Dopingagurketid – hvor blev sagligheden af?

Ak ja, det er blevet dopingagurketid igen. Jeg har sågar været et smut i fjernsynet med en såkaldt ekspertudtalelse, hvilket dog ikke helt faldt ud som jeg helst havde set, men sådan går det jo.

Jeg har et unikt perspektiv på doping i Danmark, idet jeg både har et virkeligt indgående videnskabeligt kendskab til dopingstoffers fysiologi, har et betragteligt antal brugere i min bekendtskabsskreds og desuden har arbejdet for Antidoping Danmark (i det sidste lange stykke tid primært som konsulent på kosttilskudsområdet, jeg forsøger ikke længere at blande mig i motionsdoping). Det skal siges, at mit arbejde for ADD primært handler om at rådgive om sportskosttilskud, og at når jeg arbejder for dem, iøvrigt gør det i overensstemmelse med deres holdninger.

Dopingdebatten i Danmark er kørt af sporet, eller måske har den faktisk lige præcis aldrig været på sporet til at starte med på grund af en blanding af dansk jantelovsmentalitet, stiltiende Big Mother samfunds accept og de idrætspolitiske organisationer DIF, DGI og så selvfølgelig ADD.

Det omtalte TV-indslag var baseret på denne sag fra Politiken omhandlende til dels meldinger fra Dopinglinien om problemer med meget unge drenge, som roder med steroider og en anden melding fra en ungdomsskole, hvor der er problemer med en gruppe meget unge mænd/drenge, som havde problemer med anabole steroider. I forbindelse med TV-indslaget blev jeg kontaktet på vej hjem fra arbejde af en journalist, som gerne ville have en udtalelse, om hvor farligt steroider var. Det sagde jeg ja til under den forudsætning, at jeg kunne sige, at det ikke nødvendigvis var farligt (det er jo et spørgsmål om varighed og doser, ligesom med anden medicin, cola, smøger, eller hash) og at det egentlig problem er, at en vis fraktion af brugerne udvikler afhængighed, som til gengæld meget nemt kan føre til alvorlige bivirkninger. Det sagde hun indledningsvist ja til, men det gik selvfølgelig hverken værre eller bedre end at jeg blev “klippet til”, så dette aspekt af min oprindelige intention ikke fremstod særligt klart længere…

Hvorfor havde jeg det forbehold?

Jo, det er der tre årsager til:

For det første har jeg et meget principielt forhold til formidling og udbredelse af information, hvilket også er en af grundene til, at jeg overhovedet blogger. Jeg tror på, at maksimal åbenhed og tilgængelighed af information er godt for menneskeheden (spørg engang hvad jeg synes om Offentlighedsloven ;o), og jeg tror derfor ikke på, at information skal “spinnes” eller tweakes, for at være sikker på, at folk ender med en bestemt mening. Jeg tror heller ikke på, at man skal spinne infomationer for ikke at blive misforstået (der er meget forskel på at lave en objektiv forsimpling og en “spinning”). Derfor har jeg ikke lyst til at sige på fjernsyn, at steroider er ubetinget farlige, fordi det er der for første ikke klar evidens for (mere om det længere nede), og for det andet er det heller ikke mit indtryk, at de, trods alt mange mennesker jeg kender, der bruger eller har brugt steroider, er dødeligt syge (omvendt har jeg da kendskab til personer, som er kommet endda rigtigt galt af sted). “Men Anders, så går Johnny og Brian jo bare ned i centeret og siger, at eksperten siger, at det er ufarligt – vil du virkelig give ammunition til dem?” Ja, det kan du fanme tro jeg vil! Jeg vil hellere have, at 98% af folk får noget saglig information, som 2% vil misforstå, end at sige noget, som er grænsende til løgn til de 98%, bare fordi de 2% ikke kunne misforstå det.

For det andet er dopingdebatten i Danmark, både i medierne og i folkemunde, meget præget af, at man siger, at “det der doping er noget forfærdeligt noget”, hvorefter man flakker over til Brian Mikkelsen, eller en tilsvarende omvandrende politikerstyrtblødning, som så vil gøre det ulovligt, alene fordi der er mange mennesker, der synes, at steroider er “trælse”, men uden nogen egentlig begrundelse. Der er altså tale om politisk profilering og ikke en egentlig rationel vurdering af, om det er et indgreb i folks ageren, der står mål med nytten deraf. Og det vil jeg ikke gøres til en del af, og jeg har ikke lyst til at blive brugt som værktøj i den debat.

559729_10151425584144891_592318937_n

For det tredje gælder der, at den måde man kommunikerer omkring doping på, sandsynligvis ikke gør noget for at reducere mængden af dopingbrugere i Danmark, eller måske endnu vigtigere, for at reducere antallet af brugere, der får alvorlige bivirkninger af at bruge det. De idrætspolitiske organisationer og politikere har fra starten af bare sagt “doping er noget lort, det skal fanme forbydes”, og det har påvirket den måde, man kommunikerer om doping på. Der bliver f.eks generelt gjort meget ud af at påpege “skandalen” i, at nu er der nogen, der bruger steroider (igen), og hvor farligt det er, hvor stort et problem aggression er osv. En del af det er sandsynligvis relateret til den danske jantelovsmentalitet, hvor den indre svinehund har enormt let ved, at ikke at synes godt om store muskuløse mænd. En stor mand, der går ned af strøget en sommerdag i København, vil høste mindst 2-3 “steroidesvin” tilråb, mens en tilsvarende situation ville være utænkelig i USA, Tyskland eller sågar bare i Sverige. Derudover spiller det fra de idrætspolitiske organisationer nok ind, at man har kopieret det syn, man har på elitesportsdoping (“det er jo snyd”) direkte over på motionsdoping, selvom problemstillingerne omkring motionsdoping er nogle helt andre. I virkeligheden er doping(mis)brug et problem, der er meget tættere på misbrug af alkohol, amfetamin, cannabis osv., end langt de fleste er klar over. En af de erfaringer, man har fra forebyggelse af den type misbrug er, at stigmatisering, patronisering og nedgørelse kun skaber en enorm kommunikationskløft i forhold til brugerne, og på ingen måde påvirker sandsynligheden for, at de stopper. Desuden findes der ikke klar evidens for, at det virker at bruge skræmmebilleder, som f.eks. den danske Ditlev, selvom jeg 100% forstår hans standpunkt, hans histore taget i betragtning.

Hvor farlige er steroider så?

Det er i virkeligheden et svært spørgsmål at besvare, fordi dokumentationen er svær at opdrive. Det perfekte studie ville jo kræve, at man kunne følge flere hundrede repræsentative steroidebrugere fra starten af deres brug igennem en årrække med en passende kontrolgruppe. Af indlysende årsager ville det være et meget, meget svært studie at få lavet. Der findes dog i hundredevis, måske endda tusindevis af case studies om unge mænd, som er blevet indlagt med svære organskader efter blandt andet steroidemisbrug, så det kan helt sikkert være farligt. Problemet ved case studies er, at de ikke er repræsentative, og der ingen kontrolpersoner er med; og set i lyset af hvor mange der på verdensplan bruger eller har brugt steroider, er det jo stadig en forsvindende lille fraktion, der er endt som virkeligt syge casestudies, så det siger heller ikke noget om prævalens, som vi kan bruge til noget. Ret ofte gælder der også for disse case studies, at der har været tale om blandingsmisbrug, og ydermere kan man ikke vide, om der måske er tale om folk, der er genetisk disponeret for få bivirkninger af steroider. Men disse case studies etablerer ihvertfald, at steroider kan være farlige, meget farlige endda.

Det tætteste man kommer på et kontrolleret studie af steroidebrugeres forbrug, mens de er i “fri dressur”, er fra finske styrkeløftere, sammenlignet med en aldersmatchet gruppe af befolkningskontroller. Her fandt man en 4-fold forøget dødelighed blandet styrkeløfterne (Pärssinen et al, 2000), som immervæk er en del, men der er stadigvæk problemer med sådan en studieopsætning, fordi man ved, at der er en confounder, der hedder risikosøgende adfærd, der også påvirker dødeligheden. Når det så er sagt, så er studiet jo fra styrkeløftmiljøet i Finland fra 80’erne, hvor jeg tilfældigvis ved, at man fyrede den af (steroidewise) – rigtigt meget. Jeg vil tro, at de også repræsenterer en gruppe med et forbrug, der er mere intenst end gennemsnitlige motionsdopere i dagens Danmark.

Der findes ligeledes en del litteratur fra en svensk forsker ved navn Ingemar Thiblin, som er tilknyttet en svensk hospitalsklinik for folk, der har problemer med steroidemisbrug. Hans forskning repræsenterer dog generelt den population af brugere, som man stensikkert kan karakterisere som misbrugere, med stort MIS, og dermed igen en gruppe, der ikke er repræsentativ.

I den modsatte ende af spektret findes der flere studier, hvor man har administreret anabole steroider til folk i doser, der ihvertfald er nok til, at man vokser muskler af det (op til 600 mg test/uge), hvor man godt nok observerer mindre risikofaktorer, som fald i det gode kolesterol (HDL) og øgede levertal (ALAT og ASAT), men absolut ikke noget, der indikerede, at de her mennesker var i gang med aktivt at tage skade (Bhasin et al, 1996).

Men det er jo videnskab… Hvordan går det blandt rigtige mennesker? Jeg har jo i mange år været en del af motionscenter/fitness/BB miljøet og har derigennem kendt en masse mennesker (100-vis), der har brugt steroider i kortere eller længere tid, og jeg kan ikke genkende billedet af, at folk generelt skulle blive voldsomt syge, på samme måde som Ditlev er syg. Jeg har dog fulgt siden bodyhouse i en række år og man skal være mere end almindeligt blind for ikke at se, at der er nogen, der ender rigtigt uheldigt.

Så misforstå mig ikke, jeg er absolut af den observans, at steroider slider på kroppen, særligt kredsløbet, og at nogle års brug af steroider nok godt kan koste nogle få års års levetid, ikke ulig hvad man må regne med efter nogle års rygning eller 10 års konsekvent druk og smøger torsdag-fredag-lørdag. Det er så absolut min overbevisning, både ud fra mit kendskab til litteraturen og til “miljøet”, at langt de fleste, der har prøvet steroider, ikke kommer ud af det med alvorlige bivirkninger. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med den samlede vurdering af en række stoffer, der er blevet publiceret i Lancet (Nutt et al, 2010). Selvom metoden bag den omtalte vurdering har været omdebatteret, skulle de stadig have taget virkeligt meget fejl, for at anabole steroider skulle have scoret højere end f.eks. tobak.

Screen shot 2013-04-11 at 9.23.32 PM

Hvad er det egentlige problem?

Nu kom vi langt om længe til humlen. Den amerikanske psykiaterforening har lavet en klinisk diagnose for afhængighedssygdomme. Når man trækker denne diagnose ned over steroidebrug, vil man se, at en væsentlig fraktion af brugerne (10-33%, afhængig af præcist hvilke diagnostiske kriterier, der er anvendt), vil have et afhængighedspræget forbrug (Kanayma et al, 2009). Der er endda lavet forskning, som viser, at folk, der er afhængige, bruger større doser, bruger flere forskellige stoffer, og har større forekomster af psykiske og fysiske bivirkninger (Kanayama et al, 2010). Man må altså forvente, at en meget væsentlig fraktion af de alvorlige bivirkninger, der snakkes om, opstår i gruppen af afhængige. Man har ligeledes fundet ud af, at dårlige socioøkonomiske/demografiske variable, f.eks. lav indkomst, kort uddannelse, vokset op med eneforældre etc., medførte langt større risiko for at udvikle et afhængighedspræget forbrug/misbrug. Men hov, hvor er det ellers man ser det mønster? Det er da med alle de andre afhængigheder af alkohol, hash, amfetamin, kokain og heroin. Men på en eller anden måde synes folk bare, det er lidt lettere at have ondt af junkier, end af store muskuløse bodybuildere, selvom de kan være præcis lige så sårbare indeni og iøvrigt have misbrug, der er drevet af de samme problemer.

Som en interessant observation, har man i de studier, hvor der er administreret forholdsvis høje doser testosteron til folk, f.eks. det tidligere citerede studie af Bhasin et al, ikke oplevet afhængighed, og for den sags skyld heller ikke såkaldt roid rage. Der er flere ting, der tyder på, at disse fænomener opstår i en interaktion mellem bestemte forhold i bestemte brugere og stofferne. I forbindelse med afhængighed af steroider er tilstedeværelsen af megareksi sandsynligvis en meget vigtig faktor.

