Spring til: Er der nogen bivirkninger ved arakidonsyre?, Brugsanbefalinger, Arakidonsyre i mad, Konklusion, Det tekniske, Hvad er det nye?, Referencer og kilder
Arachidonsyre (engelsk arachidonic acid, ARA) er en flerumættet omega-6 fedtsyre. I de seneste år er stoffet begyndt at blive interessant som sportskosttilskud, og måske som noget, der har gunstige effekter på sundhed generelt. Her giver vi dig det overblik du har brug for.
Ligesom omega-3 fedtsyrer, bruges omega-6 fedtsyrer dels til at holde cellemembranerne “bløde” og flydende og dels til at danne signalstoffer i kroppen (prostaglandiner, leukotriener og thromobxaner, samlet set kendt som eicosanoider).
Omega-6 fedtsyrer er ligesom omega-3 essentielle. Det betyder, at vi skal have dem for at vores krop fungerer som den skal. Man har historisk ment at omega-3 fedtsyrer generelt dannede en række antiinflammatoriske signalstoffer, mens omega-6 fedtsyrer skulle danne pro-inflammatoriske signalstoffer og derfor at omega-6 var skidt. Men de senere års forskning har ændret lidt på det syn. Derfor er arachidonsyre interessant at kigge på nu.
Er der nogen bivirkninger ved arakidonsyre?
Arachidonsyre menes at spille en rolle i inflammation. Studier har vist at hos folk med inflammationssygdomme (f.eks. leddegigt) kan en kost med reduceret indhold af arachidonsyre mindske symptomer. Det er dog ikke det samme som at et højere indtag af arachidonsyre kan udløse gigtsymptomer i raske. Arachidonsyre laves om til både pro- og antiinflammatoriske stoffer i kroppen og folk med inflammationssygdomme laver nok mest af de første. Så hvis man døjer med gigt, psoriasis eller lignende kan arachidonsyre potentielt forstærke symptomerne (1).
Brugsanbefalinger?
Hvis man vil bruge Arachidonsyre, skal det være hver dag i en dosering på 1.0-1.5 g/dag, hver dag. Det er sandsynligvis bedst at indtage sammen med et måltid med fedt i og det er sandsynligvis lige så godt i en portion, som delt op i flere.
Arakidonsyre i mad:
Arachidonsyre er en flerumættet fedtsyre, der findes i kød og i større mængder i f.eks. lever. Kylling, æg, oksekød og svin indeholder arachidonsyre.
(6)
Konklusion: Sammenfatning på arachidonsyre som præstationsfremmende kosttilskud
Når man kigger på de videnskabelige forsøg, der er lavet i mennesker vedrørende de præstationsfremmende effekter af ARA i mennesker, er der et studie, der er entydig positivt, ét der er moderat positivt og et der er negativt (som i ingen effekt). Belært af historien har vi set mange kosttilskud, hvor man efter indledende positive forsøg ikke kunne genfinde de første positive resultater, må man sige at ARA ser lovende ud, men det er langtfra veldokumenteret som præstationsfremmende eller vævsopbyggende kosttilskud. Det er altså nogenlunde sandsynliggjort at det kan virke præstationsfremmende.
Arachidonsyre ser lovende ud, men det er langtfra veldokumenteret, som præstationsfremmende eller vævsopbyggende kosttilskud
Hvis man dyrker noget sport, hvor det er interessant at få lidt større muskelmasse og bedre evne til at lave maksimalt muskelarbejde over sekunder til få minutter, f.eks. Roning, banecykling, mellemdistanceløb og boldspil, så kan brug af ARA godt give mening. Men man bør sikre sig at man først har testet de ting af der med større sandsynlighed virker først. Det kan f.eks. være Kreatin, beta-alanin og et tilstrækkeligt proteinindtag.
Det tekniske: Omega-6 fedtsyrer og deres stofskifte
Mennesker har brug for at få tilført omega-6 fedtsyrer i et vist omfang. Der findes en række forskellige omega-6 fedtsyrer, som kroppen selv kan omdanne til andre omega-6 fedtsyrer og til sidst til de omtalte signalstoffer. Den “første” omega-6 fedtsyre er linolsyre, der er hovedbestanddel i en lang række planteolier. Den række af forædlingstrin, som omega-6 fedtsyrer gennemgår, matcher den omega-3 fedtsyrer gennemgår og det er faktisk også de samme enzymer, der omdanner både omega-6 og -3.
Så ikke nok med at omega-6 danner signalstoffer, der kan øge inflammationen, så skaber det yderligere udfordringer fordi den den vestlige kost indeholder meget, meget mere omega-6 end omega-3. Derfor har man haft en hypotese om at en overvægt af omega-6 fedtsyrerne kunne udkonkurrere omega-3’erne i kampen om de enzymer, der skal forædle dem, så man ville få dannet for mange pro-inflammatoriske signalstoffer.
Men i de senere år er man dels gået lidt væk fra den forklaringsmodel og dels har man efterhånden udviklet et mere nuanceret syn på hvad inflammation egentlig er. Vi har nemlig nok generelt set været lidt for hurtige til at kategorisere nogle signalstoffer som dårlige og andre som gode. Virkeligheden er, som altid, mere kompleks og et signalstof der gør noget dårligt i en kontekst kan sagtens gøre noget godt i en anden (2).
Figuren viser forarbejdningstrinene omega-3 og -6 fedtsyrer gennemgår. Figuren er reproduceret fra Wikipedia og er en del af Public Domain gennem Wikimedia Commons
Hvad er det nye så (i forbindelse med træning)?
I de tidlige 00’ere begyndte man at få øjnene op for at hovedpinepiller som ibuprofen kan påvirke muskeltilpasninger. Denne type lægemidler, NSAID’er (på engelsk: non-steroidal anti-inflammatory drugs), virker ved at hæmme enzymet cyclooxygenase (COX). COX omdanner arachidonsyre til prostaglandin H, der så igen omdannes til en række andre prostaglandiner, hvoraf prostaglandin F2a (PGF2a) er den vigtigste for musklerne. Den stimulerer nemlig proteinsyntesen (3).
Flere studier har vist at NSAID’er hæmmer udbyttet af styrketræning i unge mennesker og det er nu vist at dette kan forklares via lavere PGF2a.
Som illustrationen ovenfor viser bliver arachidonsyre brugt til at danne masser af signalstoffer og nogle af dem virker faktisk negativt på musklerne, særligt prostaglandin E2. Så hvis mængden af arachidonsyre på nogen som helst måde er flaskehalsen i dannelsen af disse signalstoffer, vil en øget tilførsel af det, give en større produktion af disse signalstoffer.
Men det er ikke indlysende om den suppe af signalstoffer mere arachidonsyre ville give ophav til, ville være god eller dårlig for musklerne. Derfor kræver det nogle helt praktiske studier med dét og de er begyndt at komme ud nu. Dem vil vi gennemgå herunder.
Det første studie med arachidonsyre blevet publiceret i 2007 og var fra Baylor University. Det var et randomiseret, dobbeltblindet studie hvor forsøgsgruppen fik 1 g ARA per dag (og placebogruppen majsolie) i 50 dage, samtidig med at de lavede styrketræning 4 dage i ugen. Så målte man klinisk biokemi, kropssammensætning, styrke og power ved 0,25 og 50 dage og tog muskelbiopsier ved start og slut. På tværs af alle disse mål så man at power, målt ved en max 30-sekunders cykeltest, at den inflammatoriske biomarkør IL-6 faldt og at mængden af Prostaglandin E2 steg en smule (4)
I det næste studie, der blev lavet i 2014-15 og publiceret i 2016, blev 30 personer randomiseret til enten at få placebo eller 1.5 g ARA/dag sammen med 3 ugentlige styrketræninger i 8 uger. Her fandt man at de forsøgspersoner der fik ARA, steg i muskelmasse (cirka 3 %), maksimal styrke og power på (begge 5-10%) (5).
Det tredje studie var et akut studie i mennesker, hvor man undersøgte konsekvensen af 4 ugers supplering med 1.5 ARA/dag i 4 uger (eller placebo) ved siden af styrketræning. Resultaterne herfra blev publiceret over 3 forskellige artikler. Der rapporterede man at det mindsker antallet af blodplader og monocytter i blod, opregulerer de myogeniske faktorer myogenin og MyoD i musklerne (man normalt forbinder med vævsopbygning). Man fandt også at forsøgspersonerne, der fik ARA havde et stærkere inflammations respons på træning, blandt andet i form af kreatin kinase, der er en muskelskade markør. Men da man målte muskelproteinsyntese var der ingen forskel. Samlet set indikerer resultaterne fra artiklerne fra dette studie at det er tvivlsomt om der er en effekt (6–8).
Referencer og kilder
1. Adam O et al. Anti-inflammatory effects of a low arachidonic acid diet and fish oil in patients with rheumatoid arthritis. Rheumatol. Int. 2003;23(1):27–36.
2. Tallima H, El Ridi R. Arachidonic acid: Physiological roles and potential health benefits – A review. J. Advert. Res. 2018;11:33–41.
3. Trappe TA, Liu SZ. Effects of prostaglandins and COX-inhibiting drugs on skeletal muscle adaptations to exercise. J. Appl. Physiol. 2013;115(6):909–919.
4. Roberts MD et al. Effects of arachidonic acid supplementation on training adaptations in resistance-trained males. J. Int. Soc. Sports Nutr. 2007;4:21.
5. De Souza EO et al. Effects of Arachidonic Acid Supplementation on Acute Anabolic Signaling and Chronic Functional Performance and Body Composition Adaptations. PLoS One 2016;11(5):e0155153.
6. Mitchell CJ et al. Effect of dietary arachidonic acid supplementation on acute muscle adaptive responses to resistance exercise in trained men: a randomized controlled trial. J. Appl. Physiol. 2018;124(4):1080–1091.
7. Markworth JF et al. Arachidonic acid supplementation modulates blood and skeletal muscle lipid profile with no effect on basal inflammation in resistance exercise trained men. Prostaglandins Leukot. Essent. Fatty Acids 2018;128:74–86.
8. Markworth JF et al. Arachidonic acid supplementation transiently augments the acute inflammatory response to resistance exercise in trained men. J. Appl. Physiol. 2018;125(2):271–286.
8. Adam O, et al. Anti-inflammatory effects of a low arachidonic acid diet and fish oil in patients with rheumatoid arthritis. Rheumatol Int. (2003)
9. Li, B & Birdwell, C & Whelan, Jay. (1994). Antithetic relationship of dietary arachidonic acid and eicosapentaenoic acid on eicosanoid production in vivo. Journal of lipid research. 35. 1869-77.