Globetrotter i sundhedsjunglen

Foredrag - Globetrotter i sundhedsjunglen

Ligemeget om du vil være ved det eller ej, så er du opdagelsesrejsende i en verden, der aldrig er blevet udforsket før. Verden nu indeholder SÅ meget mere tilgængelig information end nogensinde før og vi forventes endda i varierende grad at kunne manøvrere i denne informationsjungle.

Et af de domæner hvor der er særligt stort tryk på en forventning om at have taget stilling til ting er sundhedsområdet. En stor del af dette tryk kommer fra at kroppen og vores sundhedsadfærd er markedsgjort. Kroppens udseende og formåen, kostmønste, motionsformer, særligt træningstøj osv. er nemlig blevet identitetsmarkører som vi bruger til at fortælle historien om os selv og det forudsætter stillingtagen. Men i dette miljø i dette hyperkomplekse samfund er der stærke økonomiske kræfter på spil, der gerne vil påvirke dig i denne stillingtagen. De vil nemlig gerne sælge dig noget.

Vi havde fornøjelsen af at have Anders på besøg på KVUC. Anders leverede et sandt vidensbombardement, og udfordrede meget af det vi troede, vi vidste om sundhed. Vores elever fik lov at stille spørgsmål og indgå i dialog med Anders, som mødte deres spørgsmål med åbenhed og respekt. Det var super spændende, og vi gik derfra meget klogere.
- Ditte-Marie Klingbech
Lektor i religion og samfundsfag, Københavns VUC

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked