Åh nej, nu kører pressen igen. Proteiner eller ej?

Nu er den gal igen, desværre. Den almindelige dansker har fået endnu en grund til at sige “Jamen, forskerne ændrer mening hele tiden. Jeg giver op og spiser, som jeg har lyst til”. Årsagen er selvfølgelig det store befolkningsstudie fra ti forskellige lande fra PANACEA kohorten (Vergnaud et al, 2013), som desværre har fyldt en del i dagspressen de sidste dage.

Vergnaud Studiet kort

Studiet omfatter 373.803 personer fra ti forskellige lande. Måleparametrene er selvrapporteret fødeindtag samt fødeindtag ved fem års opfølgning. Vægten blev målt under kontrollerede omstændigheder ved start, og ved opfølgning var vægten selvrapporteret. Forskerne har i den efterfølgende analyse lavet en model, hvor de undersøger hvor meget en given ændring i indtag af et eller andet (i dette tilfælde protein) hænger sammen med en given ændring i et givent måleparameter. På baggrund af denne type model kan man retrospektivt simulere, hvilken konsekvens det har at erstatte 5% af energiindtaget fra et markonæringsstof med et andet (det er dog stadig ikke et interventionsstudie, som kan sige noget helt konkret om kausaliteten). Det kontroversielle ved studiet er, at man har fundet, at et højere proteinindtag på bekostning af kulhydrat eller fedt var forbundet med en vægtøgning over de fem år, studiet forløb.

Hvad vi mener at vide om protein

Det er jo meget “moderne” at sige, at protein slanker, og jeg vil da også indrømme, at når jeg selv laver kostvejledning med henblik på sportsernæring eller vægttab, så anbefaler jeg rimeligt høje proteinindtag (1.5-2.0 g/kg/dag, afhængig af formål). Rationalet bag, at protein skulle være godt i forhold til vægttab, kan opsummeres i følgende faktorer:

  • Protein medfører højere fødeinduceret termogenese end kulhydrat og fedt – eller på dansk; det koster mere energi at forbrænde protein. Dermed får man ikke ikke al energien ud af det protein man spiser. Derfor skulle man forvente, at hvis man erstatter noget af det andet i et måltid med protein, så fik man netto indtaget mindre energi per måltid.
  • Protein har et højere mæthedsindeks og mætter altså mere per energiindhold. Det betyder, at når man erstatter noget af “det andet” i et måltid med protein, så vil det for det meste føre til, at man indtager mindre energi, før man bliver mæt. Dette skulle specielt gøre sig gældende, hvis man erstatter stivelseskilder med protein. Denne faktor er sandsynligvis mere tungtvejende end den førstnævnte og den næste.
  • Protein har en såkaldt partitioneringseffekt. Det vil sige, at protein gør det lettere for kroppen at putte næring i musklerne end i fedtet (specielt sammen med styrketræning) ELLER at tage næring fra fedet i stedet for musklerne (i forbindelse med vægttab)

Ud fra disse pointer skulle det jo være en no-brainer, at protein slanker, og det gør det måske også, men der kan være meget forskel på, hvad der sker, når folk bliver puttet på en særlig kost i forbindelse med et forsøg, og når de bare spiser deres selvvalgte kost.

Interventionsstudier

I forbindelse med vægttabsstudier, hvor man putter folk på diæter med begrænset energiindtag, ser man stort set uden undtagelse en positiv effekt af højt proteinindtag, både på vægttab, diverse biomarkører for sundhed og subjektive parametre (f.eks. sult). Det samme billede toner frem, hvis man kigger på vægtvedligehold efter vægttab, som man f.eks. gjorde i DIOGENES studiet.

Når man kigger på folk, der spiser ad libitum (“spis hvad du kan”) diæter bliver det straks lidt sværere. Jeg har faktisk kun fundet to studier af denne slags. I det første lod man først folk indtage en ad libitum kontrolkost, dernæst en isokalorisk (samme energiindtag) højprotein kost og til sidst en ad libitum højprotein kost. Og her fandt man ganske rigtigt, at højprotein kosten medførte vægttab – faktisk næsten 5 kg på 12 uger (Weigle et al, 2005). Det andet studie er faktisk fra Arne Astrups gruppe, hvor man fandt større vægttab, ihvertfald i det korte løb, med højprotein kost (Skov et al, 1999 og Due et al, 2004).

The bottom line er, at interventionsstudierne faktisk ser ud til at støtte op, om de forventninger vi har til hvad mere protein i kosten, skulle gøre ved vægten… Men hvad så med befolkningsstudierne, hvor man undersøger hvad mennesker i “fri dressur” gør?

Befolkningsstudier

Der er rimeligt god evidens for, at animalsk protein, specielt fra rødt kød er forbundet med øget forekomst af specielt tarmkræftsygdomme. Det har jeg tidligere skrevet lidt om her. Studier, der har vist en samlet større dødelighed i forbindelse med indtag af rødt kød, tror jeg personligt, kan forklares enten helt eller delvist af de tidligere beskrevne problemer ved stegning. Desværre findes der ingen studier, der korrigerer for stegeeffekter.

Men hvis man vender tilbage til tværsnitsstudier, hvor man kigger på effekten af proteinindtag på vægt, så har jeg ikke kunnet finde så meget igen… Helt generelt ser historien lidt speget ud.

Men der hvor historien bliver rigtigt uigennemskuelig er, når kræftforeningens egne forskere faktisk tidligere har lavet en videnskabelig artikel omhandlende et stort dansk befolkningsstudie, hvor de fandt, at proteinindtag var omvendt forbundet med vægtstigning og ændring i taljemål; altså at højere proteinindtag var forbundet med mindre stigning i taljemål (Halkjær et al, 2006). Dette studie er også stort (over 42,000) og af mindst samme kvalitet som Vergnaud studiet.

Den samme forfatter har faktisk tidligere skrevet en artikel om EPIC studiet (som også den aktuelle Vergnaud artikel omhandler), der i grove træk handlede om det samme, selvom analysen foregik på en anden måde. I dette studie har de visualiseret effekterne af proteinindtag på vægten, fordelt på de forskellige lande, der indgik i studiet. Og dér kan man se, at i den danske del af EPIC kohorten, var der faktisk ikke nogen signifikant vægtstigning forbundet med højere proteinindtag, hvorimod det var tilfældet for andre lande. Der var dog en liiiiille bitte vægtstigning forbundet med indtag af animalsk protein (Halkjær et al, 2011). Dermed er der altså nogle nationale forskelle i kostkultur, der også spiller ind. Skal man være lidt perfid, kunne man påstå, at vi primært skulle forholde os til den danske del, hvilket ville invalidere udsagnene fra den artikel, der i disse dage præger dagspressen.

Figur 1

Tilsvarende er der lavet en analyse af samme type som i Vergnaud studiet i en dansk befolkningsgruppe på ca. 4000 personer, hvor man forsøgte at vurdere konsekvensen af at erstatte makronæringsstoffer med andre. Her fandt man, at en erstatning på 3% af energi fra kulhydrater med protein, ville reducere risikoen for udvikling af sukkersyge med hele 16% (Færch et al, 2005).

Så hvad siger alt det her om Vergnaud studiet?

For det første er der nationale forskelle, som kan påvirke resultatet af denne type analyse, de har lavet, og der er væsentlig grund til at tro, at et højere proteinindtag ikke er forbundet med de samme effekter på vægt og sundhed i forskellige lande. Derudover kan man se, at gruppen med det højeste proteinindtag i studiet også er dem, der tidligere har været syge, dem der ryger mest og dem med den laveste forekomst af universitetsuddannelser. Dette mere end antyder, at der er en social slagside på proteinindtag, hvor et højt proteinindtag ser ud til at være forbundet med såkaldte dårlige demografiske variabler. Den kunne være rigtigt interessant, hvis der var inkluderet flere af disse demografiske variabler, så man kunne se om der var forskel på kropsvægt fordelt på forskellige demografiske grupper, samt om der var forskel på effekten af proteinindtag fordelt på forskellige gruppers samtidige indtag af grøntsager. Grunden til, at jeg mener, at dette kunne være interessant er selvfølgelig, at jeg tror, der ville være en væsentlig forskel, hvis man kunne lave sådan en lagdeling.

Derudover bliver der for hele Vergnaud studiet rapporteret et gennemsnitligt proteinindtag på 17%, hvilket virkeligt lyder højt. De fleste estimater for den danske befolkning er på omkring 14%. Om det er en fejl, der stammer fra selvrapportering af kost, eller om danskerne virkeligt generelt set spiser mindre protein end gennemsnittet for de populationer, der indgår i studiet, ved vi ikke. Men hvis det står for troende, betyder det, at majoriteten af danskerne faktisk til at starte med hører med i gruppen med lavest proteinindtag, hvilket får dagspressens formidling af historien til være på et yderst tyndt grundlag.

Endelig skal man huske på, at forskellen i vægtstigning imellem grupperne med laveste og højeste proteinindtag var 300 g på 5 år. Selv hvis der virkeligt er en sammenhæng imellem proteinindtag (for det kan der godt være) er den ret svag. Den sundhedsmæssige betydning af dette er efter alt at dømme ret svag, hvis overhovedet målbar… 1.5 kg på 25 år er til at leve med. Til sidst i artiklen af Vergnaud et al. vises, hvilken vægtstigning erstatning af 5% kulhydrat med 5% protein giver fordelt på lande. Også her ser man, at Danmark og Sverige ligger signifikant lavere end de resterende lande. Hvilket igen understreger, at der er væsentlige nationale forskelle. Muligvis er konklusionerne fra disse studier med mange lande, ikke lige så anvendelige for os, som studier der er specifikke for Danmark.

Sagt på almindelig dansk, så er jeg en smule skeptisk i forhold til resultaterne i Vergnaud studiet. Allermest fordi den vægtstigning, der skulle være forbundet med højt proteinindtag, sandsynligvis ikke er sundhedsmæssig relevant, men også fordi der er flere studier, der fortæller den modsatte historie.

Konklusion

Hvad kan vi så tage med os videre fra det her rod? Personligt bliver jeg altid ked af det, når disse ting bliver blæst op i dagspressen, fordi det med usvigelig sikkerhed resulterer i, at danskerne bliver kontrære og synes, at forskere er idioter. Og i øvrigt bliver mere ligeglade med faglige ernæringsanbefalinger.

Allerførst skal man huske på, at disse ikke-randomiserede studier uden interventioner kun kan sige noget om sammenhænge – ikke om kausalitet. Højere proteinindtag er måske forbundet med vægtstigning (hvilket man i høj grad kan diskutere), men det er ikke det samme som, at det forårsager vægtstigning. I disse befolkningsstudier er der altid kovariable og ko-korrelationer, der kan påvirke det samlede outcome.

Derudover skal vi måske ikke bekymre os så meget om vores vægt, som vi ellers er vokset op med. Nu er det jo på tale at justere de anbefalede BMI grænser op (specielt for ældre personer) på baggrund af nyere data. Under alle omstændigheder betyder det mere for vores samlede sundhedstilstand, om vi generelt er fysisk aktive og husker at spise vores grøntsager, end om vi vejer 2-3 kg for meget. Derudover er der jo andre problemstillinger, som miljøbelastningen af at spise meget kød og den øgede forekomst af visse cancersygdomme, som er forbundet med at spise meget rød kød (måske kun stegt, rødt kød og forarbejdet kød, men det er en anden diskussion).

Drenge og piger, det er sandsynligvis ikke særligt vigtigt, om protein udgør 10 eller 20 procent af jeres daglige energiindtag, så længe I ellers lever sundt.

Referencer

Vergnaud, A.-C., Norat, T., Mouw, T., Romaguera, D., May, A. M., Bueno-de-Mesquita, H. B., et al. (2013). Macronutrient Composition of the Diet and Prospective Weight Change in Participants of the EPIC-PANACEA Study. PloS One, 8(3), e57300. doi:10.1371/journal.pone.0057300

Weigle, D. S., Breen, P. A., Matthys, C. C., Callahan, H. S., Meeuws, K. E., Burden, V. R., & Purnell, J. Q. (2005). A high-protein diet induces sustained reductions in appetite, ad libitum caloric intake, and body weight despite compensatory changes in diurnal plasma leptin and ghrelin concentrations. Am J Clin Nutr, 82(1), 41–48.

Halkjær, J., Olsen, A., Overvad, K., Jakobsen, M. U., Boeing, H., Buijsse, B., et al. (2011). Intake of total, animal and plant protein and subsequent changes in weight or waist circumference in European men and women: the Diogenes project. International Journal of Obesity (2005), 35(8), 1104–1113. doi:10.1038/ijo.2010.254

Halkjær, J., Tjønneland, A., Thomsen, B. L., Overvad, K., & Sørensen, T. I. A. (2006). Intake of macronutrients as predictors of 5-y changes in waist circumference. Am J Clin Nutr, 84(4), 789–797.

Færch, K., Lau, C., Tetens, I., Pedersen, O. B., Jørgensen, T., Borch-Johnsen, K., & Glümer, C. (2005). A statistical approach based on substitution of macronutrients provides additional information to models analyzing single dietary factors in relation to type 2 diabetes in danish adults: the Inter99 study. J Nutr, 135(5), 1177–1182.

Due, A., Toubro, S., Skov, A. R., & Astrup, A. (2004). Effect of normal-fat diets, either medium or high in protein, on body weight in overweight subjects: a randomised 1-year trial. International Journal of Obesity and Related Metabolic Disorders : Journal of the International Association for the Study of Obesity, 28(10), 1283–1290. doi:10.1038/sj.ijo.0802767

Skov, A. R., Toubro, S., Rønn, B., Holm, L., & Astrup, A. (1999). Randomized trial on protein vs carbohydrate in ad libitum fat reduced diet for the treatment of obesity. International Journal of Obesity and Related Metabolic Disorders : Journal of the International Association for the Study of Obesity, 23(5), 528–536.

14 Comments

  1. Mia den 9. marts 2013 kl. 15:59

    Som humanfysiolog (ydmygt ift din titel:) læser jeg atter en gang et af dine indlæg med stor interesse !

    • incognitodk den 10. marts 2013 kl. 10:32

      Det er jeg sgu glad for at høre. Og husk på, titler er bare bogstaver. det er hvad folk gør, der gør en forskel, ikke bogstaverne efter deres navn…

      Anders

  2. Poul Haacker den 9. marts 2013 kl. 18:49

    Præmissen er også lidt skæv. Som du også nævner, er protein mere mættende => vægttab pga. lavere kcal indtag nærliggende.. I virkemighedens verden tæller man ikke kcal. Men styres til stor del af mæthed/tilfredsstillelse fra maden.

    • incognitodk den 10. marts 2013 kl. 10:33

      Præcis! Det er derfor ad libitum studierne med manipuleret proteinindtag nok er noget af det mere relevante forskning der findes,

      Anders

  3. Jens Lund den 11. marts 2013 kl. 7:48

    Dejligt at du flår den her tåbelige historie i stykker Anders. Jeg var ved at brække mig i toget i fredags, da jeg læste politikkens artikel.

    • incognitodk den 11. marts 2013 kl. 9:40

      haha. Jeg ser det tydeligt for mig… At du sidder og kampspyr i din avis i toget ;o)

      anders

  4. Morten Tillitz den 12. marts 2013 kl. 8:34

    Velskrevet Anders

    • incognitodk den 12. marts 2013 kl. 10:52

      mange tak. jeg vil også lige sende skud ud til min redaktører, som tager de grammatikfejl og stavefejl, som jeg har en tendens til at overse i min skrivefrenzy ;o)

      Anders

  5. Freso den 18. marts 2013 kl. 11:36

    Og så er der jo den præmis at de udelukkende kigger på BMI – forholdet mellem højde og vægt – og ikke på andre kropsmål (fedtprocent, taljemål, …). De 300 g/5 år der er taget på, kan sådan set lige så vel være muskelmasse som fedtmasse – og så er det jo ikke et problem at de er blevet lidt tungere ift. højden. (Omvendt kan tab på et par 100 g/5 år også være tabt muskelmasse, så de kan faktisk godt være blevet "federe", selvom deres realvægt er mindre.)

    • incognitodk den 18. marts 2013 kl. 12:14

      du har fuldstændig ret. Grunden til at jeg ikke fokusere mere på denne del af studiet var at jeg oplevede nyhedsværdien var det ikke gav vægttab, men vægtforøgelse, altså at det i højere grad var et spørgsmål om fortegn end om størrelsesorden. Dog gælder der at i ikketrænende populationer gør proteinindtag i sig selv sandsynligvis ingen forskel ift muskelmasse, så jeg tvivler lidt på at ændringen kan drives af muskelmasse. Men det havde sgu været lidt sjovere hvis de havde dexa scanninger på dem…

      anders

  6. rassom den 19. marts 2013 kl. 10:44

    Vedr. kød og miljøbelastning, så se lige den her (lang, men tiden værd!): http://www.ted.com/talks/allan_savory_how_to_gree

    • incognitodk den 19. marts 2013 kl. 16:17

      Tak for det!

      Anders

  7. Paw den 3. august 2013 kl. 0:33

    Vildt godt skrevet, og virkelig gode synspunkter. Det er altid rart at læse noget så gennemført, og så med referencer og kilder i masse vis 🙂

    • incognitodk den 3. august 2013 kl. 9:19

      mange tak

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply