#066 – Brad Schoenfeld

Brad Schoenfeld var forleden i Danmark for at holde et foredrag arrangeret af Fitness Institute. I forbindelse med hans besøg hvde jeg fanget ham til Fitness M/K. Så jeg besøgte ham i den AirBNB lejlighed i Indre by han boede i for at stille ham et par spørgsmål.

Igennem interviewet kommer vi igennem historien om Brad’s karriereskifte, hans syn på formidling af en evidensbaseret praksis indenfor fitness og endelig nogle specifikke spørgsmål omkring træningsplanlægning med henblik på maksimal muskelvækst.

Brad er en del af en ny type af amerikanske træningseksperter med en blandet praktisk og teoretisk baggrund formidler om træning, livsstil og sundhed, der udover ham selv, rummer folk som Alan Aragon, Bret Contreras, James Krieger og til dels Layne Norton. Før dem, var eksperterne i overvejende grad selv “bare” fitness eller bodybuilding atleter. Han er gået fra at være personlig træner midt i 40’erne, med en bachelor i management til at have en PhD i sportsvidenskab og være en af de kendteste profiler og fortalere for en videnskabsbaseret tilgang i træning på kun 5-6 år. Dét er altså et voldsomt kursskifte.

Brad har i løbet af sin relativt korte videnskabelige karriere været med til at forfatte en række metaanalyser om træningsdosering og -planlagning, blandt andet om træningsfrekvens, som går imod noget af den praksis der har været i bodybuilding miljøet, ligesom han har været med til at forfatte en meget omdiskuteret metaanalyse der afmonterer en del af forståelsen omkring anabolic window of opportunity. Da jeg havde fat i ham udfrittede jeg ham om nogle af disse emner.

Du kan høre det i den indlejrede afspiller herunder, på Radio24syv eller på Itunes.

 

Efterlad en kommentar