“CandidLab – hvad er nu dét for noget?”

Det er noget om kosttilskud og hvis jeg selv skal sige det, er det ret smart. Det er en hjemmeside, som jeg blevet involveret i driften af, og formålet med den er at hjælpe forbrugere med at sammenligne kosttilskud på pris, smag og kvalitet, så de (i?) kan købe det, der passer dem bedst.11933548_10153522049631445_1720768896_o

Kosttilskudsmarkedet er en jungle

Jeg har skrevet om det før og det har ikke ændret sig siden sidst. En stor del af handelen af kosttilskud foregår online og det betyder, at handelen bliver fordelt udover mange forskellige lande. Da de forskellige lande har forskellige regler for indhold, deklaration og anprisning, skaber det et marked, som er meget uigennemskueligt. Den del af kosttilskudshandelen, der ikke foregår online, sker i helse- eller sundhedsbutikker, hvor personalet ofte er ligeså kvalificerede til at udtale sig, som en elektriker er til at udtale sig om neurokirurgi. Som om dét ikke er nok, så er der samtidig utroligt meget ‘broscience’ omkring kosttilskud, både fra fitnessmiljøet og fra det alternative (ved ikke lige hvad det alternative miljø’s pendant til ‘broscience’ hedder). Så informationslandskabet omkring kosttilskud er et veritabelt clusterfuck, for at sige det i klart sprog.

Det er derfor svært for lægmand at gennemskue kosttilskud. Fuck, det er sgu svært selv for fagfolk. Den bedste kilde til information er for tiden nok Examine.com, som meget grundigt samler op på evidensen på kostiltskud. Men når man går ind på siderne for de enkelte tilskud, er der ofte 30-40 siders tekst, 30+ afsnit og over 500 videnskabelige referencer, og dét kan sagtens være nok til, at den almindelige forbruger står af, før de har fundet, hvad de ledte efter til at starte med.

Så når det handler om kosttilskudsanmeldelser, har der dels været nogle sider med meget subjektive anmeldelser som supplementreviews.com, som udelukkende indeholdt subjektive, kvalitative anmeldelser, hvor man nok kan forvente, at en stor del af dem er købt og betalt på forskellige måder; og så Examine.com, der godt nok er evidensbaseret, men lidt utilgængelig og stadig kvalitativ. Der findes også LabDoor.com, som har kosttilskudsanmeldelser baseret på pris og kvalitet, men i deres kvalitetsvurdering samler de både “label accuracy”, “product purity”, “nutritional value”, “ingredient safety” og “projected efficacy”, hvor det er min overbevisning, at de fleste folk, i danmark ihvertfald, nok går mest op, hvor godt det virker (samt smag og pris).

Enter CandidLab

Sidste sommer lavede jeg et par ting med Christian Møller, som dengang drev siderne FitnessBuddy og Fitnessnation. FitnessBuddy var en side med kosttilskudsanmeldelser, (som Christian selv havde skrevet), med affiliate links sat op til forhandlerne. Dér spurgte Christian mig til muligheden for at lave en form for kvalitetsscore til proteinpulvere, underforstået evidens-baseret, for dét er jo en del af min “ting”. Da jeg/vi begyndte at komme i gang med dét, så vi muligheden i at lave en side, hvor der var gode kosttilskudsanmeldelser, som både dækker smag, pris og forventet effektivitet. Dermed blev FitnessBuddy til CandidLab, som jeg nu er blevet partner i. CandidLab laver altså anmeldelser af smag (baseret på vores testpanels blændede tests), en kvalitetsscore baseret på algoritmer, der udfra deklarationerne laver en evidensbaseret kvalitetsscoring af kosttilskud, og endelig en prissammenligning. Disse anmeldelser bliver sat op med affiliate links til forhandlerne, hvilket altså betyder, at hvis folk køber noget via de links, vi har forsynet dem med, får vi en returkommission.