Men det her fortæller, at naturen af problemet i virkeligheden er socialt, og at hvis vi gerne vil have, at der er så få folk som muligt, der skal tage skade af steroider, så er vejen ikke stigmatisering, fordømmelse og negativ kommunikation. Det er faktisk noget af det, man bedst ved ikke virker i forbindelse med andre afhængighedsproblemer. Og eftersom det har vist sig netop at være et socialt problem i familier med afhængighed af hash, heroin, alkohol osv., er der ikke grund til at tro, at man skal behandle det anderledes. Ihvertfald på ingen måde så anderledes, som det er tilfældet her i Danmark. En af de fundamentale erfaringer, der findes fra andre afhængighedssygdomme er, at man er nødt til at have en anerkendende, åben dialog. Sure onkler med løftede pegefingre gør ikke andet end at få misbrugeren til at lukke ned, hvilket besværliggør/umuliggør fremtidig kommunikation (Kanayama et al, 2010).

Så når jeg bliver spurgt, om steroider er farlige (“bare en enkelt kur?”), vil jeg helst svare noget i denne retning:

En enkelt, moderat kur vil ikke medføre målbare sundhedsmæssige kroniske bivirkninger, ligesom 3 måneders rygning sikkert ikke ville. Problemet er, at der er en meget stor risiko for, at en enkelt kur meget let bliver til 2, 3, 4 eller 10, ligesom 3 måneders rygning også let ville blive til mere og på et eller andet tidspunkt bliver det altså farligt. Steroider er ikke nødvendigvis farlige, det er et spørgsmål om dosis og varighed, præcis ligesom med cola, smøger, base jumping, sovepiller eller tid foran fjernsynet. Det væsentligste problem er nok, at der er en risiko for afhængighed (8-33% afhængig af hvilken definition man bruger). Hvis man bliver afhængig, medfører det meget, meget større risiko for alvorlige fysiske bivirkninger.

Og i dopingdebatten kunne jeg godt tænke mig, at der var mere fokus på denne her gruppe af afhængige, hvordan man kan kommunikere med dem, og hvordan man kan hjælpe dem, for det er min overbevisning at 99,9% af de problemer, der snakkes om i forbindelse med doping, stammer fra denne gruppe.

PostSCRIPTUM

Jeg tror nok, at det er Bente Klarlund, som har sagt, at vi har en grundlovssikret ret til at køre os selv i hundene, hvis det er det vi vil. Den ret er vi i gang med at miste (for steroider er den ret beset mistet for lang tid siden ;o), fordi vi har en velfærdsstat, der som den store bedrevidende moder bestemmer for os, om vi må have en bestemt slags hunde, køre med sikkerhedssele, ryge cigaretter eller tage steroider og det, synes jeg, ikke er fedt. Jeg har fuld forståelse for, at det er et politisk standpunk, som man måske eller måske ikke deler, men det ændrer stadig ikke på, at debatten omkring de her ting burde holdes så klar og saglig så mulig i stedet for, at man har nogle bodybuildere på den ene side, som er i totalt denial omkring at erkende, at der kan være problemer, og at man på den anden side har nogle idrætspolitiske organisationer, som benytter sig af en meget stigmatiserende kommunikation og anvender masser af skræmmebilleder.

Det er noget bras, at der er folk, som bruger steroider, men i yderste instans burde det i mine øjne være deres egen sag. Specielt hvis de så havde nok nosser til ikke at forsøge at bilde andre ind, at de var clean ;o)

Referencer

Bhasin, S., Storer, T. W., Berman, N., Callegari, C., Clevenger, B., Phillips, J., et al. (1996). The effects of supraphysiologic doses of testosterone on muscle size and strength in normal men. The New England journal of medicine, 335(1), 1–7.

Kanayama, G., Hudson, J. I., & Pope, H. G. (2009). Features of men with anabolic-androgenic steroid dependence: A comparison with nondependent AAS users and with AAS nonusers. Drug and Alcohol Dependence, 102(1-3), 130–137. doi:10.1016/j.drugalcdep.2009.02.008

Kanayama, G., Brower, K. J., Wood, R. I., Hudson, J. I., & Pope, H. G. (2010). Treatment of anabolic-androgenic steroid dependence: Emerging evidence and its implications. Drug and Alcohol Dependence, 109(1-3), 6–13. doi:10.1016/j.drugalcdep.2010.01.011

Pärssinen, M., Kujala, U., Vartiainen, E., Sarna, S., & Seppälä, T. (2000). Increased premature mortality of competitive powerlifters suspected to have used anabolic agents. Int J Sports Med, 21(3), 225–227. doi:10.1055/s-2000-304

Nutt, D. J., King, L. A., Phillips, L. D., Independent Scientific Committee on Drugs. (2010). Drug harms in the UK: a multicriteria decision analysis. Lancet, 376(9752), 1558–1565. doi:10.1016/S0140-6736(10)61462-6

14 Comments

  1. Steen den 11. april 2013 kl. 22:20

    Spændende læsning som altid. Det er jo trist med de unge, for ofte kan man komme ret langt med korrekt træning og rigtig ernæring, på forholdsvis kort tid, uden AS. Desuden synes jeg også motions centrene kunne være mere behjælpelige og opmærksomme under folks træning, og man derigennem sagtens ville kunne undgå at folk "falder i gryden".

    • incognitodk den 12. april 2013 kl. 8:24

      jeg er fuldstændigt enig. Man kan jo se hvordan man har fået ryddet op i dopingkulturen i styrkeløft og vægtløftning ved at sgøre noget så radikalt som at TALE med mennesker og udøve lidt selvjustits, istedet for at implementere hjernedøde testordninger. Det tror jeg man kunne lære meget af i motionscentrene…

      Anders

  2. Claus Bech den 12. april 2013 kl. 6:51

    Tak for endnu et godt indlæg i debatten Anders. Hvis du får tid, kan du så ikke give denne problematik et par ord med på vejen: http://www.sportsscientists.com/2013/04/the-thyro

    Mvh. Claus Bech

    • incognitodk den 12. april 2013 kl. 8:30

      jeg mener at i elite sport skal der i videst mulig udstrækning føres en nultolerance politik. Det er ikke en praktisk mulighed at legalisere doping og eftersom det i praksis er umuligt at have et net der er fintmasket nok, ville det være et selvmål af rang at åbne op for at behandle overtræningssyndromer medicinsk. Det ville gøre langdistance sport til et nyt medicinsk race, hvilket det bestemt ikke har brug for…

      Anders

  3. Lørdagslinks #10 - Haacker den 13. april 2013 kl. 10:51

    […] Nedergaard har blogget om den store dopingdebat, der foregår lige nu i medierne. Debatten er interessant, fordi der ligger en masse fordomme og […]

  4. wynn_ den 18. april 2013 kl. 11:36

    "Den ret er vi i gang med at miste"

    Det er vel så meget sagt 😉

    Man må jo heller ikke have en løve som kæledyr. Du er nødt til at trække grænsen et eller andet sted, og så er race måske bare et essentielt bedre bud end art. Lovkravet om sikkerhedssele var vel et nødvendigt onde for overhovedet at få bilproducenterne til at lave bilerne med dem. De syntes dengang at sikkerhedsseler signalerede, at bilerne var farlige, og producerede dem derfor uden. Kølerfigurer er et andet eksempel på udseende frem for andres sikkerhed.

    Mht. rygning så er det jo stadig ganske lovligt. Så længe vi ikke belemrer andre med vores last ved at udsætte dem for passiv rygning på offentlige steder. Umiddelbart fair nok i min optik.

    På den anden side er vi jo på vej i den modsatte retning mht. cannabis. Så frihed under ansvar har vel stadig sin plads.

    Hvilket bringer os til steroider. Til trods for alt det du i tidens løb har beskæftiget dig med og skrevet om emnet, bl.a. på Pumping Iron nogle år tilbage, ja så er den endelige konklusion vel, at der ikke kommer noget godt ud af det?

    I de rette doser og over kortere perioder, og især under overvågning fra en mere kyndig person, ja så går det jo nok. Personligt har jeg intet imod brugere af roids, som kan kontrollere det og har aldeles styr på, hvad de laver. Men alt i alt er det sgu de færreste, der formår at forblive i den kategori, desværre.

    Så er det i sidste ende ikke retfærdigt nok, at det er ulovligt? Jeg vil i hvert fald nødigt have, at min knægt en dag skal kunne bruge argumentet "jamen, det er jo lovligt" imod mig, for så må det jo ergo også være i orden for alle og enhver at begive sig ud i.

    Vil langt hellere have, at det forbliver ulovligt, og så kunne man evt. diskutere, om det skulle være tilladt f.eks. at ansøge om på den ene eller anden måde. Evt. udstedt på recept i de rette små mængder af en form for kyndig person, hvem det så end præcist skulle være.

    Alt i alt rigtig godt indlæg dog. Tak for det 🙂

    • incognitodk den 22. april 2013 kl. 9:09

      Hej Claus
      Det er jo et politisk standpunkt om statens indgreb i privatpersoners valg er meget eller ej og dermed subjektivt, men du kan vel ikke erklære dig uenig i at der tilsyneladende kun bliver lavet indgreb som fjerner valg fra os (lige meget hvor små og tilsyneladende ubetydelige de er), mens der stort set aldrig bliver givet noget igen. Og argumentet om at der ikke kommer noget godt ud af det, er ikke i sig selv grund til at forbyde ting. Skulle man køre den tanke til ende, var der mange, mange ting man skulle i gang med at forbyde. Jeg nævner i flæng: Icarly, Ekstrabladet, Marie Krarup, sodavand, øl, tatoveringer, piercinger, motorcykler der kan køre hurtigere end 100 kmt, disney channel, Morten Bødskov, is der smager af lakrids, enarmede tyveknægte og sådan kunne jeg blive ved. Hvad er det der gør at steroider lige er det som skal forbydes?
      For god ordens skyld synes jeg ikke det skal dereguleres totalt, men jeg synes det er fjollet at det er så stigmatiseret i danmark, for det er ikke bundet op på den viden der rent faktisk findes om emnet…

      Anders

      • wynn_ den 22. april 2013 kl. 22:56

        Ja, det kan du have helt ret i, Anders – og du rammer plet med hele listen, hehe, lige bortset fra øl dog, efter min mening 😉

        Lovliggørelse og mindre stigmatisering vil nok alligevel kun føre til højere generel viden om et emne for folk, så på det område kan det selvfølgelig kun gøre godt. Men omvendt er konsekvenserne også så voldsomme og så umiddelbare, at "frygten", om man vil, er forståelig.

        Alt i alt må jeg dog give dig ret. Noget, der ikke nødvendigvis er farligt, hvis brugt på den rette måde, burde vel som sådan aldrig være ulovligt. Og til trods for at de fleste nok ender med at fortryde senere hen i livet, hvor der findes vigtigere ting end muskel-størrelse, ja så står det jo enhver frit for, som du pointerer.

  5. KS. den 15. maj 2013 kl. 20:22

    Absolut interessant læsning – forfriskende med et lidt mindre hysterisk syn på brugen af anabole steroider end det gængse.

    Jeg er delvist enig i denne fremstilling af den danske debat som, til tider, værende usaglig og præget af manglende evidens.
    Jeg er også af den opfattelse at de tiltag man har gjort i et forsøg på at begrænse omfanget af brugen af AS, indtil nu, ikke har haft den store effekt. Der er muligvis brug for en ændret strategi og måske er en mere evidensbaseret udlægning vejen frem..
    Jeg synes dog at det er problematisk at komme med en udtalelse som:

    "En enkelt, moderat kur vil ikke medføre målbare sundhedsmæssige kroniske bivirkninger..".

    At det er svært at svare på om brugen af anabole steroider er farlig, da det er svært at opdrive dokumentation herpå, udelukker ikke i sig selv at der kan være svære bivirkninger forbundet med brugen af AS (om det er kort- eller langvarigt).
    Det er vel nærliggende at antage at hysteriet omkring brugen af anabole steorider, bunder i et eller andet.

    Jeg mener også at der er en reel risiko for at en sådan udtalelse, af mange, vil blive forstået som at et det at prøve AS er ufarligt.
    De personer der står for salget af de ulovlige præparater, såvel som steroide(mis)brugeren selv, skal nok gøre deres for at undertrykke opfattelse af AS som værende noget farligt (hvilket vi vel er enige om at det er/kan være?).

    "Jeg har jo i mange år været en del af motionscenter/fitness/BB miljøet og har derigennem kendt en masse mennesker (100-vis), der har brugt steroider i kortere eller længere tid, og jeg kan ikke genkende billedet af, at folk generelt skulle blive voldsomt syge, på samme måde som Ditlev er syg."

    Det er ikke til at vide hvordan situationen ser ud for disse personer om 10-20år.
    Som jeg har forstået det, indtræder nogle af de mere alvorlige bivirkninger, som fx organsvigt og blodpropper oftest først flere år efter brugen af anabole steroider er påbegyndt (eller er jeg røget i stigmata-fælden her?).
    Desuden er der vel flere former for bivirkninger? Alle bliver ikke nødvendigvis ramt på samme måde som den delvist paralyserede Ditlev?

    • incognitodk den 15. maj 2013 kl. 21:58

      Hej KS og tak for kommentaren.
      Min udtalelse "En enkelt, moderat kur vil ikke medføre målbare sundhedsmæssige kroniske bivirkninger.." er faktisk noget af det man bedst kan sige, fordi det er der lavet indtil flere kontrollerede forsøg med. Der findes kliniske studier hvor man har administreret anabole steroider i doser svarende til en moderat kur, hvor man ingen alvorlige bivirkninger kunne finde. Rent faktisk har man ikke fundet alvorlige bivirkninger i nogen af denne type studier, så det er noget man kan sige med meget stor sikkerhed – det er DET saglige svar. At sige at det ville medføre bivirkninger at tage en enkelt kur ville faktisk være usagligt, da der ikke er noget der tyder på det. At det så kan falde folk for brystet fordi unge mænd gerne vil misforstå det er sådan set deres egen sag. Jeg vil hellere formidle sagligt for 99% af befolkningen, vel vidende at 1% måske gerne vil misforstå det, end at formidle usagligt for 99% af befolkningen, for at den sidste procent ikke må kunne misforstå det. Når du taler om at der jo må være noget om snakken (At det må bunde i noget), så er det jo enormt interessant at dopinghysteriet er særligt slemt i danmark. I USA findes det slet ikke og i et land så tæt på som tyskland er stigmatiseringen heller ikke til stede på samme måde som i danmark, så måske bunder hysteriet ikke reelt i forekomsten af bivirkninger, men i den danske folkeforståelse (jantelov, snyd, etc.).
      Ligemeget hvad så kan man sige at den forståelse der er af steroiders farlighed i befolkningen ikke er i overensstemmelse med den viden der rent faktisk findes på området.

      Anders

      • KS. den 20. maj 2013 kl. 14:05

        I forbindelse med du skriver at man ikke har kunnet påvise alvorlige bivirkninger i de nævnte studier, kommer jeg til at tænke på eksempler fra min omgangskreds og diverse medier, som umiddelbart strider imod dette.
        Heriblandt et eksempel med en ung fyr, en bekendt, der efter 3 ugers indtagelse af et oralt præparat (oxymetholone også kaldet "oxy" el. "anadrol") blev indlagt med nedsat nyrefunktion og forhøjede levertal. Lægen, koblede hurtigt indtagelsen af det anabole præparat sammen med den nedsatte organfunktion (ved dog ikke hvad han baserede dette på). Han tilføjede dertil at den omtalte person, såfremt han var fortsat med at indtage præparatet, ville have risikeret organsvigt, hvilket jo må siges at være en kronisk bivirkning.

        Jeg er desuden farvet af skrækhistorier fra diverse bodybuildingfora og enkelte dokumentarfilm, som fx den danske "Doping forever".
        Der er selvfølgelig en del usikkerhed forbundet med denne slags historier, samt mediers fremstilling af sagen.
        Alligevel må jeg erkende at min opfattelse af anabole steroider, på trods af at jeg ikke har nogen reel dokumentation der modstrider udsagnet om at en enkelt, moderat kur ikke vil medføre målbare sundhedsmæssige kroniske bivirkninger, er præget heraf.
        Jeg tænker at det blot undestøtter ideen, om den fejlinformerende effekt den danske debat har, i kraft af sin usaglige karakter.

        I forbindelse med ovenstående kunne det i øvrigt være interessant at høre hvilke præparater der er tale om i disse kliniske studier? Begrebet "anabole steroider" dækker jo over et forholdsvis bredt udvalg af præparater. Har du evt. et link eller anden reference, så jeg selv kan sætte mig lidt ind i sagerne?

        Det er svært at sætte tal på hvor mange procent af befolkningen der vil misforstå en sådan udtalelse, men jeg forstiller mig at drejer sig om mere end 1%.
        Jeg kan selvfølgelig kun være enig, når du skriver, at dette ikke er en begrundelse for at udtale at en enkelt moderat kur vil medføre målbare sundhedsmæssige kroniske bivirkninger, hvis intet belæg er for det. Den slags modificering af sandheden bidrager på ingen måde positivt.
        Medtænker man til gengæld andre faktorer, som fx den vanedannende effekt der hos nogle personer kan være forbundet med første kur, kan denne ikke siges at være ufarlig (hvilket du heller ikke gør).
        "Jeg kender satme mange der skulle have en enkelt kur, som endte med 10-20 stykker" (citat hentet fra en bruger på http://www.bodybuilding.dk)
        Jeg er ikke uenig i at man må holde sig til den reelle viden man har på området, også når emner som brugen af steroider berøres.
        Jeg mener dog stadig at det er nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser over, hvordan en given fremlægning af resultater fra studier, m.m. kan påvirke den generelle opfattelse af brugen af anabole steroider – uden at vi skal ende ud i en modificering af sandheden eller manipulation.

        Tak for et hurtigt svar og en formidabel blog! 🙂

        • incognitodk den 20. maj 2013 kl. 17:45

          Hej igen KS
          Jeg er jo altså af den absolutte overbevisning at information gerne vil være fri og den har det bedst, når man ikke vrider den. Dét som jeg opponerer imod er den tendens der har været pressen, hvor man skriver om hvor farligt der er, hvorefter der flakkes over til en mere eller mindre tilfældig politiker som siger "iiih ja, det må vi da hellere gøre ulovligt. Sandheden for krudt er selvfølgelig ikke at det er umuligt at komme galt afsted med, men at det handler langt. langt mere om dem der bruger stofferne, end om selve stofferne, præcis ligesom det er tilfældet med f.eks. hash, kokain og amfetamin. amfetamin omtales jo ikke normalt som værende "farligt" i samme omfang som steroider, på trods af at den akutte farlighed sandsynligvis er større end for AAS. Og man skal også huske på at der er en stærk confirmation bias omkring brug af AAS, i den forstand at det kun er dem det går galt for, som vi husker, når virkeligheden nok er at for hver 100 personer er der nok 50-70 der får kosmetiske bivirkninger, 10-20 der får moderate sundhedsmæssige bivirkninger og under een der får alvorlige sundhedsmæssige bivirkninger. Det kan du betragte som et kvalificeret gæt fra en person der har været i berøring med det miljø i laang tid.
          Men jeg kunne godt tænke mig at man i højere grad italesatte afhængighed som et problem og at man samtidig med i højere grad behandlede det som et socialt problem på linie med afhængighed af alkohol, hash, kokain osv. Det betyder også at jeg helst så man adskilte motionsdoping og sportsdoping og lagde testningsordningen over til DFHO, men det er en anden og langt mere kompliceret diskussion ;o)

          Anders

  6. KS. den 21. maj 2013 kl. 21:39

    Du får belyst nogle interessante perspektiver på brugen af anabole steroider. Jeg må sige at jeg kun kan tilslutte mig de fleste af dine standpunkter. Især når du stiller skarpt på misbrugerne, altså den gruppe der har udviklet en afhængighed, som et område med behov for øget fokus.

    • incognitodk den 21. maj 2013 kl. 21:52

      mange tak… vi må jo se om vi kan få vredet armen om på beslutningstagerne, så de kan gøre noget klogt ;o)

      anders

Leave a Reply Cancel Reply