Anmeldelser af træningsprogrammer

Jeg har tænkt på, at der skal til at være nogle mere direkte anvendelige, såkaldt applied indlæg her på bloggen. En del af denne indsats skal være en serie anmeldelser af træningsprogrammer, baseret på til dels en træningsfaglig analytisk tilgang og til dels erfaringer fra mig, selv, mine klienter og min omgangskreds. I dén forbindelse laver jeg også en række af indlæg med baggrundsmateriale til anmeldelserne.

Liste af anmeldelser færdiggjort og under produktion

Jeg vurderer hvert enkelt program i forhold til deres effekt på styrke, muskelvækst, brugbarhed så en samlet vurdering der tager højde for førnævnte.

BAggrundsmateriale

Om at bruge træningsprogrammer

Når man skal prøve et træningsprogram fra nettet eller fra en træner, skal man ikke lave om på det. Jeg har simpelthen ikke tal på hvor mange gange jeg har oplevet motionister “teste” et eller andet program, hvor de liiiige mente, at der manglede lidt ekstra sæt ditten og datten og der var lidt for meget dutten, og så virkede programmet i øvrigt af helvede til. “Det er sgu nok ikke så mærkeligt, når du har fucket det op med alle dine justeringer, Tintin”. Som regel er der en grund til at programmer, som er blevet kendte, har lige præcis den udformning de har, nemlig at de virker fornuftigt. Der kan selvfølgelig være individuelle forskelle på, hvordan man reagerer på ting eller på hvad man har brug for træningsmæssigt, men man kan per deifinition ikke vurdere, hvordan et træningsprogram virker, hvis man laver om på det undervejs. Derfor – første gang du prøver et bestemt træningsprogram, så brug det præcist som beskrevet. Når du er færdig med det, eller har kørt det så lang tid som du mener du skal for at vurdere det, kan du lave din vurdering og så lave eventuelle justeringer til eventuel fremtidig brug af programmet.

Om anmeldelserne

Før du springer videre til anmeldelserne, så husk på at det altid er bedre at lave noget end ikke at lave noget og hvis dét at du bedre kan lide et bestemt program end et andet, er en væsentlig faktor i at du rent faktisk får trænet, så skal du ikke hænge dig i om det ene program er bedre end det andet, men i det lange løb bør du sørge for at nok variation til at du har fortsatte fremskridt.

Mangler der noget?

Såfremt du godt kunne tænke dig anmeldelser af andre programmer, så skriv endelig til mig, enten via en kommentar til denne post, eller via kontaktformularen på bloggen.

49 Comments

  1. Johannes den 15. januar 2012 kl. 23:03

    Lækkert, det ser jeg frem til! 🙂

  2. Mads den 21. januar 2012 kl. 19:24

    Det ville være fedt, hvis du også kunne anmelde nogle af de meget hypede programmer, såsom I,Bodybuilder og lign. Tak for en god blog.

    • incognitodk den 23. januar 2012 kl. 8:14

      Det var en god ide. jeg går ud fra at du med "meget hypede programmer" specielt referere til indhold fra t-nation, right? Jeg smider dem på listen…

      Anders

  3. Mads den 24. januar 2012 kl. 13:16

    Jo især, men også nogle af dem fra Bodybuilding.com, der lover nogle vilde resultater på kort tid. Selv hvis konklusionen er, at disse programmer er lort, så er det værd at anmelde nogle af dem.

    • incognitodk den 24. januar 2012 kl. 15:57

      kan du ikke specificere hvilke, du tænker på? Der er jo over 1000 programmer eller workouts på bodybuilding.com, så det kan være lidt svært at vide præcist hvilke du tænker på ;o)

      Anders

      • Mads den 26. januar 2012 kl. 18:10

        Jo, det kan godt se, at jeg er nødt til:)
        Fra T-Nation: "I, Bodybuilder" og "6 Weeks to Superhero Program"
        Fra Bodybuilding.com: "Kris Gethin 12 Week Trainer" og "Lee Labrada's 12-Week Lean Body"
        Programmerne indeholder også e kost- og kosttilskudsaspekt, som du meget gerne må kommentere på;)

        Tak for dine fantastiske artikler!

        • incognitodk den 26. januar 2012 kl. 18:35

          velbekomme… de omtalte programmer er sat på to-do listen ;o)

          Anders

  4. Kim Smidt den 25. januar 2012 kl. 12:07

    Jeg glæder mig til at du laver noget om HST træning. Det er det jeg syntes virker mest spændende af alle træningsprogrammer lige nu. Og så føler man sig så dejligt smadret bagefter!

    • incognitodk den 26. januar 2012 kl. 12:34

      det lyder godt. HST kommer inden for en overskuelig fremtid. ;o)

      Anders

      • Martin den 14. marts 2013 kl. 7:04

        Hvad med en anmeldelse af Stronglifts 5*5?

        • incognitodk den 14. marts 2013 kl. 18:49

          Den er sat i bogen

          Anders

  5. Rasmus den 28. januar 2012 kl. 23:45

    Hej Anders, det kunne være fedt, hvis du gad at kigge på Layne Norton's PHAT program, som også er blevet ret populært.
    http://www.simplyshredded.com/mega-feature-layne-

    • incognitodk den 29. januar 2012 kl. 10:08

      god ide… den sætter jeg på listen
      Anders

  6. […] Post navigation ← Previous Next → […]

  7. […] er der endnu en programanmeldelse. Denne gang om styrketræningskonceptet […]

  8. Sugarray den 11. april 2012 kl. 7:57

    Kæft jeg glæder mig til listen er færdig 😉

    Selvom din liste allerede er lang, så hvis du skulle have tid må du gerne kigge på "Stripped down hypertrophy".
    http://www.t-nation.com/free_online_article/sport

    // Sugarray

    • incognitodk den 11. april 2012 kl. 12:48

      ;o) det er noteret

      Anders

  9. Morten den 22. juni 2012 kl. 0:24

    Hej Anders.

    Har fuldt din spændende blog i lang tid.
    Når du nu anmelder diverse programmer, så kunne det være helt fantastisk, hvis du gad at bruge lidt tid på at lave en blog omkring styrketræning for cykelryttere. Jeg er selv cykelrytter på eliteniveau, men syntes det er en jungle at finde rundt i, om det overhovedet kan betale sig at bruge tid på det.

    Jeg håber det er noget du vil bruge lidt tid på

    Morten

    • incognitodk den 25. juni 2012 kl. 10:56

      hej Morten
      Det mener jeg bestemt at det er. Der findes overordentlig god evidens for at styrketræning både kan påvirke nyttevirkningen under cykelarbejde, samt forstærke performance under sprint og reducere forekomsten af ryg- og lyskeproblemer, så der er bestemt noget at komme efter. Jeg vil sætte det i "bogen" til en af de kommende poster.

      Anders

  10. Frank_Dyrholm den 23. oktober 2012 kl. 19:48

    Det ku også være fedt med en anmeldelse af John Broz træningsfilosofi og fx Daily Squat Rutine. Dvs. noget om den bulgariske træningsfilosofi og evt. dine tanker om restitution og overtræning.

    • incognitodk den 25. oktober 2012 kl. 12:48

      ahhh, ja. et besøg hos coach abadiev. Det kunne godt være at det var på tide ;o)

      anders

  11. TerraIncognito den 20. december 2012 kl. 19:47

    Er det ikke ved at være på tide med en ny anmeldelse af at program? Glæder mig til fremtidige anmeldelser!

    • incognitodk den 25. december 2012 kl. 9:36

      Jo, det er det ;o)

      Anders

  12. Helle den 21. december 2012 kl. 11:52

    Lyder som en fed idé! 😀

  13. Andreas den 7. marts 2013 kl. 23:32

    Krydser fingre for gvt eller gt 😉

    • incognitodk den 9. marts 2013 kl. 11:45

      er på vej ;o)

      anders

  14. Mace den 12. marts 2013 kl. 14:27

    Wendler 5/3/1 kunne være fedt at få en anmeldelse af. Er et af de programmer, som jeg overvejer at kaste mig over.

    • incognitodk den 12. marts 2013 kl. 15:20

      Det er noteret ;o)

      anders

  15. mikkel den 12. december 2013 kl. 15:45

    En fin liste, men synes ikke der har været så mange anmeldelser endnu. Er der flere på vej;)

    • incognitodk den 13. december 2013 kl. 14:11

      Hej Mikkel
      Nej, det er som om der kommet så mange andre ting, der skulle skrives først. Men der er 3-4 kladder om programmer i støbeskeen ;o)

      Anders

  16. Thomas den 2. januar 2015 kl. 15:58

    Hej Anders. Rigtig godt arbejde her på bloggen. Er der nye anmeldelser på vej?

    • incognitodk den 25. januar 2015 kl. 21:58

      der er masser af kladder. Bare ikke så meget tid til at gøre dem færdige ;o)

      Anders

  17. Mikkel den 26. august 2015 kl. 16:28

    Er du gået helt i stå? 😉
    Spændende læsning! 🙂

    • incognitodk den 26. august 2015 kl. 20:40

      ikke gået i stå, bare optaget elsewhere. Men ikke væk.

      Anders

  18. Rune den 8. juli 2017 kl. 21:29

    Men tæt på at gå i stå 😉 …det er ellers meget spænende og godt skrevet 🙂

    • Anders Nedergaard den 13. september 2017 kl. 13:15

      ja, jeg er godt nok gået lidt i stå. Der er bare meget at se til ;o)

      Anders

  19. Claus den 11. februar 2019 kl. 21:19

    Hej Anders
    Har læst på din blog, og kørt smolov jr med god fremgang. Er der et andet program som du kan anbefale, når det er styrke jeg går efter.

    • Anders Nedergaard den 21. februar 2019 kl. 12:30

      Hej Claus
      Smolov er altid et forsøg værd ;o)

  20. Claus den 11. februar 2019 kl. 21:26

    Hej Anders
    Jeg har kørt smolov jr med god fremgang i øvelserne. Er der et andet styrkeprogram du kan anbefale med styrke fremgang in mente.

    • Anders Nedergaard den 21. februar 2019 kl. 12:30

      Hej Claus
      Smolov er altid et forsøg værd ;o)

  21. Bárður den 12. juni 2020 kl. 23:09

    Hej min ven,

    Nu faldt jeg lige over denne side. Er du gået i stå?

    • Anders Nedergaard den 22. juni 2020 kl. 11:07

      Mjae, håber dog på at komme igang igen ;o)

      Anders

  22. Jesper den 26. juni 2020 kl. 10:17

    Hej Anders!
    Vi er flere der venter spændt på flere program anmeldelser. 😀

    • Anders Nedergaard den 4. september 2020 kl. 14:11

      Nogle bestemte programmer, du gerne vil have et review på?

      Anders

      • Jesper den 7. september 2020 kl. 10:34

        Hej Anders.
        Jeg har faktisk 2 stk. Det ene er GZCL metoden, og det andet er “The bridge”

        Jeg har lige kørt 10 uger med GZCL og synes det fungerede ret godt. Jeg blev en del stærkere igennem den den mesocyklus.

        Den næste mesocyklus bliver 8 uger med The Bridge. Men det kunne være rigtig spændende at høre hvad du siger til de 2 træningsmetoder.

  23. jakob den 30. november 2022 kl. 10:06

    Jeg glæder mig til at læse anmeldelse af Wendler 531 – umiddelbart har jeg en mistanke om at volumen bliver lige i underkanten når den bruges sammen med Boring but Big assistance programmet (som Wendler ellers selv anbefaler)

    • Anders Nedergaard den 6. juni 2023 kl. 10:43

      Hej Jakob

      Jeg deler din bekymring, men det virker jo for nogen. Det virker ikke sååå godt for mig.

  24. Peter den 13. januar 2023 kl. 13:29

    Hej Anders

    Kommer der en anmeldelse af Sheiko
    I så fald er det et program du vil kunne anbefale?

    • Anders Nedergaard den 6. juni 2023 kl. 10:42

      Det kunne sagtens være og det er helt sikkert noget jeg kan anbefale. Det passer godt til halvgamle røvhuller, hvis krop bliver holdt sammen af gaffatape og tyggegummi

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply