Æggeblommer…. Good or bad?

Der er for nyligt blevet lavet et nyt befolkningsstudie, som undersøgte effekten af indtag af æg, specielt på forekomsten af åreforkalkning (Spence et al, 2012). Studiet har fået enorm bevågenhed på diverse medier verden over og ramt flere af de danske dagblade samt videnskab.dk.

Det er selvfølgelig rigtigt svært med den slags, for jeg selv og mange andre, der arbejder med eller har arbejdet med kost og sundhedsvejledning, er af den opfattelse at frygten for æg og kolesterol i maden er stærkt overdrevet og vil samtidig ofte gerne have folk til at spise noget mere protein, hvor æg er en glimrende kilde. Samtidig er mange af de andre mikronæringsstoffer i ægget jo i blommen, hvorfor det i det lys ville være en skam at spilde den.

Det ligger mig jo meget på sinde, at man skal til enhver tid skal være villig til at ændre sit standpunkt, såfremt der er god nok dokumentation for det, så jeg tænkte, at det var en god lejlighed til lige at kigge lidt litteratur igennem igen.

“Hvad er det med det kolesterol?”

Nu har jeg allerede afsløret, at jeg jo ikke selv tror på at kolesterol er så skidt, som det ofte postuleres og måske slet ikke er skidt overhovedet. For nogle er det måske en kontroversiel påstand, så lad mig redegøre for hvorfor.

Æg

Rigtigt mange i min egen generation er vokset op med at få at vide at kolesterol er noget værre noget, og hvis det er for højt, SÅ skal man da spise mindre fedt og have kolesterolsænkende medicin. De fleste er ikke klar over at dette standpunkt i forholdsvis høj grad stammer fra lobbyaktivitet fra lægemiddelindustrien i forbindelse med deres markedsføring af deres første eksemplarer af den kolesterolsænkende medicin statiner. I virkeligheden findes der ikke særligt god evidens for, at kolesterol er den kritiske faktor i udvilkingen af hjertekarsygdomme, og interessant nok findes der faktisk ikke rigtigt evidens for, at kolesterolsænkende behandling gør noget godt i mennesker, der ikke fejler andet end, at deres kolesterol er højt. Det er først, når der samtidig er hjertekarsygdomme eller diabetes i systemet, at de hjælper. Før jeg får skrevet mig alt for varm, indser jeg nu at det nok hører hjemme i et andet indlæg dedikeret til formålet… Den danske læge Uffe Ravnskov har i lang tid opponeret mod hele kolesteroldogmet, og jeg vil gerne henvise til hans hjemmeside, hvor han redegør for sine synspunkter. Han bliver desværre ofte forbundet med de meget alternative typer derude, men jeg vil dog slå et slag for, at han faktisk har en faglig solid argumentation…

Spence et al, 2012

Selve studiet, der førte til virakken, er et befolkningsstudie lavet på canadiske patienter henvist til klinikker med hjertekarsygdomme. I denne gruppe havde man opgjort almindelige mål, som alder, vægt, BMI, blodtryk, tilstedeværelse af sukkersyge, og mere relevant havde man opgjort antallet af “cigaret-år” og antallet af “æggeblomme-år”. Efterfølgende. Kernen i artiklen er så, at man har forsøgt at sammenligne disse variable med mængden af forkalkninger i carotis arterien.

I studiet fandt man en meget stærk sammenhæng imellem indtaget af æggeblommer og forekomsten af disse forkalkninger. Da det vides, at disse forkalkninger har en meget stærk association med hjertekarsygdomme, kan man derfor godt tillade sig at sige, at der er en forbindelse imellem æggeblommer og hjertedød. Eller kan man?

Som jeg allerede har afsløret, har jeg været en smule forudindtaget her, men da jeg gør meget ud af at se ting med så åbne øjne og sind som muligt, ligemeget om ting stemmer overens med min egen forestilling om, hvordan ting forholder sig eller ej, dykkede jeg ned i litteraturen.

Hvad er der lavet med æg?

Uden at have lavet et systematisk review eller en tilbundsgående søgning, så dukker der en håndfuld studier op fra de sidste godt 10 år, som undersøger indtag af æg specifikt

Sjov med æg

Sjov med æg

Scrafford et al 2011 er lavet på data fra NHANES kohorten, som er en stor (30-40.000 mennesker) amerikansk befolkningsundersøgelse, hvor man har fulgt mennesker i lang tid med alle mulige typer undersøgelser. Cirka 6000 er inkluderet i dette studie. Der indgår ingen sygdomsselektion i inklusionen til denne kohorte, så vidt jeg husker. I studiet korrigerede man for indtag af fuldkorn, frugt og grøntsager, alkoholindtag, indtag af mættet, samt mono- og flerumættet fedt, kolesterol, fiber og udvalgte vitaminer og mineraler. I studiet fandt man ingen sammenhæng mellem hjertedød og indtag af æg generelt i befolkningen, og man fandt specifikt, at mændene i den højeste kvartil af æggeindtag havde en lavere forekomst af hjertedød (dog med forbehold for utilstrækkelig statistisk power).

I et tilsvarende japansk studie har man fulgt ca. 10000 mennesker i 14 år (Nakamura et al, 2004). Disse er tilfældigt udvalgt i tilfældigt udvalgte landdistrikter fra hele landet. I studiet har man normaliseret for alder, kreatinin, total kolesterol, systolisk og diastolisk blodtryk, brug af blodtrykssænkende medicin, rygning og alkoholindtag. Men heller ikke her fandt man en generelt tendens til at æggeindtag fører til højere forekomst af hjertekarsygdomme. Man fandt ingen sammenhæng imellem æggeindtag og hjertedød overhovedet i mænd, mens man fandt at kvinder med medium indtag af æg havde lavere dødelighed generelt og i relation til hjertekarsygdomme, end de der havde meget højt eller meget lavt indtag af æg.

I endnu et amerikansk studie (Djoussé et al, 2008) baseret på Physician’s Health Study, har man fulgt ca 20.000 amerikanske læger over en periode på op til 30 år. I dette studie normaliserede man for alder, BMI, højt blodtryk, højt kolesterol, hjertedød i familien, sukkersyge, atrieflimmer, indtag af ceralier, alkohol, grøntsager, samt fysisk aktivitet. Heller ikke i dette studie fandt man en generel sammenhæng imellem indtag af æg og hjertekarsygdom. Kun i individer med diabetes fandt man sådan en sammenhæng.

I måske det mest kendte af disse studier, nu omtalt oftest som “the Harvard Egg Study” har man undersøgt 120.000 mennesker fra Nurses Health study og Health Professionals Follow-up study (Hu et al, 1999). Desværre er min pdf med artiklen i stykker, så jeg kan ikke se hvad de har normaliseret for, men jeg vil gætte på, at det er stort set det samme som de ovenstående studier. Man fandt heller ikke i dette studie en generelt øget forekomst af hjertekarsygdomme i forbindelse med højt indtag af æg (faktisk ser man en ikke-signifikant lavere relativ risiko i grupperne der spiser mange æg). Man fandt til gengæld også her at højt indtag af æg hos diabetikere øgede risikoen for hjertekarsygdomme en del.

Og i de her studier har jeg ikke udvalgt dem, der passede bedst i mit kram, jeg har bare taget dem der dukkede først op, for god ordens skyld. Der findes flere metaanalyser og systematiske reviews, som gør de samme fund (Barraj et al, 2009; Kritchevsky et al, 2000; Kritchevsky et al, 2004).

Der burde tegne sig et billede… De her studier siger altså samstemmende, at højere indtag af æg IKKE er forbundet med større risiko for at få hjertekarsygdomme. Flere af dem antyder endda, at det modsatte er tilfældet. Nogle af dem viser dog, at hvis der samtidig er højt indtag af æg og tilstedeværelse af sukkersyge, så ser det skidt ud. Men hvorfor er denne forskel imellem disse studier tilstede, og hvem har “ret”?

Æg på kinesisk - century eggs

Æg på kinesisk – century eggs

Hvem har “ret”?

De har selvfølgelig allesammen ret, men i hver deres kontekst, og det er dét, der er det vigtige. Det er jo den samme virkelighed de beskriver, så forskellene studierne imellem stammer primært fra, hvordan man måler de forskellige parametre, hvordan man selekterer og inkluderer og forsøgspersoner, samt hvilke parametre man korrigerer for i den statistiske analyse. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de fire studier, jeg trak frem ovenover, sandsynligvis fortæller noget, der er mere relevant for dig og mig end Spence studiet, der er årsag til virakken, af følgende årsager:

  1. De er større!
  2. De har selekteret deres forsøgspersoner, så der er en større sandsynlighed for at grupperne er repræsentative for gennemsnitsbefolkninger
  3. De har normaliseret grundigere for diverse livsstilsparametre

Det største problem ved Spence studiet er sandsynligvis, at man har selekteret folk, der allerede var i kontakt med behandlersystemet i forbindelse med hjertekarsygdomme. Dermed er der en stor sandsynlighed for, at man allerede har selekteret dem ind i studiet, der ikke så godt kunne tåle æg (folk med sukkersyge og sikkert også metabolisk syndrom). Derudover er æggeindtaget selvrapporteret bagudrettet, hvilket selvfølgelig også kan være et problem, men det er så afgjort ikke det, der har skabt den store forskel. Derudover så er der nogle adfærdsconfounders omkring kost, der kan spille ind. F.eks. har nogle studier vist at nogle af de folk, der spiser mange æg, også spiser mere stegt kød, hvilket kan være med til at forklare de effekter, man ser i et studie som Spence studiet.

The bottom line

The bottom line er, at med mindre du har sukkersyge, kan du med ro i sjælen spise dine æg, op til flere om dagen. I virkeligheden er dokumentationen for, at indtag af æg nogensinde har betydet noget for risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme ikke-eksisterende. Det er bare blevet et stykke metaviden, som folk cirkulerer og recirkulerer, uden at der er nogen, der tager sig tiden til at undersøge om det passer… Derudover er det også værd at bemærke, at endnu en gang behandler visse journalister, selv på videnskab.dk, som ellers normalt gør et rigtigt stykke arbejde, videnskab ad lort til.

Referencer

Spence, J. D., Jenkins, D. J. A., & Davignon, J. (2012). Egg yolk consumption and carotid plaque. Atherosclerosis. doi:10.1016/j.atherosclerosis.2012.07.032

Scrafford, C. G., Tran, N. L., Barraj, L. M., & Mink, P. J. (2011). Egg consumption and CHD and stroke mortality: a prospective study of US adults. Public health nutrition, 14(2), 261–270. doi:10.1017/S1368980010001874

Djoussé, L., & Gaziano, J. M. (2008). Egg consumption in relation to cardiovascular disease and mortality: the Physicians’ Health Study. The American journal of clinical nutrition.

Nakamura, Y., Okamura, T., Tamaki, S., Kadowaki, T., Hayakawa, T., Kita, Y., Okayama, A., et al. (2004). Egg consumption, serum cholesterol, and cause-specific and all-cause mortality: the National Integrated Project for Prospective Observation of Non-communicable Disease and Its Trends in the Aged, 1980 (NIPPON DATA80). Am J Clin Nutr, 80(1), 58–63.

Hu, F. B., Stampfer, M. J., Rimm, E. B., Manson, J. E., Ascherio, A., Colditz, G. A., Rosner, B. A., et al. (1999). A prospective study of egg consumption and risk of cardiovascular disease in men and women. JAMA, 281(15), 1387–1394.

Barraj, L., Tran, N., & Mink, P. (2009). A comparison of egg consumption with other modifiable coronary heart disease lifestyle risk factors: a relative risk apportionment study. Risk analysis : an official publication of the Society for Risk Analysis, 29(3), 401–415. doi:10.1111/j.1539-6924.2008.01149.x

Kritchevsky, S. B. (2004). A review of scientific research and recommendations regarding eggs. Journal of the American College of Nutrition, 23(6 Suppl), 596S–600S.

Kritchevsky, S. B., & Kritchevsky, D. (2000). Egg consumption and coronary heart disease: an epidemiologic overview. Journal of the American College of Nutrition, 19(5 Suppl), 549S–555S.

29 Comments

  1. Steen den 29. august 2012 kl. 7:56

    Rigtig god artikel. Så kan jeg smide et link videre til folk, der spammer mig med "æg er noget crap" fra eb.dk og videnskab.dk. Jeg synes altid problemet ligger i, at det virker som en religiøs kamp, når man snakker om kolesterol og fedtindhold i mad, og folk ligefrem bliver fornærmet, når man siger det ikke nødvendigvis er usundt.

    Forresten, hvordan går det med de diæter/kost koncept artikler? 😉

  2. Marina Aagaard den 29. august 2012 kl. 8:22

    Ægcellent og aktuel post. Tak for det!

    • incognitodk den 29. august 2012 kl. 10:33

      haha

  3. Maya den 29. august 2012 kl. 9:41

    synes oftere og oftere at videnskab.dk skriver alt for ukritisk og lader alt gå igennem

    • incognitodk den 29. august 2012 kl. 10:32

      nu kender jeg et par mennesker med tilknytning til videnskab.dk, der er enige med dig i det udsagn.

      Anders

  4. Jørgen Panduro den 29. august 2012 kl. 12:31

    Udmærket Anders dejligt med et mere nuanceret syn på den medievirkelighed andre gerne vil skabe 🙂

    • incognitodk den 29. august 2012 kl. 20:00

      mange tak

      Anders

  5. Poul Haacker den 29. august 2012 kl. 16:37

    tak for din blog. Du fik hamret en masse info igennem, uden at man mistede pusten af at læse det, og uden at fortabe dig i detaljer de rikke driver historien fremad. GODT arbejde!

    • incognitodk den 29. august 2012 kl. 20:00

      thx pouleo ;o)

      XOXOXO

  6. Peter den 29. august 2012 kl. 19:19

    Godt arbejde,Anders

  7. SandyFrink den 29. august 2012 kl. 22:45

    Apropos Uffe Ravnskovs hjemmeside om kolesterol, lidt mere info: http://www.marksdailyapple.com/the-straight-dope-

    • incognitodk den 30. august 2012 kl. 8:56

      nice one

      Anders

  8. Christian den 5. september 2012 kl. 14:48

    Tak for endnu et kvalitetsindlæg!

    • incognitodk den 5. september 2012 kl. 22:33

      Selv tak, du ;o)

      Anders

  9. Andreas. den 8. oktober 2012 kl. 11:44

    Hej Anders.

    Interessant artikel.. Men hvorfor skulle det være farligere at spise æg hvis man har diabetes? Og hvilken diabetes snakker vi om?
    Har selv type 1 diabetes som er velkontrolleret.. Og træner 4-5 gange om ugen.. Hvorfor skulle det så være farligere for mig?
    Jeg kender godt konsekvenserne ved diabetes og den øgede risko for åreforkalkninger etc, men hvordan ved man at det er æg der har givet åreforkalkningerne og ikke den Diabetes forsøgspersonerne havde i forvejen?

    Mvh Andreas.

    • incognitodk den 8. oktober 2012 kl. 11:55

      At indtæg af æg er et problem når man har eksisterende hjertekarsygdom eller diabetes (mest type II, ved faktisk ikke helt hvad status er med type I pt) er en konstatering, ikke en diskussion. Der er entydig evidens for at det er forbundet med højere dødelighed under disse omstændigheder. Hvorfor er et svært spørgsmål, men jeg vil tro at det er relateret til intermitterende hyperglykæmi, og inflammation på grund af dette, der er problemet, men jeg er ikke 100% på at det er den dominerende forklaring. Jeg vil altså mene at det har mere med højt blodsukker at gøre end med sukkersygen som sådan.
      Åreforkalkninger stammer jo fra makrofager som invaderer karvæggen, så der skal være flere faktorer til stede førend forkalkningen starter.
      Anders

      • Andreas. den 9. oktober 2012 kl. 21:48

        Okay.. Det tænke jeg nok! Kunne være spændende at se om der var noget omkring type 1!
        Tænker bare at det er svært hvad man må og ikke må spise, der kommer jo noget nyt hver dag. Jeg tager mine forholdsregler og lader være med at spise 6 æg om dagen, men nøjes med 2.. Kan bare ikke se hvorfor det skulle være farligere, hvis en blodsukker er velreguleret 🙂 Men alt indtag i ekstremerne, som fx 6 æg er vel aldrig sunde..

        • incognitodk den 10. oktober 2012 kl. 8:08

          Det ved jeg sgu ikke. Jeg tror faktisk at hvis man spiser gode æg er antallet næsten ligegyldidt, så længe kosten iøvrigt er varieret. Men der findes desværre næsten intet på diabetes I. Men jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Type I diabetes er jo ikke karakteriseret ved et skadet stofskifte og øget inflammation på samme måde som type I.

          Anders

  10. Andreas. den 10. oktober 2012 kl. 12:34

    Er gode æg de økologiske eller hvad tænker du på?

    Forresten fed blog!

    • incognitodk den 11. oktober 2012 kl. 8:34

      ja altså, så frilands og økoagtigt som muligt. Og tak

      anders

  11. Frank_Dyrholm den 23. oktober 2012 kl. 14:49

    Ancel Keys spøger stadig… Fed artikel Anders

    • incognitodk den 25. oktober 2012 kl. 9:10

      Mange tak

  12. webdesign den 29. januar 2013 kl. 19:27

    Virkelig god artikel du har støbt sammen her!
    Jeg har også altid fået at vide, at æg ikke er godt for kolesterol-tallet, men synes det er lidt noget vås. Og at få støttet sin mening med de videnskabelige referencer du har her, er bare fedt!

    Det er sikkert stadig en kendt (ukorrekt) problematik, at æg ikke er godt – højst sandsynligt for at få en god indtægt på medicin, desværre.

    • incognitodk den 2. februar 2013 kl. 17:46

      Hele kolesterolmyten er simpelthen en af de største scams jeg tror jeg nogensinde har erkendt. Det er jo helt vildt hvordan statin producenterne har haft succes med at overbevise hele verden om at kolesterol er hlet forfærdeligt…

      Anders

  13. Anders den 2. marts 2013 kl. 13:08

    Tak for rigtig gode indlæg, Anders. Jeg følger din blog med stor interesse, og nu vil jeg så endelig skrive det til dig. Håber der snart kommer mere fra dig.

    Du er lidt inde på det med selektionen af videnskabelige undersøgelser, som jeg selv synes er svært når jeg skriver. Man kan jo egentlig bare vælge det der understøtter ens sag, og det er svært at få et overblik over hvor mange der imod/for et eller andet.

    • incognitodk den 9. marts 2013 kl. 11:45

      tak for beskeden
      Det med selektion er et kæmpe issue, som du selv siger. Den faglige kontekst som studier findes i er stort set altid mindst lige så vigtig som de enkelte studier, for ellers risikerer man lige præcis at tolke ting ude af konteksten… Det er jo lettest at forstå konteksten hvis man rent faktisk har læst rigtigt mange studier, men det er jo ikke alle forundt. Dér er man jo lidt bedre stillet, hvis man normalt opererer i en videnskabelig sfære. For dem der ikker har det samme priveligie, kan man gøre det at når man støder på en artikel med et givet udsagn er det ofte en gode ide at lave nogle forholdsvis emne neutrale søgninger på Pubmed og Google Scholar for at få en ide om hvad den "gode latin" er indenfor et givet område, og der kan abstracts godt være nok.

      Anders

  14. Rasmus den 8. januar 2014 kl. 13:02

    Hvor du god Anders – tak for indlægget!!! Glæder mig til mere fra dig

    • incognitodk den 9. januar 2014 kl. 8:53

      Mange tak. JEg gør hvad jeg kan, men døgnet lader til at savne timer ;o)

      Anders

Leave a Reply Cancel Reply