DR Sundhedsmagasinet: Proteintilskud skader sædkvaliteten – eller hvad?

I midten af november kørte der en udsendelse af DR Sundhedsmagasinet, hvor de talte om fertilitet og i forbindelse med dette optrådte Peter Humaidan, som er overlæge og professor i obstetrik og gynækologi.

Hvor han altså får sagt at de unge mænd kan købe proteinpulver i motionscentrene, hvor på der står at det er lavet i Danmark, men at det i virkeligheden er fra Kina og indeholder droger med østrogenlignende effekter og derigennem påvirker sædkvaliteten. Jeg blev gjort opmærksom på det, fordi der var lfere der efterfølgende skrev til mig for at spørge om det kunne have sin rigtighed. Og jeg må tilstå at jeg synes det lød lidt vildt og i hvertfald en version af virkeligheden der er så beskåret at det nok kan siges at være forkert (og i hvertfald noget, der kræver en rimeligt solid dokumentation, hvis man skal opererere indenfor en evidensbaseret diskurs).

Dels fordi langt det meste proteinpulver, der sælges i Danmark er valleproteinpulver, der er produceret i Danmark eller Nordeuropa og dels fordi der ikke er skyggen af evidens for at valleproteinpulver skulle påvirke sædkvaliteten. I virkeligheden er det dybt ironisk for der flytter sig ganske rigtigt meget mælkepulver og proteinpulver imellem Danmark og Kina – det meste går bare den modsatte vej i forhold til hvad Peter Humaidan tror, nemlig fra Danmark og til Kina.

Så det har jeg været i dialog med redaktionen bag Sundhedsmagasinet og Professor Peter Humaidan om. I blogopslaget herunder, vil jeg holde jer opdaterede med denne dialog.

Allerførst, herunder har jeg sat et screendump ind der også er link til udsendelsen på det tidspunkt hvor Prof. Peter Humaidan altså siger dét, som fik mig til tasterne til at starte med.

skaermbillede-2016-12-18-kl-21-26-50

Min oprindelige mail til Prof. Peter Humaidan

d. 18. november sendte jeg følgende mail til Peter Humaidans sekretær.

Til Peter Humaidan

Du udtalte til Sundhedsmagasinet der blev sendt tidligere på ugen at indtag af proteintilskud kunne svække sædkvaliteten igennem kontaminanter med østrogenlignende virkning. Det er et område jeg mener at kende ret godt og jeg kender ikke til undersøgelser, der viser dette forhold. Der for ville jeg blive utroligt glad hvis du kunne forsyne mig med nogle referencer til undersøgelser, der kunne understøtte det.

Jeg kan afsløre at det er noget der har skabt en del ballade i motionsmiljøet og jeg har personligt modtaget MANGE forespørgsler på om det nu kunne passe.

Jeg ser frem til dit svar

Anders

Svar fra Humaidan

d.23. november fik jeg dette svar tilbage

Kære Anders Nedergaard                                                                                                                                                   Bruxelles 231116

Først og fremmest tak for den interesse, du har udvist i forbindelse med interviewet i Sundhedsmagasinet.

Mange kosttilskud er ikke velundersøgte, da de netop er registrerede som kosttilskud og ikke underlagt samme strenge kontrol som eksempelvis lægemidler. Det betyder også, at produktdeklarationen på diverse kosttilskud, ikke nødvendigvis er fyldestgørende. For nyligt blev dette problem adresseret i BMJ (1).

Det er veldokumenteret, at soja indeholder naturlige østrogener. Disse kan binde til blandt andet østrogenreceptorer og forstyrre hormonbalancen hos både mænd og kvinder. Hos mænd ved at reducere ikke kun den hypofysære produktion af FSH, og dermed spermatogenesen, men også testosteron produktionen. Soja benyttes i stigende grad til at proteinberige forskellige former for føde og specielt sportsprodukter. En nylig placebo-kontrolleret cross-over undersøgelse fandt et nedsat testosteron respons hos unge mænd, der indtog sojabaseret proteinpulver i forbindelse med styrketræning (2). Valleprotein havde ikke den samme indflydelse på testosteronniveauet i dette tilfælde. Det vigtigste i vores regi er imidlertid, at soja produkter tidligere er blevet associeret til en signifikant nedsat sædkoncentration på 41 mill/mL (3).

Hvad angår andre kosttilskud, så er der givetvis nogle produkter uden hormonalpåvirkning, men det er bekymrende, at den eneste undersøgelse, som undertegnede kender til, har påvist steroider i 23 af 24 testede kosttilskud (4).

Det er ikke muligt for os som klinikere at vide, hvilke produkter, der eventuelt ikke måtte indeholde spor af anabole steroider eller østrogeniserende stoffer, og på den baggrund rådgiver vi vore patienter til at undgå at indtage proteinpulver, så længe de er i har et ønske om at opnå graviditet med partneren eller er i fertilitetsbehandling. En policy, som i øvrigt er ganske almindelig – også i udlandet, hvor brugen af proteinpulvere er omend større end i Danmark. Klinisk har vi haft flere tilfælde af henviste mænd med lav spermakvalitet, som ved nærmere udspørgen anvendte proteinpulvere som kosttilskud.  Efter 8 uger uden proteintilskud har der været markante – ikke cyklisk betingede – forbedringer i sædkvaliteten.

Selv om der helt klart er brug for mere forskning i denne problematik – en forskning, som rettelig burde støttes af proteinpulver producenterne, – finder jeg på baggrund af fysiologien, den videnskabelige litteratur, samt det kliniske erfaringsmateriale, som indtil nu findes på området ingen grund til at ændre min anbefaling.

Venlig hilsen

Peter Humaidan

Professor, Overlæge, Dr. Med

1.     Kimergard A, Walker C, Cowan D. Potent and untested drugs sold as “dietary supplements”. BMJ. 2015 Aug 5;351:h4181.

2.     Kraemer WJ, Solomon-Hill G, Volk BM, Kupchak BR, Looney DP, Dunn-Lewis C, et al. The effects of soy and whey protein supplementation on acute hormonal reponses to resistance exercise in men. J Am CollNutr. 2013;32(1):66–74.

3.     Chavarro JE, Toth TL, Sadio SM, Hauser R. Soy food and isoflavone intake in relation to semen quality parameters among men  from an infertility clinic. Hum ReprodOxf Engl. 2008 Nov;23(11):2584–90.

4.     Abbate V, Kicman AT, Evans-Brown M, McVeigh J, Cowan DA, Wilson C, et al. Anabolic steroids detected in bodybuilding dietary supplements – a significant risk to public health. Drug Test Anal. 2015 Jul;7(7):609–18.

Så kom der noget konkret på bordet at arbejde med. Hvis man skal koge hans mail ind til en suppeterning, så er der to udsagn, som han forsvarer sit oprindelige udsagn med:

  1. der er aktuelle problemer med kontaminering af kosttilskud
  2. Soya kan undertrykke hormonproduktionen på grund af sit indhold af isoflavoner med østrogenlignende virkning

Jeg vil tage de enkelte delargumenter under behandling længere nede, men helt grundlæggende mener jeg stadigvæk at hans udsagn fra Sundhedsmagasinet er så unuanceret og udokumenteret at det er problematisk. Ud fra mit kendskab til litteraturen vil jeg dog fortsat sige at det så problematisk at det er decideret forkert.

Jeg har i går sendt en mail til Peter Humaidan, der essentielt svarer til teksten herunder.

argumenterne slag for slag

-proteinpulver fra kina….

Allerførst, så passer det simpelthen ikke at når Humaidan taler om proteintilskud, der i virkeligheden er lavet i Kina. Jeg ved ikke hvad der har fået ham til at sige det, men langt størstedelen (90+%) af det proteinpulver, der bliver brugt i Danmark (og resten af verden) er valleprotein, der altså laves fra mælk. Der findes ingen dokumentation og heller ikke et fysiologisk rationale for at valleprotein skulle kunne svække testosteronproduktionen eller sædkvaliteten. Så findes der soya proteinpulver, som muligvis er en anden historie, men det ændrer ikke på at det udgør en marginal del af markedet og alene af den grund mener jeg at Humaidan’s udsagn er forkert. Der kommer aldrig noget godt ud af at dæmonisere en relativt almindelig adfærd (og at bruge proteinpulver er ret almindeligt).

-Soya protein kan svække testosteronnivauet og sædkvaliteten

Det er korrekt at soya indeholder isoflavoner, der virker som såkaldte partielle østrogen agonister. Det betyder at de i nogle tilfælde, men ikke altid, kan have østrogenlignende virkninger. Dét kan teoretisk trykke den hypogonadale akse, og dermed sænkde egenproduktionen af testosteron og sædkvaliteten. Humaidan citerer to studier, hvor det første er et studie, der viser at supplering med soya protein svækker den forbigående træningsinducerede stigning i testosteron og det andet (Chavarro et el, 2008) er et studie der viser at for mænd, der har henvendt sig til en fertilitetsklinik er der en sammehæng imellem indtag af soya produkter og sædkvalitet (underforstået at man fandt at højt indtag var forbundet med lavere testoteron).

Det første studie han citerer, vil jeg mene ikke kan bruges som reelt argument, da der aldrig er blevet vist at forbigående ændringer i testosteronniveauerne har noget med hverken kroniske niveauer eller sædkvalitet at gøre. Jeg forstår godt, hvor det er mening det skal pege hen af, men en meta-analyse fra 2010 har opsummeret dog fundene fra 15 kontrollerede interventionsstudier med soya administration og måling af kønshormoner og konkluderet at indtag af soya isoflavoner ikke påvirker testosteronniveauerne (Hamilton-Reeves et al, 2010). Der er altså tungere evidens imod end for denne del af Humaidans udsagn.

Det andet studie han citerer (Chavarro et al, 2008) er et observationelt studie, der altså udelukkende kan etablere en korrelation og ikke en kausation. Desuden var det baseret på folk der havde henvendt sig til en fertilitetsklinik for at få målt sædkvalitet, hvilket altså betyder der har været en væsentlig selektionsbias i hvem der var med i studiet. En oversigtsartikel fra 2010 diskuterer denne artikel og dens fund (Messsina et al, 2010). De mener ikke at Chavarro’s fund er relevante for menneskers fertilitet, da dem der så ud til at være påvirket af soya, generelt set ikke var dem, der var tæt på grænsen for for lav sperm count, og desuden ikke havde nogen effekt på hvor meget spræl der var i haletudserne. Derudover så var faldet i sædkoncentration i Chavarro studiet drevet af at sædvolumen steg, mens det totalt sperm count forblev uforandret. Dét gør at der er grund til at så tvivl om hvorvidt Chavarro studiet rent faktisk kan bære dét, som Humaidan påstår.

Endelig er der faktisk lavet interventionsstudier med soya, hvor man har kigget på sædtal og -kvalitet og ikke fundet de her fald, som Chavarro studiet rapporterer (Mitchell et al, 2001; Beaton et al, 2010; Messina et al, 2009). Selvom kun et af dem har en kontrolgruppe, er interventionsstudier stadigvæk stærkere modeller end observationsstudier. Dermed må man sige at når man kigger på sædkvalitet og -tal, så er der også mere der peger på at soya ikke gør noget ved sædkvaliteten end at det gør noget.

Helt overordnet er det her med soya’s effekt på sædkvaliteten kun ret sporadisk undersøgt. Og det er altid sådan med forskning at fundene falder over et kontinuum, hvor man ikke bare kan vælge enkelte studier ud og køre videre med dem. Istedet bør man forsøge at få et overblik over hele dette kontinuum og udtale sig ud fra det. Dét mener jeg bestemt ikke Peter Humaidan har gjort i denne sammenhæng.

-kontaminerede kosttilskud

Peter Humaidan har helt ret i at der findes mange kosttilskud med kontamination af alt muligt, herunder særligt stimulanser, anabole steroider og prohormoner. Dog er studiet han citerer (Abbate et al, 2015) ikke det mest oplagte, da det er et studie der kigger efter anabole steroider og prohormoner i kosttilskud der åbenlyst er markedsført som prohormoner eller over-the-counter steroider. Lige præcis dér er det nok ikke så mærkeligt at de finder noget i 23 ud af 24 ;o) Og dem der bruger den slags kosttilskud forventer nok i virkeligheden også at de dels fører til positive dopingtests og eventuelt kan påvirke fertilitet.

Dét studie han nok skulle have brugt, fordi det er mere relevant for almindelige fitness motionister, var Geyer’s fra 2004 der fandt 13-15% kontaminerede kosttilskud ud af 634 tilfældigt udvalgte fra alle hylder (Geyer et al, 2004).

I Geyer studiet finder man ganske rigtigt en høj forekomst af kontamination, men mængderne af kontaminanterne var for langt de fleste så lave, at det er usandsynligt at de ville kunne have en fysiologisk effekt, f.eks. på egenproduktionen af testosteron eller sædceller, udover at man kunne teste positivt i en dopingtest. Dopingtest teknologien er blevet så følsom at man kan teste positiv for stoffer i koncentrationer der er langt, langt lavere end dem der ville have fysiologiske virkninger. De skriver selv i Geyer studiet at mængderne af kontaminanterne er så lave at den mest sandsynlige forklaring er at man simpelthen har haft dårlige hygiejne på faciliteterne hvor man producerer eller pakker tilskuddede og der derfor har sneget sig pulver fra batches af ulovlige tilskud over i de lovlige.

Når Peter Humaidan skriver “Hvad angår andre kosttilskud, så er der givetvis nogle produkter uden hormonalpåvirkning”, så vidner det om en forståelse af hvad kosttilskud er, der i mine øjne er helt afkoblet fra virkeligheden. Der findes i praksis ikke dokumentation for at tilskud generelt har negative konsekvenser på kroppens hormonelle miljø og sædproduktion, og kun meget svag dokumentation for at små, afgrænsede grupper af tilskud måske kan have en sådan effekt.

Jeg har dyb forståelse for at man kan have en klinisk praksis, som er erfaringsbaseret, på områder hvor der endnu ikke foreligger tilstrækkelig evidens. Men man sigter jo efter at den kliniske praksis i den vestlige verden skal være evidensbaseret og dén evidens, der er til rådighed, peger ikke på et billede af at proteintilskud generelt set er et problem i forhold til sædkvalitet og den peger faktisk heller ikke på at soyaprotein er det.

Referencer

Chavarro, Jorge E., Thomas L. Toth, Sonita M. Sadio, and Russ Hauser. 2008. “Soy Food and Isoflavone Intake in Relation to Semen Quality Parameters among Men from an Infertility Clinic.” Human Reproduction 23 (11): 2584–90.

Hamilton-Reeves, Jill M., Gabriela Vazquez, Sue J. Duval, William R. Phipps, Mindy S. Kurzer, and Mark J. Messina. 2010. “Clinical Studies Show No Effects of Soy Protein or Isoflavones on Reproductive Hormones in Men: Results of a Meta-Analysis.” Fertility and Sterility 94 (3): 997–1007.

Messina, Mark. 2010. “Soybean Isoflavone Exposure Does Not Have Feminizing Effects on Men: A Critical Examination of the Clinical Evidence.” Fertility and Sterility 93 (7): 2095–2104.

Mitchell, J. H., E. Cawood, D. Kinniburgh, A. Provan, A. R. Collins, and D. S. Irvine. 2001. “Effect of a Phytoestrogen Food Supplement on Reproductive Health in Normal Males.” Clinical Science 100 (6): 613–18.

Beaton, Laura K., Brianne L. McVeigh, Barbara L. Dillingham, Johanna W. Lampe, and Alison M. Duncan. 2010. “Soy Protein Isolates of Varying Isoflavone Content Do Not Adversely Affect Semen Quality in Healthy Young Men.” Fertility and Sterility 94 (5). Elsevier: 1717–22.

Messina, Mark, Shaw Watanabe, and Kenneth D. R. Setchell. 2009. “Report on the 8th International Symposium on the Role of Soy in Health Promotion and Chronic Disease Prevention and Treatment.” The Journal of Nutrition 139 (4). Am Soc Nutrition: 796S – 802S.

Abbate, V., A. T. Kicman, M. Evans-Brown, J. McVeigh, D. A. Cowan, C. Wilson, S. J. Coles, and C. J. Walker. 2015. “Anabolic Steroids Detected in Bodybuilding Dietary Supplements – a Significant Risk to Public Health.” Drug Testing and Analysis 7 (7): 609–18.

Geyer, H., M. K. Parr, U. Mareck, U. Reinhart, Y. Schrader, and W. Schänzer. 2004. “Analysis of Non-Hormonal Nutritional Supplements for Anabolic-Androgenic Steroids – Results of an International Study.” International Journal of Sports Medicine 25 (2): 124–29.

4 Comments

  1. Bo Kristensen den 3. juli 2017 kl. 20:53

    Nice post! Jeg kan sige af erfaring, at myten lever i bedste velgående stadigvæk den dag i dag i 2017.
    Jeg har været til info møde i forhold til fertilitetsbehandling (14 dage siden) og her blev der stadigvæk frarådet at bruge nogen form for proteinpulver, da de mener det kan sænke kvaliteten af svømmerne. Spørger man lidt ind til det, så er svaret at man da bare skal stoppe … for, så er man jo på den sikre side …

    • Anders Nedergaard den 13. september 2017 kl. 13:41

      Den gode læge vendte desværre aldrig tilbage med fyldestgørende svar… Men tak for din kommentar ;o)

      Anders

  2. Simon den 12. september 2017 kl. 12:47

    Svarede den gode doktor nogensinde tilbage på det sidste indlæg?

    • Anders Nedergaard den 13. september 2017 kl. 13:42

      Nope. Jeg har ellers rykket hans sekretær en del gange.

      Anders

Efterlad en kommentar