Igennem tiden har jeg fået mange tilbud om at engagere mig i kosttilskudsforretninger på den ene eller anden måde, men jeg har generelt undslået mig, da det let kunne gå ud over min videnskabelige uafhængighed at blive forbundet med enkelte kosttilskud. Grunden til, at jeg har engageret mig i CandidLab er, at det ikke er knyttet til enkelte kosttilskud og egentlig bare er en lidt mere automatiseret måde at besvare nogle af de spørgsmål, jeg alligevel hele tiden får. Samtidig med synes jeg, det er en win-win måde at tjene lidt penge på, rent moralsk. 1. Vi hjælper folk med finde de bedste kosttilskud, 2. Vi giver forhandlerne flere kunder og 3. tjener lidt undervejs. Det er ikke meget endnu, men omsætningen i den slags afhænger rigtigt meget af organisk trafik fra google og derfor er ens google ranking på de rigtige søgetermer virkeligt vigtig. Det tager noget tid at bygge op, men det kommer. Og da konceptet meget let kan skaleres til at omfatte andre lande også, er det noget der med lidt held (og givetvis meget arbejde) kan blive rigtige penge værd.

Så når I for fremtiden skal købe jeres kosttilskud, vil jeg anbefale jer at slå en smut forbi CandidLab. Jeg/vi arbejder stadig på algoritmerne, men dem, der er online nu, kører rigtigt fint. Jeg er særligt stolt af scorerne for proteinpulvere og aminosyreprodukter (kommer snart), der er baseret på “digestible indispensable amino acid score” (DIAAS), som WHO og FAO anbefaler som guldstandard (og som iøvrigt erstatter den gamle “protein digestibility-corrected amino acid score” (PDCAAS) score, og scoren for multivitamin/mineraler, som tager højde for både indhold af enkelte mikronæringsstoffer, samt gennemsnitlige indtag på befolkningsniveau.

Hvad mere?

Derudover kommer vi også til at få lavet laboratorietests af en række kosttilskud. Mange af jer har sikkert hørt om skandalerne i kosttilskudsbranchen, hvor indholdet ikke stemte overens med deklarationen. Det har været særligt udtalt med proteinpulvere, hvor der har været problemer med fortynding med kulhydrater eller lysin. Den slags kan og vil vi hjælpe med at slå hul på på det danske og skandinaviske marked. Det kræver dog liiiige, at der kommer lidt flere penge igennem, før vi har råd til den slags dyre sager og for tiden er vi i gang med at søge penge hos Innovationsfonden blandt andet til dét.

16 Comments

  1. hemming4real den 24. august 2015 kl. 16:45

    Rigtig godt initiativ! Efter at have browset lidt rundt virker det som nogle meget udførlige anmeldelser af hvert enkelt produkt. Jeg glæder mig også til I får lavet jeres egne laboratorieanalyser.

    På sigt kunne det også være fedt med forskellige underkategorier for protein (valle, kasein osv.) Men alle de udviklingsmuligheder har I nok allerede tænkt på 🙂

    • incognitodk den 24. august 2015 kl. 17:00

      ja, man kan gøre mange ting, men ikke helt så mange ting ad gangen, hvis man rent faktisk skal være færdige med nogle af dem ;o)

      Anders

  2. MadsH den 24. august 2015 kl. 19:42

    Fantastisk initiativ! scrollede lige hurtigt ned over listen af testet produkter, og hvor ville jeg gerne have set en score på "BulkPowders" whey 100, de er umiddelbart i den billige ende og på vej op på det danske markede. Kan det måske komme i næste gang?

    • incognitodk den 25. august 2015 kl. 6:53

      Hej Mads. Vi har fået flere forespørgsler på BulkPowders, så de kommer nok i den næste runde produkter der skal anmeldes ;o)

      Anders

  3. Nicolas den 24. august 2015 kl. 19:59

    Det bliver spændende at se om In2zym holder til det hype der har været… 🙂

    • incognitodk den 25. august 2015 kl. 6:53

      yes ;o)

  4. Charlotte JJensen den 25. august 2015 kl. 6:47

    Ser virkelig frem til at I kører for fuld skrue – så der kommer et nøgtern spot on af et ellers broget marked.

    Charlotte

    • incognitodk den 25. august 2015 kl. 6:53

      Det er ihvertfald målet ;o)

      Mange tak

      Anders

  5. Jeppe Nielsen den 26. august 2015 kl. 4:27

    Nu nævner du laboratorietests af div proteinpulver, som Candidlab allerede har gjort, men hvis jeg ikke tager fejl, så har vi ikke set nogen tal? udover en lille artikel i Berlingske. Har jeg overset noget eller er de tal der bare ikke? og hvis ikke, skal vi bare tro på det udenvidere?

    • incognitodk den 26. august 2015 kl. 8:52

      Det ligger nu nogle tal på hjemmesiden, men vi har ikke discloset hvilke tilskud der har fået hvilke scorer. Vi har nemlig kun fået lavet en tentativ analyse, baseret på et Bradford assay, som er meget let at lave. Den officielle metode, Kjeldahl metoden, kræver noget væsentlig mere harsk kemi, som er noget mere bøvlet at få lavet. Når vi lige har lidt flere penge, så skal vi have DTU systembiologi til at lave både denne form for proteinbestemmelse og aminosyre analyse og så kommer tallene for de enkelte tilskud op.

      Når det så er sagt, så må du jo sådan set selv bestemme hvad du vil tro på. Det eneste vi kan gøre er at offentliggøre de målinger der kommer, evt med rapport fra den tredjepart der laver analyserne. Hvis det ikke er godt nok for dig, så tror jeg ikke du kommer til at tro på det ligemeget hvad.

      Anders

  6. gravid den 3. september 2015 kl. 15:52

    Hej, ved godt det ikke er aktuelt i netop DENNE tråd, men har læst meget på din side, og det virker som om du har en ENORM vide indenfor træning og enæring. Sagen er den at jeg er gravid i uge 29, og har de ondeste bensmerter (hævet) og ondt i ryggen. Jeg har altid trænet, og nu siger Lægen at jeg skal holde fuldstændig op! da det kan ødelægge barnet??? Huh??? Ved du om man kan tillade sig at træne noget mave og ryg, så man ikke har så ondt? I så fald hvilke øvelser ville du så tro jeg kunne lave? Synes min læge er helt ude i hampen når han anbefaler mig totalt inaktivitet :O

    På forhånd tk

    • incognitodk den 16. september 2015 kl. 10:24

      Hej Cille
      Det er svært for mig at sige hvilke øvelser du kan lave uden at kende dit tilfælde, men jeg synes det er grænsende til uansvarligt af din læge at komme med sådan en udtalelse. Den er totalt imod den fremherskende evidens og sundhedsstyrelsen har endda tidligere udgivet en håndbog i hvilken dokumentation for de sundhedsfremmende effekter af motion under graviditeten blev gennemgået og stort set samtlige målbare parametre knyttet til moderens eller barnets sundhed og fødslen bliver påvirket positivt af træning, selv hård træning.
      Man anbefaler normalt at holde sig fra rygliggende øvelser sent i graviditeten, og i visse tilfælde lunge type øvelser, men jeg vil klart råde dig til at lave nogle lette dødløft, split squats og squats, helst under kyndig vejledning. Det holder ryggen glad ;o)

      Anders

  7. Rued den 7. september 2015 kl. 9:00

    Fremragende initiativ – jeg kender også Christian Møller, og jeg er sikker på, I nok skal blive en ledende ressource inden for anmeldelser af kosttilskud.

    Venlig hilsen
    Rued http://www.fitspace.dk

    • incognitodk den 16. september 2015 kl. 10:17

      Mange tak. Det håber vi også på ;o)

      anders

  8. kenneth Mogensen den 2. november 2015 kl. 19:03

    ærgerligt at i ikke tog Bulkpowders med. Den billiste på market (måske) let at ryste ud, højt indhold at protein og fin smag. vh kenneth

    • incognitodk den 13. november 2015 kl. 10:15

      vi skulle jo starte et sted. Bulkpowders kommer helt sikkert med når panelet bliver udvidet. Men lige nu har vi fokus på at få et par ekstra kategorier på, så vi inkluderer kreatin og PWO produkter f.eks. Men bulkpowders kommer helt sikkert.

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply