kender ikke ændringen deri).
Spis mad med mindre salt
Denne her er også svær. Jeg har læst virkeligt meget om salt og forekomst af forskellige sygdomme og risikoen for at dø for at kunne skrive noget klogt om det, og jeg synes det er svært. Der er en del litteratur der siger, at salt er problematisk og noget der siger, at det ingen forskel gør . Noget af dét man må tage med sig fra det er, at det ihvertfald under visse omstændigheder er et problem. F.eks. ved man at visse etnotyper (menneskeracer) får forhøjet blodtryk af salt, men om det er forklaringen på de forskellige observationer, kan jeg ikke vurdere. Men når det tilsyneladende er så uklart om salt er et problem, må man antage at det ihvertfald ikke er et kæmpeproblem, og i dét lys kan det måske undre at det skal have en plads i kostrådene.
Spis mindre sukker
Den her er jo egentlig endnu en no-brainer. Ting der er meget sukker i er bare nederen. Sukker får os til at spise mere, både i indeværende måltid og det næste, og sukkermad er typisk højt raffineret, processeret og fattig på mikronæringsstoffer. Omvendt findes der ikke noget argument for fuldstændigt at eliminere det, såfremt det ikke stjæler plads fra rigtigt mad i kosten og ikke fører til et kronisk energioverskud.
Drik vand
Det er ikke fordi der er noget specielt ved vand og når man kigger på de undersøgelser der er lavet, kan der faktisk ikke påvises væsentlige sundhedsgevinster ved at drikke mere vand. Rådets funktion er helt klart at man skal drikke vand istedet for drikke med sukker i, som sodavand og saftevand, idet disse særligt let fører til overvægt og typisk er fuldstændigt tomme for mikronæringsstoffer. Det er sikkert også en del af meningen med dette råd at vand helst skal erstatte mælk, men dette standpunkt kan ikke specielt godt forsvares med udgangspunkt i litteraturen.
Det var dét – KropBlog’s anmeldelse og kritik af kostrådene. Lad høre hvad i tænker om det…
Når man sidder og kigger på den tidligere nævnte rapport fra DTU fødevareinstituttet, som skal repræsentere evidens grundlaget for kostrådene, så kan man se at de specificerer hvilke søgetermer, de har har brugt til at nå deres informationer med, men man kan ikke se, hvilke studier de inkluderer. Når man i denne rapport kan skrive, at der er “overbevisende” dokumentation for flere af de forhold der påpeges, så kan jeg ikke lade være med at tænke at det lugter af at der er en eller anden grad af bias… Nu skal jeg selvfølgelig passe på, for jeg er trods alt “kun” muskelforsker, og ernæringsinteresseret på sidelinien, og dem der har lavet rapporten er fuldblods ernæringsforskere, så jeg kan let nedkalde hybris over mig selv ved at sige, at folk, der ihvertfald er formelt mere kvalificerede end undertegnede, skulle tage fejl, men jeg synes sgu det lugter. Når jeg kommer til fedtkrigen, vil der komme lidt mere om det. Nu hvor Arne Astrup indenfor de sidste år har ændret standpunkt ift. fedtforskrækkelsen, kunne det være sjovt at høre hvordan han har oplevet arbejdet i gruppen bag rapporten, når den tydeligvis fortsat abonnerer på Fedtforskrækkelsen som ernæringsparadigme…
Og for ikke at lyde som en rynket brokkerøv, der klager over cyklister på fortovet, må jeg i forlængelse af min anmeldelse (og kritik af kostrådene) hellere give mine egne bud på hvordan kostrådene skulle udformes, så KropBlog’s kostråd er på trapperne (sætter link ind, når de bliver udgivet). Og derudover er der selvfølgelig mit bud på hvad der sker i “Fedtkrigen”;o)
Referencer
van Aerde, M. A., Soedamah-Muthu, S. S., Geleijnse, J. M., Snijder, M. B., Nijpels, G., Stehouwer, C. D. A., & Dekker, J. M. (2013). Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur.J Nutr., 52(2), 609–616. doi:10.1007/s00394-012-0363-z
Goldbohm, R. A., Chorus, A. M. J., Galindo Garre, F., Schouten, L. J., & van den Brandt, P. A. (2011). Dairy consumption and 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr, 93(3), 615–627. doi:10.3945/ajcn.110.000430
Harris, K. A., & Kris-Etherton, P. M. (2010). Effects of Whole Grains on Coronary Heart Disease Risk. Current atherosclerosis reports, 12(6), 368–376. doi:10.1007/s11883-010-0136-1
Heidemann, C., Schulze, M. B., Franco, O. H., van Dam, R. M., Mantzoros, C. S., & Hu, F. B. (2008). Dietary Patterns and Risk of Mortality From Cardiovascular Disease, Cancer, and All Causes in a Prospective Cohort of Women. Circulation.
He, M., van Dam, R. M., Rimm, E., Hu, F. B., & Qi, L. (2010). Whole-grain, cereal fiber, bran, and germ intake and the risks of all-cause and cardiovascular disease-specific mortality among women with type 2 diabetes mellitus. Circulation, 121(20), 2162–2168. doi:10.1161/CIRCULATIONAHA.109.907360
Jacobs, D. R., Andersen, L. F., & Blomhoff, R. (2007). Whole-grain consumption is associated with a reduced risk of noncardiovascular, noncancer death attributed to inflammatory diseases in the Iowa Women’s Health Study. Am J Clin Nutr, 85(6), 1606–1614.
Jacobs, D. R., Pereira, M. A., Meyer, K. A., & Kushi, L. H. (2000). Fiber from whole grains, but not refined grains, is inversely associated with all-cause mortality in older women: the Iowa women’s health study. Journal of the American College of Nutrition, 19(3 Suppl), 326S–330S.
Kondo, I., Ojima, T., Nakamura, M., Hayasaka, S., Hozawa, A., Saitoh, S., et al. (2013). Consumption of dairy products and death from cardiovascular disease in the Japanese general population: the NIPPON DATA80. Journal of epidemiology / Japan Epidemiological Association, 23(1), 47–54.
Kroenke, C. H., Kwan, M. L., Sweeney, C., Castillo, A., & Caan, B. J. (2013). High- and low-fat dairy intake, recurrence, and mortality after breast cancer diagnosis. Journal of the National Cancer Institute, 105(9), 616–623. doi:10.1093/jnci/djt027
Micha, R., Wallace, S. K., & Mozaffarian, D. (2010). Red and processed meat consumption and risk of incident coronary heart disease, stroke, and diabetes mellitus: a systematic review and meta-analysis. Circulation, 121(21), 2271–2283. doi:10.1161/CIRCULATIONAHA.109.924977
Michels, K. B., & Wolk, A. (2002). A prospective study of variety of healthy foods and mortality in women. International journal of epidemiology, 31(4), 847–854.
Nagao, M., Iso, H., Yamagishi, K., Date, C., & Tamakoshi, A. (2012). Meat consumption in relation to mortality from cardiovascular disease among Japanese men and women. European journal of clinical nutrition, 66(6), 687–693. doi:10.1038/ejcn.2012.6
Sinha, R., Cross, A. J., Graubard, B. I., Leitzmann, M. F., & Schatzkin, A. (2009). Meat intake and mortality: a prospective study of over half a million people. Archives of internal medicine, 169(6), 562–571. doi:10.1001/archinternmed.2009.6
Torfadottir, J. E., Valdimarsdottir, U. A., Mucci, L., Stampfer, M., Kasperzyk, J. L., Fall, K., et al. (2012). Rye bread consumption in early life and reduced risk of advanced prostate cancer. Cancer causes & control : CCC, 23(6), 941–950. doi:10.1007/s10552-012-9965-2
Pan, A., Sun, Q., Bernstein, A. M., Schulze, M. B., Manson, J. E., Stampfer, M. J., et al. (2012). Red meat consumption and mortality: results from 2 prospective cohort studies. Archives of internal medicine, 172(7), 555–563. doi:10.1001/archinternmed.2011.2287
Rohrmann, S., Overvad, K., Bueno-de-Mesquita, H. B., Jakobsen, M. U., Egeberg, R., Tjønneland, A., et al. (2013). Meat consumption and mortality–results from the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition. BMC medicine, 11(1), 63. doi:10.1001/archinte.161.2.277
Soedamah-Muthu, S. S., Ding, E. L., Al-Delaimy, W. K., Hu, F. B., Engberink, M. F., Willett, W. C., & Geleijnse, J. M. (2010). Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. American Journal of Clinical Nutrition, 93(1), 158–171. doi:10.3945/ajcn.2010.29866
Soedamah-Muthu, S. S., Masset, G., Verberne, L., Geleijnse, J. M., & Brunner, E. J. (2012). Consumption of dairy products and associations with incident diabetes, CHD and mortality in the Whitehall II study. The British journal of nutrition, 1–9. doi:10.1017/S0007114512001845
Soedamah-Muthu, S. S., Ding, E. L., Al-Delaimy, W. K., Hu, F. B., Engberink, M. F., Willett, W. C., & Geleijnse, J. M. (2011). Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr, 93(1), 158–171. doi:10.3945/ajcn.2010.29866
Ye, E. Q., Chacko, S. A., Chou, E. L., Kugizaki, M., & Liu, S. (2012). Greater whole-grain intake is associated with lower risk of type 2 diabetes, cardiovascular disease, and weight gain. J Nutr, 142(7), 1304–1313. doi:10.3945/jn.111.155325
Zucchetto, A., Franceschi, S., Polesel, J., Parpinel, M., Dal Maso, L., Prospective Analysis of Case–Control Studies on Environmental Factors and Health (PACE) Study Group. (2013). Re: High- and Low-Fat Dairy Intake, Recurrence, and Mortality After Breast Cancer Diagnosis. Journal of the National Cancer Institute. doi:10.1093/jnci/djt283
Hej Anders. Man ser ofte nævnt at smør fra græsædende køer kan være direkte sundt i et større eller mindre omfang. Har du nogen holdning til dette? Samme argument hører man også om fedtholdigt kød, hvis du har lyst til at knytte en kommentar til det også.
Det tror jeg nok jeg er enig i. Der er ihvertfald lavet en del forskning som viser en bedre sammensætning af fedtstoffer i produkter fra græsfodrede dyr.
Anders
Super fint, sagligt og let læseligt indlæg.
Tange mak ;o)
Anders
Sindssygt godt indlæg! Den nuancerede måde du har formuleret dig på gør mig faktisk enig i _alt_ hvad du har skrevet (sker vist sjældent ;)) thumbs up!
Du lægger dog stadig ord i munden på paleo-folket 😉 "Vi" er ikke af den mening, at korn er dårligt for alle mennesker i hele verden, – at ingen kan tåle korn (udover måske Loren Cordain, men han er altså ikke indbegrebet af paleo-bevægelsen, han startede den bare).
De fleste der har været "hardcore" paleo, inkl. mig selv, er af den opfattelse, at man blot bør prøve at skære bl.a. korn, forarbejdet mad og (raffinerede) vegetabilske olier væk i en periode, hvis man har 'problemer' man ikke kan finde årsagen til.
Nej, jeg forstår godt hvad du siger. Jeg vil forsøge at skrive noget ind med at dem der mener dét så kaldes de meste hardcore palæo folk. Så burde den vist være barberet så den var spiselig for alle ;o)
Anders
Totalt fråder indlæg
Hahaa. Mange tak, tror jeg nok ;o)
Anders
[…] den burde gøre for korrekt oplysning (se evt. de nye Anders Nedergaards analyse af de nye kostråd her) og forebyggende tiltag. Men i sidste ende er det altid os selv, der efter min mening, har det […]
Rigtig interessant som du har "pinnet" rådene ud. Glæder mig til at se DIT bud på kostrådene 🙂
Et helt andet spørgsmål: Har du skrevet noget om kunstige sødemidler? Synes ikke rigtig jeg kunne "søge" mig frem til noget.
Go' weekend 🙂
/Sheila